B.2.2 Gifte personer

Bundskat
Bundskattegrundlaget udgør den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Bundskatten beregnes i >2013 med >5,83<%< af dette grundlag, jf. PSL (personskatteloven) § 6, stk. 2.

Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden bundskat beregnes. 

Det er en forudsætning for anvendelsen af de nævnte regler, at ægtefællerne skattemæssigt anses som samlevende ved indkomstårets udløb.

Sundhedsbidrag
Beregningsgrundlaget er den skattepligtige indkomst, dvs. summen af den personlige indkomst, positiv eller negativ nettokapitalindkomst og efter ligningsmæssige fradrag. Sundhedsbidraget beregnes med 8% i indkomstårene til og med 2011, hvorefter det aftrappes og bundskatteprocenten tilsvarende forhøjes. Sundhedsbidraget er endeligt aftrappet i 2019, jf. Forårspakke 2.0. Sundhedsbidraget udgør >6% for indkomståret 2013, mens bundskatteprocenten tilsvarende er forhøjet fra 3,64 i 2011 til 5,64 i indkomståret 2013<. Derudover er bundskatteprocenten for 2013 yderligere forhøjet med 0,19 procentpoint. >Den ekstra forhøjelse er en følge af afskaffelsen af den såkaldte fedtafgift og blev vedtaget i forbindelse med finansloven for 2013.<     

Topskat
Beregningsgrundlaget for topskatten opgøres efter PSL (personskatteloven) § 7, stk. 1, som den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Positiv nettokapitalindkomst indgår kun i topskattegrundlaget med den del der overstiger et bundfradrag på 40.000 kr. - for ægtefæller i alt 80.000 kr.x

>Til og med indkomstår 2012 blev der til den personlige indkomst tillagt fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL (pensionsbeskatningsloven), stk. 1, dvs. indskud til privattegnede og arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. Med 2012-skattereformen, jf. lov nr. 922 af 18. september 2012 (og bekendtgørelse af 21. december 2012 om beskatning af pensionsordninger), blev fradragsretten og bortseelsesretten afskaffet fra og med indkomståret 2013, dog ikke ved bagudforskudt indkomstår 2013 og ved arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner, i det omfang der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012, og kun til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016.<

Topskatten beregnes som 15% af ovennævnte beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på >421.000 kr. (2013), jf. 2012-skattereformen, lov nr. 921 af 18. september 2012<. Der gives nedslag for skatteloft, se B.6.

Ægtefællers topskat beregnes i henhold til PSL (personskatteloven) § 7, stk. 6, i to led, afhængigt af om ægtefællerne samlet skal betale topskat af deres samlede positive nettokapitalindkomst:

A. Topskat af personlig indkomst
Hver ægtefælle skal betale topskat af sin personlige indkomst

Topskatten beregnes som 15% af ovennævnte beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på >421.000 kr. (2013)<.

B. Topskat af samlet positiv nettokapitalindkomst
Ægtefællerne skal herudover betale topskat af deres positive nettokapitalindkomst, hvis den overstiger grundbeløbet på 40.000 kr.

Har den ene ægtefælle negativ nettokapitalindkomst, overføres den til modregning i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst. Er den ene ægtefælles positive nettokapitalindkomst lavere end grundbeløbet på 40.000 kr., forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb.

Topskat af positiv nettokapitalindkomst beregnes således:

Hos den ægtefælle, der har det højeste grundlag ifølge pkt. A, tillægges ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst udover grundbeløbet på de to gange 40.000 kr., og skatten beregnes med 15% af det samlede beløb, der overstiger et bundfradrag på >421.000 kr. (2013)<.

Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag som nævnt i pkt. A er lige store anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst (ligningsmæssige fradrag), for at have det højeste beregningsgrundlag efter pkt. A.

Ægtefællernes samlede topskat af nettokapitalindkomst udgør herefter forskellen mellem skatten under pkt. B og skatten under pkt. A hos den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag.

C. Fordeling af topskat af samlet nettokapitalindkomst
Ægtefællernes topskat af den samlede nettokapitalindkomst skal herefter fordeles mellem dem. Har kun den ene ægtefælle positiv nettokapitalindkomst over grundbeløbet på 40.000 kr., påhviler den samlede topskat af ægtefællernes nettokapitalindkomst denne ægtefælle. Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst over grundbeløbet på 40.000 kr., fordeles topskatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles nettokapitalindkomst over grundbeløbet på 40.000 kr.

Det er en forudsætning for sambeskatning af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, at ægtefællerne er samlevende i hele indkomståret, og at dette udgør en periode på et helt år.