Som hovedregel indeholder fondsbeskatningsloven kun regler for beskatning af fonde og foreninger med hjemsted i Danmark. Fonde og foreninger med hjemsted i udlandet (herunder Færøerne og Grønland) vil, såfremt de har aktiviteter i Danmark, være begrænset skattepligtige af disse aktiviteter efter reglerne i SEL § 2.
For fondsdannelser med hjemsted i udlandet kan der være behov for en skattemæssig stillingtagen til, om fondsdannelsen - med hensyn til formuens udskillelse og bestyrelse m.v. - opfylder betingelserne for at kunne anses for et i forhold til stifteren selvstændigt retssubjekt. En fond oprettet i udlandet, der ikke opfylder samme krav som danske fonde med hensyn til fondskapitalens effektive udskillelse fra stifterens formue, kan ikke forventes godkendt. Dette bevirker, at fondskapitalen samt renteafkastet heraf vil blive henført til fortsat beskatning hos stifteren.
>I SKM2011.740.SR fandt Skatterådet, at en Foundation oprettet i Liechtenstein ikke kunne anses at være et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital efter danske regler. Det betød, at indestående i fonden og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til spørgeren, og midler hidrørende fra fonden til begunstigede i Danmark skulle anses for at være ydet direkte af spørgeren og ville være gave eller skattepligtig indkomst for de begunstigede. Ved fondsstifterens død vil fondens kapital blive anset for at tilhøre spørgerens formuesfære og skattemæssigt blive anset for at falde i arv til fondens begunstigede.<
I SKM2011.76.SR fandt Skatterådet, at en new zealandsk trust ikke opfyldte betingelserne for at kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Skatterådet lagde herved vægt på, at der ikke var tale om en definitiv og effektiv udskillelse af kapitalen fra stifterens formuessfære.
I SKM2009.101.SR fandt Skatterådet, at en fond i Liechtenstein opfyldte fondskriterierne. Skatterådet lagde herved vægt på, at fonden havde en formue af mere varig karakter, at formuen var uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, at fonden havde et eller flere bestemte formål, og at fonden havde en selvstændig ledelse i forhold til stifteren.
I SKM2005.67.ØLR fandt landsretten - under hensyn til reglerne i Liechtenstein om betingelserne for at anse en fond for et selvstændigt retssubjekt - at en i Liechtenstein hjemmehørende fond ikke var et selvstændigt skattesubjekt efter de danske regler, og at fondens formue og indtægter derfor kunne beskattes hos de afdøde stiftere, der havde haft bopæl i Danmark. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at fondens vedtægter åbnede mulighed for, at stifterne kunne bevare rådigheden over fondens formue, og at formuen ved fondens eventuelle opløsning kunne føres tilbage til stifterne. Samtidig lagde landsretten vægt på, at der ikke efter liechtensteinsk ret gjaldt et krav om effektiv udskillelse af formuen.
SKM2002.237.LSR vedrørte en fond i Liechtenstein, hvorfra der blev overført store beløb til stifternes danske bankkonti. Landsskatteretten fandt, at fondsformuen ikke var uigenkaldeligt udskilt fra stifternes formue, hvorfor stifterne blev beskattet af fondskapitalen og indtægterne heraf. | 
