J.A.20.3.1.2 Identifikation af spillere med problematisk spiladfærd

►Tilladelsesindehaver kan gøre brug af en fuldt automatiseret løsning eller automatiseret flagning af tilfælde til manuel vurdering. Det afgørende er, at der er tale om en fremgangsmåde, som sikrer, at tilladelsesindehaver rent faktisk gør sig bekendt med spillerens spilmønstre.

Den valgte metode skal samtidig sikre, at tilladelsesindehaver identificerer de spillere, hvis spilmønstre indikerer en problematisk spiladfærd, samt de spillere, som viser tegn på spilafhængighed.

Derudover skal tilladelsesindehaver aktivt benytte de oplysninger, som fremkommer ved analyse af spilmønstre til at træffe foranstaltninger, der kan forebygge og forhindre udvikling

af problematisk spiladfærd eller spilafhængighed.

Tilladelsesindehaver kan ved analyse af spilmønstre inddele tilladelsesindehavers spillere i forskellige risikoniveauer. Tilladelsesindehaver kan have forskellige procedurer for intervention med spillere på de forskellige risikoniveauer, men opmærksomhedspligten kræver, at interventionen til den konkrete spiller inkluderer foranstaltninger, der kan forebygge og forhindre udvikling af problematisk spiladfærd og spilafhængighed.

Eksempel:

Spiludbyder X anvender maskinlæring til at identificere spillere, der udviser tegn på problematisk spiladfærd. Indbygget i denne software er fire risikogrupper (A, B, C og D).

Gruppe A udviser tegn på hurtigt tab af kontrol. Gruppe A modtager et telefonopkald af en medarbejder, der først ser på spilmønstret.

Gruppe B udviser bekymrende tegn på især øget tidsforbrug. Gruppe B modtager en autogenereret e-mail, der indeholder en beskrivelse af, hvad et øget tidsforbrug kan være tegn på, og at det giver anledning til bekymring. I e-mailen er også et link til en selvtest.

Gruppe C udviser bekymrende tegn ved især øgede økonomiske tab. Gruppe C modtager en autogenereret e-mail, der indeholder en beskrivelse af, hvad et øget økonomisk tab kan være tegn på, og at det giver anledning til bekymring. E-mailen indeholder også et link til en selvtest.

Gruppe D, der udgør spiludbyder X’s resterende spillere, iværksættes der ikke tiltag over for.

Disse tiltag skal være med til at sikre, at spiludbyder X opfylder kravet om at træffe foranstaltninger med henblik på at forebygge og forhindre, at spillere udvikler problematisk spiladfærd.

Eksempel:

Spiludbyder Y anvender et pointsystem til at sortere spillere, der måtte udvise tegn på problematisk spiladfærd. Spiludbyder Y deler spillerne op i fire risikogrupper (A, B, C og D). Indbygget i pointsystemet er to risikoniveauer.

Hvis en spiller har en lav score, kategoriseres spilleren i gruppe C. Øvrige spillere behandles ved en manuel gennemgang af spiludbyder Y. Den manuelle gennemgang deler disse spillere op i de fire grupper.

Disse tiltag skal være med til at sikre, at spiludbyder Y opfylder kravet om at træffe foranstaltninger med henblik på at forebygge og forhindre, at spillere udvikler problematisk spiladfærd.◄

►◄