Til forside
www.tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-1
<< indholdsfortegnelse >>

S.D.5.9 Ikrafttræden og genoptagelse

Ikrafttræden De nye CFC-regler trådte i kraft den 1. juli 2007. Reglerne tillægges virkning for CFC-indkomst, der erhverves den 1. juli 2007 eller senere.

Genoptagelse EF-domstolen har i dom af 12. september 2006 i Cadbury Schweppes-sagen anset CFC-regler for at være i strid med EU traktatens artikler om etableringsfriheden, når datterselskabet er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, medmindre CFC-reglerne kun angår rent kunstige arrangementer.

Konsekvensen af EU-dommen er, at de hidtil gældende CFC-regler kan antages at være EU-stridige, når datterselskabet var hjemmehørende i et EU- eller EØS-land og der ikke var tale om et rent kunstigt arrangement.

Skatteforvaltningslovens § 27 indeholder regler om ekstraordinær genoptagelse, f.eks. når hidtidig praksis er endeligt underkendt ved eksempelvis en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterer i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Cadbury Schweppes-dommen vedrører overskud optjent i 1996. Skatteansættelser foretaget for indkomståret 1996 eller senere indkomstår i henhold til selskabsskattelovens § 32, fondsbeskatningslovens § 12 og ligningslovens § 16 H kan derfor genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Der kan kun ske genoptagelse for så vidt angår datterselskaber, der i det pågældende indkomstår var hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU og EØS. Den fremmede stat, hvor datterselskabet var hjemmehørende, skal i det pågældende indkomstår have været medlem af EU/EØS.

Den skattepligtige skal kunne dokumentere, at selskabet reelt var etableret i den pågældende stat og der udøvede reel økonomisk virksomhed. Desuden skal det være muligt for de danske skattemyndigheder at verificere oplysningerne via udveksling af oplysning med den stat, hvori (datter)selskabet er hjemmehørende.

Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for ekstraordinær genoptagelse finder tilsvarende anvendelse, dog således at fristen på 6 måneder, efter at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26 for ordinær genoptagelse, regnes fra lovens ikrafttræden - og ikke fra EF-domstolens dom af 12. september 2006. Ligeledes finder bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 27, stk. 4, finde tilsvarende anvendelse. Det medfører, at tilbagebetalingskrav som følge af den ændrede ansættelse ikke er omfattet af 1908-lovens 5-års forældelsesfrist.

SEL § 32, stk. 13 og 14, er ophævet med virkning fra og med selskabets indkomstår 2005.

Kilde: Skat

Læs også:

Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse.
Skatteankestyrelsen afskærer...  

BEREGNER
Skatteberegning 2015 som Excel-regneark
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer.
Skatteberegning 2015...  

En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
En kreds af dommere...  

Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase.
Landsskatteretten tvunget...  

En beskidt eftertackling
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010.
En beskidt eftertackling...  

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet.
Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?...  

Skatteministeren under EU-tøflen
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig.
Skatteministeren under EU-tøflen...  

BEREGNER
Hvad koster det at få tid til børnene i 2015?
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen.
Beregn hvad en bruttolønnedgang koster...  

 

,, SKAT vidste udmærket, at kravene var forældede, men alligevel måtte jeg hele turen igennem Skatteankestyrelsen for at få medhold i det, der var åbenbart indlysende. Det er ekstremt frustrerende og totalt spild af tid og penge. Man er som almindelig borger elendigt stillet over for SKAT

Selvstændig i Berlingske 8. september 2015

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle
 
Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.