S.I.3.4 Beskæring af fradragsretten | Fradragsbeskæringen i SEL § 11, stk. 1, indebærer, at der ikke kan foretages fradrag for renteudgifter og kurstab på koncerninterne lån i det omfang, forholdet mellem datterselskabets samlede gæld og dets egenkapital efter ydelsen af det koncerninterne lån målt ved indkomstårets udløb overstiger forholdet 4:1, og den kontrollerede gæld overstiger 10 mio kr. Kurstab kan dog fradrages i kursgevinster på samme lån i efterfølgende indkomstår, jf. SEL § 11, stk. 1, 3. pkt. Er der såvel koncernintern kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til tredjemand, foretages fradragsbeskæringen først for den koncerninterne kontrollerede gæld og dernæst for den kontrollerede gæld til tredjemand, jf. SEL § 11, stk. 1, 8. pkt. Fradragsbeskæringen foretages først for dansk kontrolleret gæld og dernæst for udenlandsk kontrolleret gæld, jf. SEL § 11, stk. 1, 9. pkt. Der foretages ikke fradragsbeskæring for beløb, der kan beskattes her i landet efter SEL § 2, stk. 1, litra d, jf. SEL § 11, stk. 1, 10. pkt. Fradragsbeskæringen kan illustreres med følgende eksempel (bilag 39 til L 119/lov nr. 221 af 31. marts 2004): |
|
Eksempel 1 | Det danske selskab A ApS ejes af H Ltd. i udlandet, der ejer F Ltd. i et tredje land og H Ltd. i et fjerde land. A har i 2007 en egenkapital på 1 mio. kr., og en gæld på 20 mio. kr. til F, hvor der i 2007 er betalt 1 mio. kr. i rente. A har samtidig et tilgodehavende hos H på 20 mio. kr., og A har modtaget 1,05 mio. kr. i rente på dette tilgodehavende. Herudover har A en likvid beholdning (bankindestående) på 1 mio. kr., der i 2007 har givet 30.000 kr. i renteindtægt. Fradragsbeskæringen skal alene finde anvendelse for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital for, at forholdet mellem fremmedkapital (den samlede gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. I eksemplet skal 3,2 mio. kr. af gælden på 20 mio. kr. omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1 (16,8:4,2 = 4:1). Det vil sige, at der alene skal ske fradragsbeskæring for så vidt angår renterne af disse 3,2 mio. kr. Fradragsbeskæringen bliver herefter: | Fradragsbeskæring = | 3,2 mio. kr. x 1 mio. kr. | 0,16 mio. kr. | | | 20 mio. kr. | |
A kan altså fradrage 1 mio. kr. - 0,16 mio. kr. eller 0,84 mio. kr. af renterne til F.
Fradragsbeskæringen sker både i låneåret og i senere indkomstår, hvor forholdet overstiger 4:1, og hvor den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr. Gælden og egenkapitalen, der skal indgå ved beregningen af fradragsbeskæringen i et senere indkomstår, er gæld og egenkapital ved udløbet af det pågældende indkomstår, mens renteudgifter og kurstab er de faktiske renteudgifter og kurstab i det pågældende indkomstår. Det skal således hvert år vurderes, om der er grundlag for at beskære fradragsretten. Hvis datterselskabet i et indkomstår over for skattemyndighederne godtgør, at forholdet mellem selskabets samlede fremmedkapital og egenkapital ikke længere overstiger forholdet 4:1, eller godtgør, at den kontrollerede gæld ikke overstiger 10 mio. kr., finder fradragsbeskæringen således ikke anvendelse i dette indkomstår. |
|
Ingen omkvalifikation | Der skal ikke foretages en omkvalifikation af renteudgifter til udbytte, hvorfor der ikke skal indeholdes kildeskat som på udbytte omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra c, eller KSL § 2, stk. 1, litra f. Da der som udgangspunkt ikke er begrænset skattepligt på renter betalt til udenlandske selskaber m.v. og kun i meget begrænset omfang for så vidt angår udenlandske personer, vil hele rentebetalingen kunne udbetales uden indeholdelse af udbytteskat til udenlandske aktionærer. Også i relation til DBO-erne anses rentebetalingen som rente og ikke som udbytte. |
|
SEL § 11, stk. 6 | Renter og kursgevinster medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af SEL § 1 eller SEL § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke kan få fradrag for de tilsvarende beløb efter SEL § 11, stk. 1. Dette gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for. |
|
|
|
|
|
Læs også:
| Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven |
|
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse. |
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Skatteberegning 2015 som Excel-regneark |
|
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. |
|
|
|
|
| En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager |
|
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
|
|
|
|
|
|
| Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen |
|
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase. |
|
|
|
|
|
| En beskidt eftertackling |
|
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010. |
|
|
|
|
|
| Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten? |
|
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt? |
|
|
|
|
|
| Praksisændring eller ren og skær lovlydighed? |
|
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet. |
|
|
|
|
|
| Skatteministeren under EU-tøflen |
|
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig. |
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Hvad koster det at få tid til børnene i 2015? |
|
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen. |
|
|
|
|
|
|
|
