Til forside
www.tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-1
<< indholdsfortegnelse >>

E.E.4.6 Straksafskrivning af miljøforbedrende investeringer i landbrug mv.

Vedrørende de generelle regler for afskrivninger, se JV C.C.2.4.1 Generelle regler for afskrivninger.

Tilskud efter miljøstøttelovenTilskud efter miljøstøtteloven er skattefri, jf. § 11 i lovbekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1992 som ændret senest ved lov nr. 1336 af 19. december 2008. Til gengæld skal fradragsret og afskrivningsgrundlag reduceres med et beløb svarende til tilskuddet. Der er i denne situation mulighed for at anvende det almindelige straksfradrag, når investeringsudgiften reduceret med tilskuddet kan rummes inden for maksimumgrænsen på 5 pct. af driftsbygningens værdi. Reduktion sker i det indkomstår, hvor støtten udbetales.

Til investeringer, der ikke overstiger 85.000 kr., ydes miljøstøtten som et kontant tilskud, der kan variere fra 25 til 45 pct. af miljøinvesteringen. Til investeringer på over 85.000 kr. ydes miljøstøtten i lige store rater én gang årligt i 10 år. De nærmere regler om beregningen af de årlige rater er fastsat i miljøstøttebekendtgørelsen. Skattemæssigt opgøres den miljøstøtte, der ydes i rater, som den kapitaliserede værdi af raterne, der fremgår af meddelelsen om miljøstøtte. Det betyder, at hele den støtte, som udbetales i rater, er skattefri indkomst. Til gengæld skal fradragsret og afskrivningsgrundlag reduceres med et beløb svarende til den kapitaliserede værdi af raterne. Reduktionen af fradragsret og afskrivningsgrundlag foretages i det indkomstår, hvori den første rate udbetales.

Den del af miljøinvesteringen, der ikke fradrages efter AL § 18, stk. 2, skal indgå i grundlaget for løbende afskrivning efter de almindelige regler herom. Beløbet kan imidlertid forlods afskrives ved anvendelse af investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, når betingelserne i investeringsfondsloven og etableringskontoloven er opfyldt.

Tilskud efter forbedringsloven Tilskud efter forbedringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, som senest ændret ved , om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., skal medregnes ved indkomstopgørelsen uden reduktion af fradragsret og afskrivningsgrundlag. Uanset tilskuddets størrelse skal tilskudsbeløbet således ikke fragå i den investeringsudgift, der kan fradrages, i det omfang, den kan rummes inden for maksimumgrænsen på 5 pct. af driftsbygningens værdi, jf. AL § 18, stk. 2. Den del af miljøinvesteringen, der ikke kan fradrages efter AL § 18, stk. 2, skal indgå i grundlaget for løbende afskrivning efter de almindelige regler herom. Beløbet kan imidlertid forlods afskrives ved anvendelse af investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, når betingelserne i investeringsfondsloven og etableringskontoloven er opfyldt.

Det alm. straksfradrags betydning for miljøstøttesystemetFuld straksafskrivning efter AL § 18, stk. 2, har betydning for de landmænd mv., der opnår støtte efter forbedringsloven eller miljøstøtteloven. Landmænd, som vælger at straksafskrive deres miljøinvesteringer fuldt ud, kan således i henhold til AL § 18, stk. 2, straksfradrage de miljøinvesteringer, der er plads til inden for maksimumgrænsen på 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den driftsbygning, som udgiften vedrører, uden at der skal beskattes genvundne afskrivninger i forbindelse med salg af den afskrivningsberettigede bygning. Se også E.C.4.4.4 Straksfradrag. De beløb, som landmanden straksafskriver efter AL § 18, stk. 2, kan ikke forlods afskrives ved at anvende investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud. Landmanden kan dog vælge kun at straksafskrive en del af miljøudgiften efter AL § 18, stk. 2, og forlods afskrive resten af miljøinvesteringen ved at anvende investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, når betingelserne i investeringsfondsloven og etableringskontoloven er opfyldt.

Kilde: Skat

Læs også:

Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse.
Skatteankestyrelsen afskærer...  

BEREGNER
Skatteberegning 2015 som Excel-regneark
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer.
Skatteberegning 2015...  

En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
En kreds af dommere...  

Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase.
Landsskatteretten tvunget...  

En beskidt eftertackling
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010.
En beskidt eftertackling...  

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet.
Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?...  

Skatteministeren under EU-tøflen
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig.
Skatteministeren under EU-tøflen...  

BEREGNER
Hvad koster det at få tid til børnene i 2015?
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen.
Beregn hvad en bruttolønnedgang koster...  

 

,, SKAT vidste udmærket, at kravene var forældede, men alligevel måtte jeg hele turen igennem Skatteankestyrelsen for at få medhold i det, der var åbenbart indlysende. Det er ekstremt frustrerende og totalt spild af tid og penge. Man er som almindelig borger elendigt stillet over for SKAT

Selvstændig i Berlingske 8. september 2015

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle
 
Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.