S.I.2.6.2 Sanktioner - dokumentationspligt
Bøder ved urigtige eller vildledende oplysninger - SKL § 14, stk. 3 | Der er bødestraf for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger med hensyn
til opfyldelse af betingelserne for anvendelse af de lempeligere dokumentationsregler i SKL § 3 B, stk. 6. Det vil sige afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger om antal
beskæftigede, balance og omsætning. Adgangen til at pålægge bødestraf forudsætter, at de urigtige eller vildledende oplysninger er afgivet med forsæt eller grov uagtsomhed. |
Bøder - manglende eller mangelfuld dokumentation - SKL § 17, stk. 3 | Der er endvidere bødestraf for den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed
undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation, samt forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at udarbejde en databaseundersøgelse, som told- og
skatteforvaltningen har anmodet om, jf. SKL § 17, stk. 3. Dokumentationspligten påhviler den skattepligtige (selvangivelsespligtige), hvorfor en eventuel bødestraf for manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten i givet fald
vil blive pålagt den skattepligtige. Er den skattepligtige et selskab, vil bødestraffen dermed påhvile selskabet som sådan. Bøder pålægges, hvis dokumentationen ikke er udarbejdet, eller hvis dokumentationen har en sådan karakter, at der reelt ikke foreligger en dokumentation. Grundlaget for
vurderingen af, om dokumentationen er mangelfuld, er reglerne i transfer pricing-dokumentationsbekendtgørelsen. Bødeniveauet forventes fastlagt ud fra det princip, at der ved manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten skal betales en minimumsbøde svarende til to gange de
sparede omkostninger, ved ikke i første omfang at have udarbejdet dokumentation eller den fulde dokumentation. Rettes der op herpå - den manglende dokumentation udarbejdes og i den
fornødne kvalitet - nedsættes bøden til det halve, dvs. en gang de sparede omkostninger. Hvis der yderligere bliver tale om en forhøjelse af indkomsten som følge af, at
armslængdeprincippet ikke er opfyldt, forhøjes minimumsbøden med et beløb svarende til 10 pct. af indkomstforhøjelsen. SKAT er bemyndiget til at behandle bødesager administrativt, men fastlæggelse af en bødepraksis i forbindelse med nye regler, der udvider det strafbare område, skal ske ved
domstolene. |
Skønsmæssig ansættelse | Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter SKL § 3 B, stk. 5 eller 6, har SKAT hjemmel til at
fastsætte den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt, jf. henvisningen i SKL § 3 B, stk. 8, til SKL § 5, stk.
3. >r henvises herved til SKM2010.46.VLR. <ter de almindelige regler om fri bevisbedømmelse i dansk ret,
jf. RPL § 344, kan det have bevismæssig skadevirkning, såfremt sådanne oplysninger ikke gives. Bedømmelsen af hvilken konsekvens det vil have for virksomhederne, såfremt
de ikke opfylder deres dokumentationspligt, vil således være underlagt domstolenes almindelige prøvelse. Der gælder ingen forhåndsformodning for, at transaktionerne ikke er foretaget i overensstemmelse med armslængdeprincippet. SKAT skal i alle tilfælde, forinden en eventuel
korrektion af den skattepligtige indkomst foretages, rette henvendelse til de skattepligtige med henblik på at søge at fremskaffe den nødvendige dokumentation. En korrektion af den
skattepligtige indkomst skal være begrundet. SKAT skal i henhold til FVL § 24 angive de forhold, der
er tillagt betydning ved den skønsmæssige ansættelse, samt den metode der er anvendt til beregningen af priserne. SKATs vurdering af, om den skattepligtiges prisfastsættelse er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, samt hvorvidt den udfærdigede dokumentation er et tilstrækkeligt
grundlag herfor, skal ske i overensstemmelse med principperne i OECD's retningslinier for transfer pricing. SKATs skønsmæssige ansættelse kan påklages efter de almindelige regler i SFL. |
|
|
|
|
Læs også:
Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven |
|
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse. |
|
|
|
|
BEREGNER |
|
Skatteberegning 2015 som Excel-regneark |
|
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. |
|
|
|
En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager |
|
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
|
|
|
|
|
Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen |
|
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase. |
|
|
|
|
En beskidt eftertackling |
|
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010. |
|
|
|
|
Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten? |
|
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt? |
|
|
|
|
Praksisændring eller ren og skær lovlydighed? |
|
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet. |
|
|
|
|
Skatteministeren under EU-tøflen |
|
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig. |
|
|
|
|
BEREGNER |
|
Hvad koster det at få tid til børnene i 2015? |
|
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen. |
|
|
|
|
|
|