Til forside
www.tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-1
<< indholdsfortegnelse >>

S.D.5.3.2 Moderselskabets indkomstopgørelse

Hvis betingelserne for CFC-beskatning er opfyldt, skal moderselskabet medregne den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomstperioden. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor koncernen har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. SEL § 32, stk. 7.

Hele datterselskabets indkomst medregnes i moderselskabets indkomst. Tidligere blev kun CFC-indkomsten medregnet i moderselskabets indkomst. I den forbindelse bemærkes det, at datterselskabets indkomst opgøres efter de almindelige danske skatteregler, inkl. tonnageskattelovens regler.

Egne aktier Ved opgørelsen af et moderselskabs ejerandel af datterselskabets aktiekapital, skal der ske indregning af den direkte og inddirekte ejerandel af datterselskabet. I den forbindelse skal den forholdsmæssige ejerandel af datterselskabets egne aktier indgå i beregningen af hvor stor en del af indkomsten, der skal medregnes i moderselskabets indkomstopgørelse jf. SEL § 32, stk. 7.

Underskud SEL § 32, stk. 9: "Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes datterselskabets fremførte underskud. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres. Datterselskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler. Ligningslovens § 33 H finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår moderselskabets egne underskud, der ikke kan modregnes i datterselskabets indkomst."

Indholdet af bestemmelsen svarer i princippet til indholdet af den hidtidige bestemmelse i § 32, stk. 5, nr. 10. Der skal dog ikke foretages nogen fordeling af tidligere års underskud mellem CFC-indkomst og anden indkomst.

Underskud fra tidligere år kan fremføres og underskud kan overføres fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller lignende. Underskuddet kan dog ikke overstige underskuddet opgjort efter danske regler.

Eksempel 1:

Datterselskabet har i år 1 et samlet underskud på 800, som kan fremføres efter danske regler. Som følge heraf er der ikke basis for at anvende CFC-reglerne - og underskuddet kan fremføres til fradrag i senere indkomstår.

I år 2 har datterselskabet et samlet overskud (inden fremførsel af underskud) på 200. Heri modregnes underskuddet fra år 1, således at indkomsten er nul. Datterselskabet kan således ikke være omfattet af regelsættet i dette år. Det fremførselsberettigede underskud er reduceret til 600.

I år 3 har datterselskabet et samlet overskud på 900. Efter fremførsel af underskuddet er indkomsten således 300, som medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse (med credit for datterselskabets skatter).

Såfremt et dansk datterselskab indgår i en national sambeskatning sker CFC-beskatningen først efter underskudsfordeling og beskatning af datterselskabet.

Eksempel 2:

Moderselskabet har 100 (ekskl. CFC-indkomst), CFC-selskabet har 100 og et søsterselskab har -200. Der foretages almindelig sambeskatning, hvorefter moderselskabet og CFC-selskabet har nul i indkomst. Søsterselskabets underskud er modregnet.

Der sker ingen CFC-beskatning, idet CFC-selskabets indkomst er nul.

Såfremt moderselskabet har særunderskud, der ikke kan modregnes i datterselskabets indkomst, kan moderselskabet bortse fra særunderskuddet med henblik på at udnytte creditlempelsen. Ligningslovens § 33 H finder derfor tilsvarende anvendelse på moderselskabets særunderskud.

I SKM2008.229.SR kunne Skatterådet bekræfte, at skattepligtig indkomst i det engelske datterselskab, A Limited, alene CFC-beskattes i B A/S i den udstrækning, A Limiteds renteindtægter overstiger de faktiske overførte underskud i henhold til de engelske regler om group relief. Ligeledes kunne Skatterådet bekræfte, at den engelske selskabsskat som A Limited betaler af sit overskud efter fradrag af underskud overført efter reglerne om group relief, kan modregnes i den danske CFC-skat, der er beregnet på grundlag af samme overskud - efter fradrag af overførte underskud - i henhold til reglerne i SEL § 32, stk. 11.

SKM2010.57.SR Skatterådet bekræfter, at moderselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige CFC-indkomst kan medregne fremførte underskud i datterselskabet, når underskud der fremføres er opgjort efter danske regler.

Kilde: Skat

Læs også:

Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse.
Skatteankestyrelsen afskærer...  

BEREGNER
Skatteberegning 2015 som Excel-regneark
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer.
Skatteberegning 2015...  

En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
En kreds af dommere...  

Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase.
Landsskatteretten tvunget...  

En beskidt eftertackling
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010.
En beskidt eftertackling...  

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet.
Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?...  

Skatteministeren under EU-tøflen
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig.
Skatteministeren under EU-tøflen...  

BEREGNER
Hvad koster det at få tid til børnene i 2015?
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen.
Beregn hvad en bruttolønnedgang koster...  

 

,, SKAT vidste udmærket, at kravene var forældede, men alligevel måtte jeg hele turen igennem Skatteankestyrelsen for at få medhold i det, der var åbenbart indlysende. Det er ekstremt frustrerende og totalt spild af tid og penge. Man er som almindelig borger elendigt stillet over for SKAT

Selvstændig i Berlingske 8. september 2015

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle
 
Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.