Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

J.A.20.1.1 Spillelovens formålsbestemmelse

Formålet med spillelovgivningen er, at spil udbydes på en ansvarlig måde. Se SPILL § 1. Bestemmelsen er en hensigtserklæring. Det betyder, at loven skal administreres under hensyntagen til de nævnte formål. Overtrædelse af SPILL § 1 er altså ikke i sig selv strafbelagt, men formålsbestemmelsen vil indgå ved fortolkningen af spillelovgivningens øvrige bestemmelser og indgå i eventuelle skønsmæssige vurderinger.

Det betyder, at når Spillemyndigheden vurderer, om en tilladelsesindehaver lever op til de forskellige krav i spillelovgivningen, så vil spillelovens formål indgå i vurderingen. Denne vurdering vil være af betydning for enhver afgørelse, som Spillemyndigheden træffer, herunder afgørelser om politianmeldelse samt afgørelser om udstedelse og tilbagekaldelse af tilladelser. Dette har blandt andet den betydning, at der ikke kan udstedes tilladelse til udbud af spil omfattet af spilleloven, hvis Spillemyndigheden vurderer, at lovens formål ikke er opfyldt.

Det, at forbruget af spil om penge skal holdes på et moderat niveau, betyder blandt andet, at tilladelsesindehaverne skal være opmærksomme på spilforbruget hos den enkelte spiller, og at der ikke spilles for mere, end den enkelte har råd til.

Det, at unge eller andre udsatte personer skal beskyttes fra at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil, har blandt andet den betydning, at tilladelsesindehavere både har en forpligtelse til at forebygge problemspil og spilafhængighed, og til at opdage og hjælpe deres spillere, som måtte have et problematisk forhold til spil.

Det, at spillere skal beskyttes ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, stiller blandt andet krav til tilladelsesindehavernes markedsføring. Der er i den forbindelse fastsat en række specifikke krav til markedsføring af spil i de forskellige bekendtgørelser.

Det, at offentlig orden skal sikres, og at det skal forhindres, at spil tjener som støtte til kriminalitet, har blandt andet den betydning, at tilladelsesindehavere har en række forpligtelser til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.