Til forside
www.tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-1
<< indholdsfortegnelse >>

S.H.22.2 Efterbeskatning

Efterbeskatning af hensættelser Hensættelser skal efter FBL § 4, stk. 5, benyttes inden 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvor hensættelsen blev foretaget, medmindre der meddeles dispensation, jf. afsnit S.H.22.3 Dispensationsmulighed.

Er der ikke meddelt en sådan dispensation, skal hensatte beløb efterbeskattes, såfremt beløbene ikke er benyttet inden 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvori hensættelsen blev foretaget (hensættelsesåret).

Ved efterbeskatning skal de hensatte beløb medregnes i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret med tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udløbet af det indkomstår, hvori fristen er udløbet, FBL § 4, stk. 6.

Efterbeskatningen gennemføres ved, at fonden på den senest udsendte selvangivelse angiver de beløb, der skal efterbeskattes, med angivelse af i hvilket år beløbene har været hensat. Ved udsendelse af den normale opkrævning, medtages efterbeskatningsbeløbet inklusive tillæg på 5 pct. for hvert år på opgørelsen.

Beløb, der er hensat, men som på grund af den i afsnit S.H.24 Prioriteringsreglen omtalte prioriteringsregel i FBL § 6, ikke har kunnet fradrages ved indkomstopgørelsen, skal ikke efterbeskattes, jf. FBL § 4, stk. 6, sidste pkt.

Ved efterbeskatning af hensættelser i medfør af FBL § 4, stk. 6, skal der foretages en forholdsmæssig fordeling af de skattefri indtægter på henholdsvis uddelinger, konsolideringsfradrag og hensættelser, jf. SKM2001.621.LSR. Fradraget for uddelinger anses for foretaget før fradraget for hensættelser. Se i den forbindelse Skatterådets afgørelse i SKM2011.280.SR, hvor rådet kunne bekræfte en almennyttig fonds opgørelse af den del af en ubenyttet hensættelse, som ikke ikke skulle udløse efterbeskatning.

I SKM2010.187.LSR overgik en institution, der hidtil havde været beskattet efter fondsbeskatningsloven, til beskatning som forening efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Ved overgangen fra fondsbeskatning til foreningsbeskatning blev hensættelser, som institutionen havde foretaget efter FBL § 4, stk. 4, overført til hensættelser efter SEL § 3, stk. 3 med henblik på senere anvendelse til almennyttige formål. Landsskatteretten fandt, at der ikke i denne situation skulle foretages efterbeskatning efter FBL § 4, stk. 6.

Efterbeskatning af henlæggelser FBL § 22 fastsætter, hvorledes der skal forholdes med hensyn til henlæggelser, som fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven, har foretaget efter reglerne i SEL § 3, stk. 3, jf. SEL § 3, stk. 2 og SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Ifølge bestemmelsen skal disse henlæggelser være fuldt ud benyttet til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål inden 5 år efter udløbet af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse efter fondsbeskatningsloven.

Efterbeskatning i tilfælde, hvor beløbet ikke er anvendt inden 5-års periodens udløb, finder sted efter FBL § 4, stk. 6. Ved beregningen af tillæggene i henhold til denne bestemmelse anses hensættelsesåret at være det år, hvori fonden eller foreningen overgik til fondsbeskatning. I perioden forud herfor sker efterbeskatning efter selskabsskattelovens regler.

Ifølge fondsbeskatningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, anses henlæggelser efter FBL § 4, stk. 4, for anvendt til det konkrete formål forud for hensættelser efter SEL § 3, stk. 3, medmindre der udtrykkeligt er truffet bestemmelse om det modsatte.

Det fremgår af den nye bestemmelse i FBL § 3, stk. 3, 5. pkt., at hvis en fond, der benytter sig af realisationsprincippet, i et indkomstår ikke opfylder kravet i 1. pkt. (uddelinger svarende til summen af den skattepligtige indkomst og indtægter, som i henhold til stk. 2 og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst), eller hvis der i et indkomstår udløses genbeskatning af hensættelser efter § 4, stk. 6 eller 8 af beløb hensat i indkomståret 2010 eller senere, anvendes lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Det vil således sige, at hvis en fond, der benytter sig af realisationsprincippet, ikke formår at uddele alle sine indtægter i et indkomstår eller ikke formår at bruge sine hensættelser inden for 5 år, overgår fonde fra det pågældende indkomstår til lagerprincippet.

Gevinst og tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet, kan fortsat opgøres efter realisationsprincippet jf. ABL § 23, stk. 6.

Ved skiftet fra relationsprincip til lagerprincip finder ABL § 24, stk. 3, 1. pkt. anvendelse, hvilket vil sige, at en fond, der overgår fra relationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsesværdi som værdi ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning.

Kilde: Skat

Læs også:

Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse.
Skatteankestyrelsen afskærer...  

BEREGNER
Skatteberegning 2015 som Excel-regneark
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer.
Skatteberegning 2015...  

En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
En kreds af dommere...  

Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase.
Landsskatteretten tvunget...  

En beskidt eftertackling
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010.
En beskidt eftertackling...  

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet.
Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?...  

Skatteministeren under EU-tøflen
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig.
Skatteministeren under EU-tøflen...  

BEREGNER
Hvad koster det at få tid til børnene i 2015?
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen.
Beregn hvad en bruttolønnedgang koster...  

 

,, SKAT vidste udmærket, at kravene var forældede, men alligevel måtte jeg hele turen igennem Skatteankestyrelsen for at få medhold i det, der var åbenbart indlysende. Det er ekstremt frustrerende og totalt spild af tid og penge. Man er som almindelig borger elendigt stillet over for SKAT

Selvstændig i Berlingske 8. september 2015

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle
 
Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.