Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2026-2
<< >>

J.A.20.3.1.2 Identifikation af spillere med problematisk spiladfærd

►Tilladelsesindehaver kan gøre brug af en fuldt automatiseret løsning eller automatiseret flagning af tilfælde til manuel vurdering. Det afgørende er, at der er tale om en fremgangsmåde, som sikrer, at tilladelsesindehaver rent faktisk gør sig bekendt med spillerens spilmønstre.

Den valgte metode skal samtidig sikre, at tilladelsesindehaver identificerer de spillere, hvis spilmønstre indikerer en problematisk spiladfærd, samt de spillere, som viser tegn på spilafhængighed.

Derudover skal tilladelsesindehaver aktivt benytte de oplysninger, som fremkommer ved analyse af spilmønstre til at træffe foranstaltninger, der kan forebygge og forhindre udvikling

af problematisk spiladfærd eller spilafhængighed.

Tilladelsesindehaver kan ved analyse af spilmønstre inddele tilladelsesindehavers spillere i forskellige risikoniveauer. Tilladelsesindehaver kan have forskellige procedurer for intervention med spillere på de forskellige risikoniveauer, men opmærksomhedspligten kræver, at interventionen til den konkrete spiller inkluderer foranstaltninger, der kan forebygge og forhindre udvikling af problematisk spiladfærd og spilafhængighed.

Eksempel:

Spiludbyder X anvender maskinlæring til at identificere spillere, der udviser tegn på problematisk spiladfærd. Indbygget i denne software er fire risikogrupper (A, B, C og D).

Gruppe A udviser tegn på hurtigt tab af kontrol. Gruppe A modtager et telefonopkald af en medarbejder, der først ser på spilmønstret.

Gruppe B udviser bekymrende tegn på især øget tidsforbrug. Gruppe B modtager en autogenereret e-mail, der indeholder en beskrivelse af, hvad et øget tidsforbrug kan være tegn på, og at det giver anledning til bekymring. I e-mailen er også et link til en selvtest.

Gruppe C udviser bekymrende tegn ved især øgede økonomiske tab. Gruppe C modtager en autogenereret e-mail, der indeholder en beskrivelse af, hvad et øget økonomisk tab kan være tegn på, og at det giver anledning til bekymring. E-mailen indeholder også et link til en selvtest.

Gruppe D, der udgør spiludbyder X’s resterende spillere, iværksættes der ikke tiltag over for.

Disse tiltag skal være med til at sikre, at spiludbyder X opfylder kravet om at træffe foranstaltninger med henblik på at forebygge og forhindre, at spillere udvikler problematisk spiladfærd.

Eksempel:

Spiludbyder Y anvender et pointsystem til at sortere spillere, der måtte udvise tegn på problematisk spiladfærd. Spiludbyder Y deler spillerne op i fire risikogrupper (A, B, C og D). Indbygget i pointsystemet er to risikoniveauer.

Hvis en spiller har en lav score, kategoriseres spilleren i gruppe C. Øvrige spillere behandles ved en manuel gennemgang af spiludbyder Y. Den manuelle gennemgang deler disse spillere op i de fire grupper.

Disse tiltag skal være med til at sikre, at spiludbyder Y opfylder kravet om at træffe foranstaltninger med henblik på at forebygge og forhindre, at spillere udvikler problematisk spiladfærd.◄

►◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.