I.A.1.4.3 Last- og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for nedsat afgift for varebiler, herunder betingelser for konstruktion og indretning mv.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssatser
- Fastsættelse af brændstofforbrug
- Fradrag i afgiften
- Tillæg i afgiften
- Tillæg og fradrag for brændstofforbrug for genopbyggede varebiler og veterankøretøjer
- Fradrag i den afgiftspligtige værdi
- Ledsagebiler og specialindrettede biler
- Brugte varebiler
- Omregistrering eller nedvejning
- Konstruktion og indretning
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Afsnit I.A.1.5 "Afgiftspligtig værdi".
Afgiftssatser
Dette afsnit beskriver de forskellige afgifter for last- og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons samt reglerne for brug af disse vare- og lastbiler.
50 pct. afgift
For nye varebiler og for genopbyggede varebiler, der skal afgiftsberigtiges efter REGAL § 7 (køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter de særlige regler for køretøjer, der genopbygges efter færdselsuheld, eksplosion, ildebrand og lignende), udgør afgiften 0 kr. af de første 80.900 kr. af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- bilen har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons.
- bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.
Se REGAL § 5, stk. 1 og 2, om 50 pct. afgift af varebiler.
Loft over registreringsafgiften for visse varebiler
For nye varebiler med tilladt totalvægt over 3 tons, som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 80.900 kr. af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten. For sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 tons kan afgiften dog højst udgøre 47.000 kr. Der stilles ikke særlige eller specifikke krav til den tilladte siderude i køretøjets højre side, hverken til udformning eller placering, jf. REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 2.
Ved "uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side" forstås biler, som de fremtræder fra fabrikken. Det betyder, at en bil med sideruder, hvor sideruden efterfølgende udskiftes med en fast plade eller lignende, ikke kan godkendes som kassevogn. Det gælder også selv om udskiftningen af sideruden sker i udlandet.
De såkaldte dobbeltkabine-pickup-biler, der er karakteriseret ved, at der er et rum mellem førersædet og et åbent lad, anses for åbne.
95 pct. afgift
En bil, der er registreret første gang før den 25. april 2007, og som fra og med den 28. november 2007 bliver registreret første gang i Køretøjsregisteret som en varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 2.000 kg, afgiftsberigtiges efter ejerens valg enten med
- 95 pct. ud over det afgiftsfrie beløb (for nye varebiler er beløbet fastsat til 80.900 kr.) eller
- 50 pct. ud over det afgiftsfrie beløb (for nye varebiler er beløbet fastsat til 80.900 kr.) kombineret med betaling af løbende afgift efter vægtafgiftsloven efter satserne for varebiler med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg.
Tilsvarende gælder for en varebil, der hidtil har været fritaget for registreringsafgift efter REGAL § 2, hvis betingelserne for afgiftsfritagelsen ophører, eller for hvilken der tidligere er udbetalt eksportgodtgørelse, men som indregistreres på ny.
En varebil, der er afgiftsberigtiget med 30 pct., skal afgiftsberigtiges med 95 pct., hvis bilen bliver nedvejet fra en tilladt totalvægt på over 2.000 kg til en tilladt totalvægt på 2.000 kg eller mindre. Dog kan nedslaget højst udgøre 47.000 kr. for varebiler, der har betalt maksimumafgiften på 47.000 kr. De nævnte beløb bliver nedskrevet i forhold til bilens værditab.
Den del af bilens værdi (før nedvejning), der udgør registreringsafgiften fra den tidligere afgiftsberigtigelse, opgjort efter reglerne for brugte køretøjer i REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, skal modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift.
Ved lovbestemmelsen sikres det, at der vil være en sammenhæng mellem betaling af en højere registreringsafgift (95 pct.) og betaling af lavere afgifter efter vægtafgiftsloven eller omvendt en lavere registreringsafgift (50 pct.) og en højere vægtafgift.
Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 29 og REGAL (registreringsafgiftsloven) § 29 a.
Anvendelse
Køretøjerne må benyttes til både erhvervsmæssig kørsel og privat kørsel, men der må ikke befordres personer uden for førerrummet. Køretøjerne må ikke benyttes til skolekørsel.
Ved køretøjernes anvendelse til godstransport er det tilladt at befordre personer uden for førerrummet, når de er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed og skal befordres til og fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må benyttes som trækkraft for campingvogne.
