S.H.11.2. Renter m.v.
Rentefri lån | Fonde og foreninger kan som andre retssubjekter yde et rentefrit eller lavt forrentet lån, eftergive forfaldne renter eller stille ferie- eller
fribolig til rådighed. En fond m.v. skal ved rentefri lån beskattes af den manglende renteindtægt efter reglerne i LL § 2, for så vidt der er tale om en kontrolleret
transaktion i denne bestemmelses forstand. Der kan f.eks. være tale om en erhvervsdrivende fonds udlån til et helejet selskab, som fonden i henhold til fundatsen skal eje og drive. Om LL
§ 2 henvises iøvrigt til afsnit S.I.2 Transfer pricing. Udenfor området af LL § 2, dvs. hvor
bestemmelsens betingelser ikke er opfyldt, kan der som udgangspunkt ikke ske beskatning af en manglende renteindtægt hos fonden m.v. medmindre, der foreligger omgåelse. I TfS1998,199 HRD, bemærkede Højesteret således, at der hverken i SL § 4, litra e eller andetsteds i skattelovgivningen er hjemmel til at tilsidesætte en aftale om
rentefrihed, medmindre der med den foretagne disposition er tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen. I den konkrete sag fandt Højesteret ikke belæg for at antage, at der
forelå en sådan tilsigtet skatteomgåelse, at aftalen om rentefrihed skulle tilsidesættes, og långiver beskattes af en manglende renteindtægt. Hos fonde, kan et beløb svarende til den manglende indkomst, anses som en uddeling. Om der er fradragsret for en sådan uddeling afgøres efter FBL § 4, stk. 1 og 2. |
Rentenydelsesret | En rentenydelsesret er karakteriseret ved, at en person ved testamente eller gave får tillagt retten til indtægterne af en vis kapital, men
ikke selv får ejendomsretten til denne. Rentenyderen kan hæve rente ved forfaldstid, men kan ikke disponere over fremtidigt forfaldne rentebeløb og kan ikke få udbetalt beløb
af kapitalen. Kapitalejeren/arvingen af kapitalen må underkaste sig testamentes bestemmelser om kapitalens anbringelse, men kan iøvrigt frit råde over kapitalen f.eks. ved
pantsætning, blot dispositionen sker med respekt af rentenydelsen. Fonde vil typisk være indsat som arving af kapitalen, mens nærmere angivne personer er tillagt en rentenydelsesret. I det omfang der foreligger en egentlig rentenydelsesret, vil fonden ikke - uanset at fonden er ejer af kapitalen - skulle indtægtsføre afkastet, idet afkastet i henhold til de
civilretlige regler og dermed tillige i henhold til de skatteretlige regler ejes af og tilhører de enkelte rentenydere. Fonden er således ikke ejer af afkastet og kan ikke råde over
dette. Afkast af en vedtægtsmæssig rentenydelsesret skal derfor først medregnes ved fondens indkomstopgørelse på det tidspunkt, hvor der ikke længere er en berettiget
rentenyder, og afkastet derfor tilfalder fonden. I det omfang der ikke foreligger en egentlig rentenydelsesret, men derimod blot vedtægtsmæssige bestemmelser om, at visse personer har en fortrinsret til en nærmere angiven andel
ved uddeling af årets afkast, er fonden som sådan berettiget til afkastet og skal indtægtsføre dette ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Afgørelsen offentliggjort som SKM2002.430.LSR
angik en fond opdelt i 3 afdelinger. Af fundatsen fremgik, at 90 pct. af renteindtægterne i afdeling C skulle deles lige mellem 2 personer, så længe de var i live og herefter mellem
disses børn. Når såvel de oprindelige modtagere og disses børn var afgået ved døden, skulle afdelings C's kapital overføres til afdeling B og anvendes til fondens
formål. Ligningsmyndigheden anså de foretagne udbetalinger for være vedtægtsmæssige uddelinger omfattet af FBL § 4, stk. 2, idet det var ligningsmyndighedens opfattelse,
at der ikke var tale om en rentenydelsesret, men derimod alene om formålsbestemte uddelinger i henhold til fundatsen. Fonden blev derfor anset for rette indkomstmodtager af afkastet af formuen.
Landsskatteretten fandt, at formuen utvivlsomt tilkom fonden, hvorfor fonden var skattepligtig af samtlige indtægter af denne. |
Renteperiodisering | Erhvervsdrivende fonde er omfattet af reglerne om fuldstændig renteperiodisering, jf. LL § 5, stk. 4. Ligningsrådet har vedtaget, at
ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven kan foretage renteperiodisering, jf. LL § 5, stk. 5. Det én gang valgte princip kan kun ændres med
tilladelse fra den skatteansættende myndighed. |
|
|
|
|
Læs også:
Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven |
|
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse. |
|
|
|
|
BEREGNER |
|
Skatteberegning 2015 som Excel-regneark |
|
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. |
|
|
|
En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager |
|
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
|
|
|
|
|
Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen |
|
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase. |
|
|
|
|
En beskidt eftertackling |
|
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010. |
|
|
|
|
Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten? |
|
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt? |
|
|
|
|
Praksisændring eller ren og skær lovlydighed? |
|
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet. |
|
|
|
|
Skatteministeren under EU-tøflen |
|
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig. |
|
|
|
|
BEREGNER |
|
Hvad koster det at få tid til børnene i 2015? |
|
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen. |
|
|
|
|
|
|