Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

I.A.2.1.5 Straf

►Den, der overtræder VEAL § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1 eller 5, straffes med bøde, uanset at overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Det betyder, at den ejer eller bruger, der er forpligtet til at aktivere køretøjsudstyr under kørslen på det afgiftsbelagte vejnet eller købe rutebillet straffes med bøde, hvis den pågældende undlader dette. Det samme gælder, hvis den pågældende undlader at ændre den forventede rute, som fremgår af rutebilletten til den faktiske rute senest 72 timer efter starttidspunktet for rutebillettens gyldighedsperiode i tilfælde, hvor der er forskel på den forventede og faktiske rute.

Der påhviler den pågældende et betinget objektivt strafansvar. Den pågældende pålægges ikke strafansvar, hvis en anden ved brugstyveri eller berigelseskriminalitet eller på tilsvarende vis uberettiget var i besiddelse af køretøjet på gerningstidspunktet.

Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter straffelovens kapitel 5.

Der fastsættes ingen forvandlingsstraf for bødeansvaret.

Se VEAL § 16.

Hvis den afgiftspligtige erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale bøden, kan Færdselsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag. Retsplejelovens § 752 finder tilsvarende anvendelse i disse sager.

Se VEAL § 17, stk. 1.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Se VEAL § 17, stk. 2.

Vedtages bøden bortfalder videre strafforfølgning.

Se VEAL § 17, stk. 3.

En tilkendegivelse kan gives, hvis overtrædelsen konstateres i forbindelse med en kontrol af afgiften, jf. § 6, stk. 4, medmindre der inden for de seneste 24 timer er konstateret en overtrædelse for det samme køretøj og dette medfører en tilkendegivelse.

Se VEAL § 17, stk. 4.◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.