S.H.11.2. Renter m.v.

I TfS1998,199 HRD, bemærkede Højesteret således, at der hverken i SL § 4, litra e eller andetsteds i skattelovgivningen er hjemmel til at tilsidesætte en aftale om rentefrihed, medmindre der med den foretagne disposition er tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen. I den konkrete sag fandt Højesteret ikke belæg for at antage, at der forelå en sådan tilsigtet skatteomgåelse, at aftalen om rentefrihed skulle tilsidesættes, og långiver beskattes af en manglende renteindtægt.

Hos fonde, kan et beløb svarende til den manglende indkomst, anses som en uddeling. Om der er fradragsret for en sådan uddeling afgøres efter FBL § 4, stk. 1 og 2.

Fonde vil typisk være indsat som arving af kapitalen, mens nærmere angivne personer er tillagt en rentenydelsesret.

I det omfang der foreligger en egentlig rentenydelsesret, vil fonden ikke - uanset at fonden er ejer af kapitalen - skulle indtægtsføre afkastet, idet afkastet i henhold til de civilretlige regler og dermed tillige i henhold til de skatteretlige regler ejes af og tilhører de enkelte rentenydere. Fonden er således ikke ejer af afkastet og kan ikke råde over dette.

Afkast af en vedtægtsmæssig rentenydelsesret skal derfor først medregnes ved fondens indkomstopgørelse på det tidspunkt, hvor der ikke længere er en berettiget rentenyder, og afkastet derfor tilfalder fonden.

I det omfang der ikke foreligger en egentlig rentenydelsesret, men derimod blot vedtægtsmæssige bestemmelser om, at visse personer har en fortrinsret til en nærmere angiven andel ved uddeling af årets afkast, er fonden som sådan berettiget til afkastet og skal indtægtsføre dette ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst.

Afgørelsen offentliggjort som SKM2002.430.LSR angik en fond opdelt i 3 afdelinger. Af fundatsen fremgik, at 90 pct. af renteindtægterne i afdeling C skulle deles lige mellem 2 personer, så længe de var i live og herefter mellem disses børn. Når såvel de oprindelige modtagere og disses børn var afgået ved døden, skulle afdelings C's kapital overføres til afdeling B og anvendes til fondens formål. Ligningsmyndigheden anså de foretagne udbetalinger for være vedtægtsmæssige uddelinger omfattet af FBL § 4, stk. 2, idet det var ligningsmyndighedens opfattelse, at der ikke var tale om en rentenydelsesret, men derimod alene om formålsbestemte uddelinger i henhold til fundatsen. Fonden blev derfor anset for rette indkomstmodtager af afkastet af formuen. Landsskatteretten fandt, at formuen utvivlsomt tilkom fonden, hvorfor fonden var skattepligtig af samtlige indtægter af denne.