Køretøjerne må også anvendes til at befordre personer uden for førerrummet, hvis der af politiet er udstedt en tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse (studenterkørsel og kørsel ved byfester, karneval, 1. maj-demonstrationer mv.). Der skal ikke sendes nogen ansøgning til Motorstyrelsen om en sådan anvendelse.
Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 3, om befordring af personer uden for førerrummet.
Tillæg for CO2-udledning
For varebiler beregnes et tillæg i registreringsafgiften efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 1 og 2, for CO2-udledning. Tillægget udgør 270 kr. pr. gram CO2 pr. kilometer (2024-niveau).
Fastsættelse af CO2-udledning
Fastsættelsen af CO2-udledningen til brug for beregningen af tillægget afhænger af, om der for bilen er fastsat en CO2-udledning eller et brændstofforbrug efter henholdsvis WLTP- eller NEDC-målenormen. Foreligger der hverken en angivelse af CO2-udledning eller brændstofforbrug efter WLTP eller NEDC, beregnes CO2-udledningen i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 kilometer, jf. BRÆNDAL (brændstofforbrugsafgiftsloven) § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 kilometer omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
CO2-udledning eller brændstofforbrug er fastsat efter WLTP-målenormen
Grundlaget for tillægget er bilens CO2-udledning som fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.
Foreligger der ikke en måling af CO2-udledningen efter WLTP, men alene et brændstofforbrug efter WLTP, beregnes CO2-udledningen ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 kilometer med 24 for benzindrevne biler og med 26,5 for dieseldrevne biler. Er brændstofforbruget opgjort til eksempelvis 8,5 liter benzin pr. 100 kilometer, kan CO2-udledningen beregnes som 8,5 x 24 = 204 gram CO2 pr. kilometer.
Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 5.
CO2-udledning eller brændstofforbrug er fastsat efter NEDC-målenormen
Grundlaget for tillægget er bilens CO2-udledning opgjort efter Rådets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) multipliceret med 1,21. Er CO2-udledningen efter NEDC-målenormen eksempelvis fastsat til 100 gram CO2 pr. kilometer, skal CO2-udledningen til brug for beregningen af tillægget fastsættes til 121 gram (100 x 1,21).
Foreligger der ikke en måling af CO2-udledningen efter NEDC, men alene et brændstofforbrug efter NEDC, beregnes CO2-udledningen ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 kilometer med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
Se afsnit I.A.3.3 Afgiftens størrelse og beregning om fastsættelse af brændstofforbruget.
Bundfradrag i registreringsafgiften
For varebiler gives et fradrag i afgiften efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 6, på 32.300 kr. (2024-niveau). Fradraget kan højst udgøre summen af den beregnede afgift efter § 5, stk. 1 og 2, og tillæg efter stk. 4. Registreringsafgiften kan derfor aldrig blive negativ.
Ledsagebiler og specialindrettede biler
Ledsagebiler
De almindelige regler for afgiftsberigtigelse af varebiler efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 1-8, finder tilsvarende anvendelse for biler med en tilladt totalvægt på indtil 3,5 tons, som er afgiftsberigtiget efter stk. 2 og indrettet med fast soveplads, hvis de er specielt indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for særtransporter, jf. bekendtgørelse om særtransport. Bilerne må ikke anvendes privat. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 9, om afgiftsbetaling for ledsagebiler.
Specialindrettede biler
Biler mellem 2,5 og 4 tons tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, fx tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne, biblioteksvogne og lignende, og som bruges dertil, afgiftsberigtiges efter tilsvarende satser som for nye/brugte varebiler. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 10, om specielt indrettede varebiler.
Køretøjerne skal være fremstillet på basis af en last- eller varevogn med en tilladt totalvægt over 2 tons, der i forvejen er godkendt.
Køretøjernes varerum kan indrettes med udstyr til den specielle anvendelse, som fx biblioteker, tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende.
Køretøjerne må ikke indrettes med egentlige beboelsesfaciliteter, som fx sovepladser, toilet, bad, køkken mv.
Bemærk
Kassevogne, der i varerummet er indrettet med fastmonterede hylder og reoler og lignende med henblik på en hensigtsmæssig transport af gods (materialer, reservedele og værktøjer mv.), bliver ikke anset som specialindrettet i relation til registreringsafgiftsloven. Indretning af kassevogne med en egentlig arbejdsplads (arbejdsbord og stol) anses derimod som en specialindretning efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 10.
