S.I.2.7.2 Metoder til fastsættelse af armslængdepriser og -vilkår | I kapitlerne II og III i OECD's retningslinier gennemgås metoder, som SKAT og skatteydere anbefales at anvende ved vurderingen af, om betingelserne i kommercielle eller finansielle transaktioner mellem forbundne parter er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. |
Transaktionsbestemte avancemetoder | I kapitel III i OECD's retningslinier beskrives de såkaldte transaktionsbestemte avancemetoder, som er avancefordelingsmetoden (se afsnit S.I.2.7.2.5 Avancefordelingsmetoden (Profit split method)) og den transaktionsbestemte nettoavancemetode (se afsnit S.I.2.7.2.6 Transaktionsbestemte nettoavancemetode (Transactional net margin method - TNMM)). Oversigt over OECD's anbefalede metoder: Metode | Baseres på | Primær sammen-lignelighedsfaktor | Typisk anvendelse | Den fri markedsprismetode (CUP) | Pris | Produktegenskaberne | Foretrukken metode, dog mest anvendt hvis internt sammenligningsgrundlag findes | Videresalgspris-metoden (Resale Price Method) | Brutto-avance | Funktioner og risici | Salgsselskaber, distributører - dog mest anvendt, hvor der ikke tilføres produkterne væsentlig værdi | Kost plus avance- metoden (Cost Plus Method) | Brutto-avance | Funktioner og risici | Produktion, ydelser, kontraktsforskning, handel med halvfabrikata | Avancefordelings-metoden (Profit Split Method) | Netto-avance | Ved værdiansættelsen sammenlignes på funktioner, risici m.v. | Komplekse transaktioner - f.eks. hvor flere parter bidrager med immaterielle aktiver | Transaktionsbestemte nettoavancemetode (TNMM) | Netto-avance | Funktioner og risici - metoden er dog mindre følsom overfor eventuelle forskelle i funktioner mv. i forhold til ovennævnte traditionelle (bruttoavancebaserede) metoder | Salgsselskaber, distributører, produktion, kontraktsproducenter, specielle tilfælde som f.eks. skibsværfter med få årlige leveringer |
De ovenfor anførte metoder er ikke udtømmende. Andre metoder kan ifølge OECD's retningslinier også være anvendelige, men kun såfremt de er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. |
|
|
|
|
Læs også:
Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven |
|
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse. |
|
|
|
|
BEREGNER |
|
Skatteberegning 2015 som Excel-regneark |
|
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. |
|
|
|
En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager |
|
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
|
|
|
|
|
Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen |
|
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase. |
|
|
|
|
En beskidt eftertackling |
|
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010. |
|
|
|
|
Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten? |
|
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt? |
|
|
|
|
Praksisændring eller ren og skær lovlydighed? |
|
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet. |
|
|
|
|
Skatteministeren under EU-tøflen |
|
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig. |
|
|
|
|
BEREGNER |
|
Hvad koster det at få tid til børnene i 2015? |
|
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen. |
|
|
|
|
|
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|