Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-1
<< >>

J.A.7.4.6 Krav om opgørelse af indtægter og udgifter

►Indtægter fra lotteriafvikling skal indsættes på en konto i et pengeinstitut. Posteringerne vedrørende lotteri skal kunne adskilles fra andre posteringer. Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehaver, at indtægter fra lotteriafvikling skal indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut.

Der kan alene fratrækkes rimelige udgifter, der er direkte forbundet med lotteriet, til dækning af omkostninger i forbindelse med afholdelse af lotteri. Rimelige udgifter, der er direkte forbundne med lotteriet, kan fx være udgifter til trykning af lodder, indkøb af gevinster, udgifter til regnskabsaflæggelse, udgifter til vindertrækning og lokaleleje. Hvad, der vil være at anse for rimelige udgifter, vil bero på en konkret vurdering baseret på den enkelte udgift, hvor niveauet holdes op imod normalprisen på en lignende vare eller service.

Overskuddet skal senest ved regnskabsaflæggelsen være udloddet. Udlodning skal ske via bankoverførsel, medmindre foreningen er almennyttig, og udlodning derfor sker til foreningen selv. Der må ikke hensættes midler fra lotteriafvikling til tilladelsesindehavers egenkapital.

Se BEK nr. 1438/2024 §§ 23-25.

Krav til lotteriregnskab afhænger af tilladelseskategori:

Tilladelseskategori 1

Tilladelsesindehaver skal pr. 12 måneder udarbejde en opgørelse over indtægter og udgifter forbundet med lotteriafvikling. Den 12 måneders periode løber fra tilladelsens starttidspunkt.

Af opgørelsen skal det tydeligt fremgå, hvilke indtægter og udgifter der har været forbundet med at afholde lotteri. Det skal samtidigt fremgå, hvem overskuddet fra det enkelte lotteri er kommet til gode. Hvis overskuddet fordeles mellem flere modtagere, skal det fremgå, hvor meget de enkelte modtagere er blevet tildelt.

Opgørelsen skal offentliggøres senest 3 måneder efter tilladelsens udløb. Offentliggørelsen skal ske på en sådan måde, at alle deltagere nemt kan tilgå opgørelsen, fx via tilladelsesindehavers hjemmeside.

Spillemyndigheden kan bede om at få opgørelsen tilsendt.

Se BEK nr. 1438/2024 § 26.

Tilladelseskategori 2

Tilladelsesindehaver skal pr. 12 måneder udarbejde et regnskab. Den 12 måneders periode løber fra tilladelsens starttidspunkt.

Af regnskabet skal det tydeligt fremgå, hvilke indtægter og udgifter der har været forbundet med at afholde lotteri. Det skal samtidigt fremgå, hvem overskuddet fra det enkelte lotteri er kommet til gode. Hvis overskuddet fordeles mellem flere modtagere, skal det fremgå, hvor meget de enkelte modtagere er blevet tildelt.

Regnskabet skal som minimum indeholde oplysninger om:

  1. antallet af lotterier, der er afholdt i tilladelsesperioden, 
  2. lotteriernes samlede indtægter, 
  3. lotteriernes samlede udgifter, 
  4. overskuddets størrelse, og 
  5. hvem der er udloddet til.

Regnskabet skal efterses og attesteres af mindst to personer hos tilladelsesindehaver.

Regnskabet skal offentliggøres og indsendes til Spillemyndigheden senest 6 måneder efter tilladelsens udløb. Offentliggørelsen skal ske på en sådan måde, at alle deltagere nemt kan tilgå opgørelsen, fx via tilladelsesindehavers hjemmeside.

Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehaver, at regnskabet skal påtegnes af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Se BEK nr. 1438/2024 §§ 27 og 29.

Tilladelseskategori 3

Tilladelsesindehaver skal pr. 12 måneder udarbejde et regnskab. Den 12 måneders periode løber fra tilladelsens starttidspunkt.

Af regnskabet skal det tydeligt fremgå, hvilke indtægter og udgifter der har været forbundet med at afholde lotteri. Det skal samtidigt fremgå, hvem overskuddet fra det enkelte lotteri er kommet til gode. Hvis overskuddet fordeles mellem flere modtagere, skal det fremgå, hvor meget de enkelte modtagere er blevet tildelt.

Regnskabet skal som minimum indeholde oplysninger om:

  1. antallet af lotterier, der er afholdt i tilladelsesperioden, 
  2. lotteriernes samlede indtægter, 
  3. lotteriernes samlede udgifter, 
  4. overskuddets størrelse, og 
  5. hvem der er udloddet til.

Regnskabet skal påtegnes af en registreret eller statsautoriseret revisor, som samtidig skal udarbejde en revisorerklæring.

Regnskabet og revisorerklæringen skal offentliggøres på tilladelsesindehavers hjemmeside eller ved andet offentligt opslag og indsendes til Spillemyndigheden senest 6 måneder efter regnskabsperiodens udløb.

Se BEK nr. 1438/2024 §§ 28-29.◄

►◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
BEREGNER
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.