Der er Motorstyrelsens opfattelse, at specialindrettede varebiler med tilladt totalvægt mellem 2,5 og 4 tons, kan godkendes indrettet med bl.a. vaskekumme med koldt og varmt vand, kemisk toilet og 2 omklædningsskabe.
Kranvogne med dobbeltkabine, der på ladet er påmonteret løfteaggregat til bugsering og slæbning af havarerede køretøjer, er også omfattet af REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 10, hvis den tilladte totalvægt er mellem 2,5 og 4 tons. Biler af den nævnte art, hvor den tilladte totalvægt overstiger 4 tons, er fritaget for afgift efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 2, stk. 1, nr. 8, litra b. Se afsnit I.A.1.3.5 Biler med tilladt totalvægt over 4 tons.
Brugte varebiler
Afgiften for brugte varebiler bliver beregnet på samme måde som for nye varebiler.
Skalaknæk, bundfradrag, tillæg for CO2-udledning og afgiftsloftet på 47.000 kr. bliver nedsat med samme procentdel, som bilens værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med en tilsvarende varebil, der er afgiftsberigtiget som ny. Det vil sige med bilens værditab i procent.
Det betyder, at der både skal foretages en værdifastsættelse af den brugte varebil til den aktuelle markedspris inklusive registreringsafgift og foretages en fastsættelse af det tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inklusive registreringsafgift. Disse to priser er grundlaget for afgiftsberegningen.
Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 7, om afgiften på brugte varebiler.
Ved fastsættelse af oprindelig nypris inklusive afgift tages udgangspunkt i standardprisen eller den pris, der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt.
Bilens konkrete værditab indgår således i afgiftsberegningen ved afgiftsberigtigelse af brugte biler.
Se også
- Eksempel på afgiftsberegningen for personbiler i afsnit I.A.1.4.2 Personbiler og motorcykler.
- Afsnit I.A.1.5.3 Værdifastsættelse af brugte køretøjer om værdifastsættelse af køretøjer.
Omregistrering eller nedvejning
Omregistrering til personbil
En bil, hvoraf der er betalt 50 pct. afgift, skal afgiftsberigtiges med fuld afgift efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.
Afgiften nedsættes dog med tidligere betalt afgift således:
- For køretøjer afgiftsberigtiget med 50 pct. afgift efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 1 og 2, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 7, med 50 pct. af den del af køretøjets værdi før ændringen, der overstiger 80.900 kr.
- For køretøjer afgiftsberigtiget efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 2, som har en tilladt totalvægt på mere end 3 tons, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 7, med 50 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 80.900 kr. Dog kan nedslaget højst udgøre 47.000 kr., reguleret med bilens værditab efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 7. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, bliver afgiften nedsat med 40 pct.
Nedsættelserne efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 11, 2.-4. pkt., kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt.
Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 11, om betaling af afgift, når varebilen ikke længere opfylder de betingelser, som gælder for varebiler efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5.
Ændring af den tilladte totalvægt (op- eller nedvejning)
Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, skal afgiftsberigtiges på ny, hvis køretøjet efterfølgende op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen. Det samme gælder et køretøj, som efterfølgende op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen.
Den del af bilens værdi (før nedvejning), der udgør registreringsafgiften fra den tidligere afgiftsberigtigelse, opgjort efter reglerne for brugte køretøjer i REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, skal modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Overskydende registreringsafgift bliver ikke tilbagebetalt.
Der skal i forhold til gældende lovgivning ikke betales ny registreringsafgift, hvis op- eller nedvejning sker inden for en af følgende vægtgrænser:
- 0-2.000 kg, eller
- 2.001-2.500 kg, eller
- 2.501-3.000 kg, eller
- 3.001-4.000 kg.
Konstruktion og indretning
Regel
Der er en række bestemmelser om køretøjers indretning og udstyr mv., der er fastsat af Justitsministeriet samt i Trafikstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Disse regler omtales dog kun i begrænset omfang.
Ved afgiftsberigtigelse af brugte ombyggede last- og varebiler vil der som hovedregel blive set bort fra den tidligere registrering. En personbil kan efter ombygning fx godkendes som varebil, forudsat at bilen efter ombygningen opfylder de generelle betingelser om konstruktion og indretning for afgiftsberigtigelse som varebil. Det gælder både indførte brugte biler og biler, der tidligere har været registreret her i landet.
Det er en betingelse, at synsvirksomheden har godkendt bilen som varebil.
Last- og varebiler med åbent varelad
Køretøjet skal utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport.
