J.A.20.2.2 Selvudelukkelse på landbaserede kasinoer
Kasinoet skal efter anmodning fra en person registrere de i bekendtgørelse om landbaserede kasinoer § 3 nævnte identitetsoplysninger med oplysning om, at den pågældende har udelukket sig selv fra kasinoet og skal afvises ved indgangen til kasinoet.
Hvis en person anmoder om det, skal kasinoet derfor registrere, at den pågældende har udelukket sig selv fra kasinoet. De oplysninger, som skal registreres på personen, er navn, adresse og cpr.nr. eller anden lignende oplysning, hvis pågældende ikke har et cpr.nr.
Hvis en besøgende, som har selvudelukket sig fra kasinoet, forsøger at komme ind på kasinoet, skal vedkommende afvises allerede ved indgangen til kasinoet, således at den besøgende slet ikke kan komme ind på kasinoet. Selv hvis den besøgende ikke vil spille på kasinoet, må kasinoet ikke give vedkommende adgang til kasinoet, og kasinoet er forpligtet til at have tilstrækkelige procedurer til at sikre, at en person som har anmodet om selvudelukkelse ikke kan komme ind på kasinoet.
Der kan kun anmodes om selvudelukkelse på egne vegne, men anmodningen skal kunne fremsættes både skriftligt og ved personlig henvendelse til kasinoet. Der skal foreligge en underskrevet og dateret erklæring fra den pågældende med ønsket om selvudelukkelse. Det skal være muligt at underskrive erklæringen allerede ved indgangen til kasinoet, så vedkommende ikke behøver at befinde sig i kasinoet.
Spilleren skal have mulighed for at udelukke sig:
- Midlertidigt - med en udelukkelse på ikke under 30 dage.
- Endeligt - med en udelukkelse, der tidligst kan slettes efter 1 år.
Ved en endelig udelukkelse kan vedkommende til enhver tid, dog tidligst 1 år efter registreringen anmode kasinoet om, at selvudelukkelsen bliver slettet. Anmodningen om sletning skal kunne fremsættes både skriftligt og ved personlig henvendelse til kasinoet. Grundet kassationspligten skal oplysningerne om selvudelukkelse automatisk slettes 5 år efter registreringen, selv om der ikke er fremsat anmodning herom fra den registrerede person. Dette betyder, at en endelig selvudelukkelse fra et landbaseret kasino reelt er gældende i et tidsrum mellem 1 og 5 år.
Såfremt en person har udelukket sig selv, skal kasinoet informere personen om rådgivnings- og behandlingstilbud for spilafhængighed på et dansk behandlingscenter og muligheden for at lade sig registrere i Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere. Informationen skal gives uanset, om vedkommende har udelukket sig selv midlertidigt eller endeligt. Kasinoet skal sikre, at samtlige ansatte, som behandler anmodninger om selvudelukkelse, er tilstrækkeligt instrueret i, hvordan informationen gives.
Markedsføring og selvudelukkelse
Ved markedsføring skal kasinoet træffe foranstaltninger til at undgå at sende markedsføring til personer, der har udelukket sig selv fra kasinoet.
At kasinoet skal træffe foranstaltninger til at undgå at sende markedsføring til personer, der har udelukket sig selv fra kasinoet, stiller krav om, at kasinoet gør en indsats for at identificere, om de spillere, som har skrevet tig op til deres markedsføring, nyhedsbreve mv., er sammenfaldende med de personer, som har udelukket sig fra kasinoet.
Kasinoet kan udover at sammenkøre listerne også gøre opmærksom på reglen i § 17, når en person selvudelukker sig fra kasinoet. Kasinoet kan med fordel også gøre opmærksom på reglen ved udsendelse af markedsføring.
Se BEK 1290/2019 § 3, § 9 og § 17.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed