Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-1
<< >>

H.A.5.1.2.3 Ansættelse af grundværdi på grundlag af den mulige anvendelse og udnyttelse

Indhold

Dette afsnit omhandler ansættelse af grundværdi på grundlag af den mulige anvendelse og udnyttelse.

Det overordnede princip efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 17 er, at grundværdien skal ansættes med udgangspunkt i grundens planlagte anvendelse og udnyttelse. Det er således planforholdene, som sætter rammerne for, hvad der betragtes som den bedst mulige anvendelse og udnyttelse i økonomisk henseende af en grund. Hvis ejeren efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering vil kunne opføre et byggeri med en bestemt anvendelse og udnyttelse på en grund, lægges den planlagte anvendelse og udnyttelse af grundarealet derfor som udgangspunkt til grund for vurderingen.

Som følge heraf skal grundværdien efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 18, stk. 1, som udgangspunkt ansættes på grundlag af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering. Dette indebærer, at der ved ansættelsen skal tages højde for eksempelvis indholdet af lokalplaner, byplanvedtægter, strandbeskyttelseslinjer mv.

Dog forekommer det også, at der er opført noget andet end det, som er muligt efter plangrundlaget, eller at grunden er udnyttet i videre omfang end tilladt, hvorfor grundens faktiske anvendelse og udnyttelse skal tages i betragtning ved ansættelsen. Det står i EVL (ejendomsvurderingsloven) § 20. Se nærmere herom under afsnit H.A.5.1.2.7 Ansættelse af grundværdi på grundlag af den lovlige, faktiske anvendelse og udnyttelse om ansættelse af grundværdi på grundlag af den lovlige, faktiske anvendelse og udnyttelse.

Den højst mulige udnyttelse af en grund i medfør af en lokalplan el.lign. vil ikke i alle tilfælde være et udtryk for den bebyggelse, som en bygherre vil finde økonomisk optimalt.

Eksempel

Hvis der for eksempel i et område findes mindre grunde, hvor det efter plangrundlaget er tilladt at opføre et etageareal, som overstiger grundens areal - typisk i form af rækkehuse i mere end ét plan - vil den højst mulige udnyttelse som udgangspunkt være den bedste i økonomisk henseende. Men hvis der i samme planområde også måtte findes markant større grunde, hvor samme udnyttelse er tilladt, er det ikke givet, at den højst mulige udnyttelse også vil være den bedst mulige i økonomisk henseende for disse grunde. Hvis en grund fx er 700 m², vil det næppe være hensigtsmæssigt at bygge en beboelsesejendom med et etageareal på mere end 700 m², selv om dette måtte være muligt efter plangrundlaget.

Hvis det vurderingsmæssigt skønnes, at en bygherre kun vil bebygge fx halvdelen af en lokalplans fulde bebyggelsesmulighed på 700 m², vil dette kunne lægges til grund ved grundværdiansættelsen.

Herved bliver grundværdien mindre, hvilket afspejler, at en investor ikke vil betale for en byggemulighed, som det ikke ville kunne betale sig at udnytte. Det følger det overordnede princip i EVL (ejendomsvurderingsloven) § 17, hvorefter grundværdien skal ansættes som grundens værdi i ubebygget stand ud fra en forudsætning om, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.

►Som beskrevet i afsnit H.A.5.1.2.1 Plangrundlaget, har Vurderingsstyrelsen udarbejdet styresignal SKM2024.611.VURDST, der beskriver Vurderingsstyrelsens ændrede praksis for, hvornår en anvendelse skal anses for mulig efter plangrundlaget i henhold til EVL (ejendomsvurderingsloven) § 18, stk. 1. Praksisændringen medfører, at de anvendelsesmuligheder, der fremgår af plandataregistret eller de bagvedliggende planforskrifter, ikke skal anses for mulige efter plangrundlaget i de tilfælde, hvor det må formodes, at den pågældende anvendelse reelt ikke er mulig at opføre på grunden. Praksisændringen vil få virkning fra og med de vurderinger, der foretages pr. 1. marts 2021 og 1. januar 2022. Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2025-2.◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
BEREGNER
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.