Ved afgørelsen af, om et køretøj kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, ses bl.a. på vareladets længde. Loven fastsætter ikke et mindstemål, men på baggrund af tidligere afgørelser er det fastsat, at vareladets længde skal være på mindst 120 cm.
Motorankenævnet har dog i et enkelt tilfælde godkendt et køretøj med en ladlængde på 117,5 cm.
For åbne køretøjer uden egentligt førerhus er målepunktet ved førerhus/varelad førersædets bageste kant, når sædet og ryglæn er indstillet i normal kørestilling.
Hvis en del af ladet er ført ind i eller under førerhuset, medregnes denne del ikke i ladlængden. Er bagfladen ikke lodret, bliver vareladets længde kun regnet til bagfladens forreste kant.
For en kombineret åben og lukket varevogn er målepunktet ved adskillelsen bag førersædet.
Vareladet skal være i samme plan i hele ladets udstrækning og skal udgøre en ubrudt flade, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer dette. En eventuel opbygning af ladet, som er nødvendig for montering af gastankanlæg, og eventuelle lemme, som giver adgang til rum under ladet til opbevaring af køretøjets reservehjul, værktøj m.m., er dog tilladt.
Der må ikke bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring. Vareladet må heller ikke være forsynet med fordybninger og lignende, som kan benyttes ved anbringelse af bagsæde, eller håndstropper, askebægre eller andet personvognsudstyr.
En varebil, som er EF-typegodkendt som en varebil (N1), anses allerede i kraft af typegodkendelsen for utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport. Det gælder også, selv om ovennævnte krav ikke er opfyldt, fx hvis ladlængden er mindre end 120 cm. Det er en forudsætning, at der ikke siden typegodkendelsen er sket ændringer af varebilens konstruktion eller indretning, som ville have haft betydning for typegodkendelsen.
Hard top
Varebiler med hard top kan godkendes som ladvogne på betingelse af, at hard top'en er aftagelig.
Retningslinjerne for vinduer mv. i køretøjer med hard top eller med presenning på stivere er de samme som for køretøjer med lukket varekasse.
I Færdselsstyrelsens vejledning for synsvirksomheder fremgår, at varebil (N1) med lukket varerum skal være forsynet med adskillelse mellem førerrum og varerum. En varebil (N1) med lukket førerhus og åbent lad skal ikke forsynes med adskillelse, uanset at ladet er forsynet med en overdækning, fx presenning eller mere faste overdækninger som fx "hard top" og "gem-top".
Last- og varebiler med lukket varekasse
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår et køretøj opfylder kriterierne for at være en last- og varebil. Bilen skal således utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport.
Ved afgørelsen af, om et køretøj kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, ses bl.a. på varerummets længde. Loven fastsætter ikke et mindstemål, men på baggrund af tidligere afgørelser er det fastsat, at varerummets længde skal være på mindst 120 cm målt i 60 cm højde. Se dog afsnittet nedenfor for så vidt angår varebiler, der ikke opfylder længdekravet til varerummet, men som er EF-typegodkendt som en varebil (N1).
Adskillelse mellem førerrum/varerum
Ifølge regler fastsat efter Justitsministeriets bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr mv. skal der være en adskillelse mellem førerrum og varerum, der i fast forbindelse med karrosseriet mindst dækker førerpladsen og skal nå fra gulv til loft. En adskillelse kan fx bestå af trådgitter i stålramme, plade af metal eller træ eller plade af splintsikkert plastmateriale i metalramme.
Varerummet
Varerummet skal udelukkende være konstrueret og indrettet til godstransport. Varerummets længde skal være på mindst 120 cm. Varerummet skal have en højde på mindst 60 cm målt fra det plane gulvareal. Varerummets længde måles i 60 cm's højde, og der måles langs køretøjets længdeakse. Der måles fra adskillelsen bag førersædet.
Hvis adskillelsen begrænser førersædets oprindelige forskydningsmulighed bagud, skal målene regnes fra en fiktiv adskillelse, der er placeret, så forskydningsmuligheden ikke er begrænset, og ryglænet er anbragt i normalstilling.
Det bemærkes, at kravet om en mindstehøjde på 60 cm skal forstås sådan, at kravet kun skal være opfyldt overalt langs køretøjets længdeakse, hvor opmålingen af vareladets længde foretages, altså i en længde på 120 cm bagud fra adskillelsen.
Der må ikke bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring.
Varerummet må heller ikke være forsynet med håndstropper, rudemekanismer, askebægre, sikkerhedsseler og beslag hertil eller andet personvognsudstyr. Håndgreb skal være fjernet eller fastgjort. Den oprindelige sidebeklædning i varerummet, herunder højttalere og låsehåndtag, kan dog bevares.
En varebil, som er EU-typegodkendt som en varebil (N1), anses allerede i kraft af typegodkendelsen for utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport. Det gælder også, selv om ovennævnte krav ikke er opfyldt, fx hvis varerummet er mindre end 120 cm. Det er en forudsætning, at der ikke siden typegodkendelsen er sket ændringer af varebilens konstruktion eller indretning, som ville have haft betydning for typegodkendelsen.
Tag
Varekassen må ikke være forsynet med forskydeligt eller sammenfoldeligt tag. Loft af gennemskinneligt, men uigennemsigtigt materiale er tilladt. Et eventuelt soltag kan dog foruden i førerrummet tillades anbragt i varerummet.
Vinduer og døre
Eventuelle sidevinduer i varekassen skal være i fast forbindelse med karrosseriet i hele rudens omkreds, og vinduerne må ikke kunne åbnes. Det betyder, at åbningsmekanismer i sidevinduer og rudeoptræk skal fjernes eller blokeres. Låsemekanismer i døre kan bevares. Delte ruder er tilladt, når de er i indbyrdes fast forbindelse og i øvrigt konstrueret som anført.
Varekassen skal være forsynet med bagdør eller bagklap, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer det. Køretøjer, som fx på grund af en hækmotorkonstruktion ikke kan have bagdør, skal være forsynet med sidedør i varekassen. Sidedøre i varekassen kan også tillades for andre køretøjer.
Gulv
Gulvet i varerummet skal principielt være i samme plan i hele rummets udstrækning og skal udgøre en ubrudt flade, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer det. En eventuel opbygning af gulvet, som er nødvendig for montering af gastankanlæg, og eventuelle lemme, som giver adgang til rum under gulvet til opbevaring af køretøjets reservehjul, værktøj m.m., er tilladt.
Det er ikke afgørende, at der installeres en plan bund over vognbunden. Det primære er, at diverse personvognsudstyr er fjernet, dvs. beslag til sæder skal være fjernet eller gjort ubrugelige, og huller skal være tildækket med svejseklatter eller fastlimede plader. Eventuelle beskyttelsesskinner i gulv kan bevares.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2016.576.ØLR | T var tiltalt for forsætlig overtrædelse af registreringsafgiftsloven ved at have kørt rundt i en bil med papegøjenummerplader på trods af at bilen ikke utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport. Der var fastmonteret bagsæder til flere passagerer i varerummet, ligesom adskillelsen mellem førerkabinen og varerummet var fjernet. T havde derved unddraget for 182.182 kr. i registreringsafgift. Byretten fandt T skyldig i grov uagtsom overtrædelse af registreringsafgiftsloven. Den fandt ikke grundlag for at fastslå, at T i sin ejer tid har benyttet bilen med bagsæderne fastmonteret og ikke tilstrækkeligt belæg for at fastslå, at T forsætligt har søgt at unddrage afgift. Men T havde ved at anvende bilen i den beskrevne stand i perioden fra den 23. december 2010 til den 10. februar 2011. T handlet groft uagtsomt. T idømtes en bøde på 90.000 kr. Byretsdommen blev anket af anklagemyndigheden med påstand om formildelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring at bøden blev nedsat til 80.000 kr. | |
| SKM2013.355.VLR | T havde efter ombygning af en bil til en gulplade bil monteret bagsæderne i bilen, når han anvendte den erhvervsmæssigt i udlandet. T blev ved Landsretten idømt 60 dages ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 200.000 kr. | |
| SKM2010.434.ØLR | T havde efter ombygning af en bil benyttet bilen, som var indregistreret som varebil med nedsat afgift, selv om den efter ombygning med montering af bagsæder havde mistet sin afgiftsmæssige identitet. Bilen havde bl.a. været benyttet til feriekørsel til Frankrig med familien. Ved ikke at have betalt registreringsafgift efter ombygningen, var statskassen unddraget registreringsafgift med 180.375 kr. T blev ved Landsretten idømt 30 dages fængsel og en tillægsbøde på 90.000 kr. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2014.64.BR | Sagen omhandlede spørgsmålet, om sagsøgerens varebil - som følge af sagsøgerens ombygning heraf - på tidspunktet for SKATs kontrol "utvivlsomt var indrettet og konstrueret til godstransport", jf. REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 12. Såvel SKAT som Landsskatteretten (dissens: 2-2) fandt, at den ombygning, som sagsøgeren havde fortaget af bilens varerum, hvor det på kontroltidspunktet bl.a. kunne konstateres, at sagsøgeren havde etableret en ca. 2 meter lang hylde, som efter skattemyndighedernes opfattelse kunne anvendes til overnatning i bilen, medførte, at sagsøgerens varebil kunne anvendes til personbefordring/ophold. Sagsøgerens bil var dermed ikke længere utvivlsomt indrettet til godstransport. Retten fandt derimod ikke, at det kunne lægges til grund, at sagsøgerens bil som følge af ombygningen ikke længere utvivlsomt var indrettet og konstrueret til godstransport i medfør REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 1, nr. 2. Skatteministeriet skulle derfor anerkende, at sagsøgerens varebil opfylder betingelsen i REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 1, nr. 2. | |
| SKM2012.387.BR | Sagsøgeren gjorde principalt gældende, at sagsøgerens bil opfyldte betingelserne for afgiftsberigtigelse efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 1, hvor det er en betingelse, at bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Sagsøgeren gjorde herudover subsidiært gældende, at SKATs værdiansættelse var uproportional. Retten fandt efter en samlet vurdering, at den i sagen omhandlede bil ikke utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport, hvorfor bilen skulle afgiftsberigtiges efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 1, jf. § 5, stk. 12. Retten afviste endvidere sagsøgerens subsidiære påstand, da sagsøgeren ikke havde påklaget spørgsmålet om værdiansættelsen til Motorankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1. | |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2017.696.LSR | En varebil var blevet ombygget og indrettet med sovekabine, og den kunne herefter ikke anses for utvivlsomt indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1. Der skulle derfor pålægges yderligere afgift med 73.408 kr. | |
| SKM2015.450.LSR | Ændringer på et køretøj betød at køretøjet ikke længere utvivlsomt ansås for konstrueret og indrettet til godstransport. Køretøjet opfyldte herefter ikke betingelserne i REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 1, og opkrævningen af den yderligere registreringsafgift var berettiget. | |
| SKM2011.642.LSR | En varebil der var indregistreret på gule plader, og som var indrettet med sædearrangementer bag førersædet, ansås ikke som utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. | |
| SKM2011.638.LSR | En bil fandtes ombygget fra varebil til personbil, hvorfor den skulle omregistreres. Bilen var udlånt til feriekørsel i 3 dage til en ansat i det selskab, der ejede bilen. Den ansatte havde ikke haft en sådan varig brugsret til bilen, at han skulle have været registreret som bruger i. h. t. § 38 i registreringsbekendtgørelsen. Den ansatte kunne derfor ikke pålægges at betale den yderligere registreringsafgift. | |
| SKM2009.76.LSR | To personbiler mærke Audi TT Coupe, som blev ombygget til henholdsvis en "pick up" og en "halmtransporter", kunne ikke godkendes som utvivlsomt konstrueret til godstransport. | Ved efterfølgende forlig i Københavns Byret blev der lagt vægt på, at de to bilmodeller opfyldte krav til vareladets størrelse og dermed kunne afgiftsberigtiges efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5, stk. 1. |
| SKM2013.342.SR | Skatterådet bekræftede, at en bil på papegøjeplader vil få ændret sin afgiftsmæssige status, hvis der under kørsel i udlandet monteres bagsæder og medtages passagerer. Skatterådet fandt, at bilen i så fald ville miste sin afgiftsmæssige identitet, således at den skal afgiftsberigtiges påny og udstyres med almindelige hvide nummerplader. Skatterådet fandt ikke, at det gjorde nogen forskel, at den påtænkte indretning og anvendelse af bilen i strid med registreringsafgiftslovens § 5 ville finde sted i udlandet. | |
| SKM2020.96.SR | Skatterådet tager stilling til, om spørgers medarbejdere med bopæl i Tyskland kan køre hjem i en specialindrettet varebil fra byggepladsen til hjemmet, hvis afstanden er kortere end til arbejdsgivers adresse og de normale betingelser for en sådan kørsel i Danmark er opfyldt, selv om man derved krydser landegrænsen til Tyskland, uden at det får konsekvens for den reducerede registreringsafgift som varebil på gule plader. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed