Indhold

Dette afsnit omhandler de ejendomme, der ikke ansættes ejendomsværdi for, samt Vurderingsstyrelsens adgang til at ansætte ejendomsværdi på baggrund af en anmodning.

Afsnittet indeholder:

• De forskellige typer ejendomme, der ikke ansættes ejendomsværdi for
• Ansættelse af ejendomsværdi efter anmodning.

Som nævnt i afsnit H.A om ejendomsvurdering vil erhvervsejendomme, landbrugsejendomme og skovejendomme, ikke blive behandlet nærmere i denne version af Den juridiske vejledning (►2024-2◄).

Det fremgår desuden af indledningsafsnittet til H.A, at alle ejendomme, der efter vurderingsloven er vurderet som landbrugsejendomme (bebyggede og ubebyggede), skovejendomme eller gartnerier mv., først vil blive vurderet ved vurderingsterminen den 1. marts 2021. Der henvises til EVL (ejendomsvurderingsloven) § 83. Dette gælder uanset, hvilken kategori en ejendom vil blive henført til efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 3.

Afsnittet om de forskellige typer ejendomme, der ikke ansættes ejendomsværdi for, vil derfor alene indeholde en meget overordnet beskrivelse af disse ejendomme.

De forskellige typer af ejendomme, der ikke ansættes ejendomsværdi for

Af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 10 fremgår, at der for en række ejendomme ikke ansættes en ejendomsværdi efter EVL § 16. Se dog EVL (ejendomsvurderingsloven) § 11. Baggrunden for dette er, at ansættelse af ejendomsværdi ikke vil tjene et beskatningsmæssigt formål.

1. Landbrugsejendomme

Efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 10, nr. 1, ansættes der som udgangspunkt ikke en ejendomsværdi for landbrugsejendomme. Se dog EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30.

For boliger på landbrugsejendomme ansættes dog en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi i de tilfælde, der er omfattet af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30.

Det fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30, stk. 1, 1. pkt., at der samtidig med vurderingen af landbrugsejendomme og skovejendomme ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådanne ejendomme, for fritidsboliger beliggende på sådanne ejendomme og for boliger omfattet af LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5.

LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, vedrører boliger, hvor der skal gennemføres rådighedsbeskatning af medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Det bemærkes, at bestemmelsen er blevet ændret ved § 15 i lov nr. 679 af 3. juni 2023. Ændringerne er ikke indarbejdet i den seneste lovbekendtgørelse til ligningsloven, men trådte i kraft den 1. januar 2024.

LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 5, vedrører boliger og fritidsboliger, hvor der skal gennemføres rådighedsbeskatning af hovedaktionærer, der får godet stillet til rådighed.

Det fremgår derudover af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30, stk. 1, 2. pkt., at der for andre boliger på landbrugsejendomme alene ansættes en særskilt grundværdi.

2. Skovejendomme

Efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 10, nr. 2, ansættes der ikke en ejendomsværdi for skovejendomme. Se dog EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30.

For boliger på skovejendomme ansættes der dog en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi i de tilfælde, der er omfattet af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30. Der henvises til nr. 1. vedr. landbrugsejendomme ovenfor.

3. Erhvervsejendomme mv.

Efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 10, nr. 3, ansættes der ikke en ejendomsværdi for erhvervsejendomme m.v., jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 3, stk. 1, nr. 4, herunder ejendomme, der er ejet af andelsboligforeninger. 

4. Ubebyggede grunde samt grunde, hvorpå der udelukkende er opført bygninger ejet af andre end grundens ejer, jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 2, stk. 1, nr. 3

Det følger af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 10, nr. 4, at der ikke ansættes en ejendomsværdi af ubebyggede grunde. Det skyldes, at ejendomsværdien for en ubebygget grund ikke danner grundlag for beskatning i form af ejendomsværdiskat eller dækningsafgift.

Hvis der er tale om en bebygget grund, hvor der alene er opført bygninger ejet af andre end grundens ejer - bygninger på fremmed grund efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 2, stk. 1, nr. 3 - er der heller ikke her i beskatningsmæssig henseende behov for at ansætte en ejendomsværdi, da der alene skal betales grundskyld af en sådan grund. Der ansættes derfor heller ikke en ejendomsværdi for sådanne grunde.

5. Ejerboliger og boliger omfattet af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30, stk. 1, 1. pkt., som ikke anses for færdigbyggede og beboelige, jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 52, stk. 1

Det følger af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 10, nr. 5, at der ikke ansættes ejendomsværdi af ejerboliger og boliger, der er omfattet af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30, stk. 1, 1. pkt., som ikke anses for færdigbyggede og beboelige. Der ansættes således alene grundværdi.

Af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 52, stk. 1, fremgår, at hvis der er meddelt byggetilladelse til opførelse af en ejerbolig, en bolig omfattet af § 30, stk. 1, 1. pkt., eller en bolig beliggende på en ejendom omfattet af EVL (ejendomsvurderingsloven) 35 eller § 37, stk. 1, anses ejendommen for færdigbygget og beboelig et år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet dokumenteres eller ejendommen er anset for færdigbygget og beboelig ved en tidligere vurdering. For yderligere om EVL (ejendomsvurderingsloven) § 52 henvises til afsnit H.A.8 Særlige regler for sagsoplysning og offentliggørelse af oplysninger mv. om særlige regler for sagsoplysning og offentliggørelse af oplysninger mv.

Med udtrykket "beboelig" menes, at ejendommens ejer eller andre ville kunne bo i den pågældende ejendom, forudsat at dette i øvrigt ville være tilladt. Betegnelsen "beboelig" skal alene forstås som et udtryk for en bygningsmæssig standard, og ikke som udtryk for, hvad der efter planlovgivningen på dette område er tilladt.

6. Ejendomme, som ejes af staten, regionerne og kommunerne, og som ikke er omfattet af § 9

Det følger af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 10, nr. 6, at der ikke ansættes en ejendomsværdi for ejendomme, som ejes af staten, regionerne og kommunerne, når ejendommene ikke er omfattet af § 9.

Offentligt ejede ejendomme - dvs. ejendomme, der er ejet af staten, regionerne eller kommunerne - får dermed som udgangspunkt i alle tilfælde alene ansat en grundværdi. Dog kan ejendommene være undtaget fra vurdering efter § 9. Der henvises til afsnit H.A.3.2.1 Vurderingsnormen Ejendomme der ikke vurderes.

7. Ejerboliger med erhvervsmæssig anvendelse

Det følger af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 10, nr. 7, at der ikke ansættes ejendomsværdi for ejerboliger, hvor der på ejendommen er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, og ejerboliger, hvor der på ejendommen er opført en eller flere produktionsvindmøller eller et eller flere erhvervsmæssige solenergianlæg som nævnt i EVL (ejendomsvurderingsloven) § 5, stk. 2, 2. pkt. Se dog EVL (ejendomsvurderingsloven) § 35, stk. 1.

Der vil derfor ikke skulle fastsættes en samlet ejendomsværdi for både boligdelen og erhvervsdelen, da der ikke sker en løbende beskatning af den samlede værdi.

For ejerboligerne, der både anvendes til boligformål og erhvervsmæssige formål, vil der dog skulle ansættes en ejendomsværdi på boligdelen af ejendommen efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 35, stk. 1. Der henvises til afsnit H.A.6.1 For ejendomme, der anvendes til bolig- og erhvervsformål ansættes en ejendomsværdi for boligdelen efter EVL § 16.

Ansættelse af ejendomsværdi efter anmodning 

Af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 11, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at der for ejendomme, der ikke ansættes ejendomsværdi for efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 10, nr. 1-3, på foranledning af ejeren eller en anden med interesse i den pågældende ejendom, kan ansættes en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift, efter boafgiftsloven, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift efter boafgiftsloven af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen.

Det fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 81, stk. 4, at anmodning om vurdering efter § 11 kan ske fra det tidspunkt, hvor der foreligger en vurdering for ejendommen pr. 1. marts 2021.

Af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., fremgår, at ansættelsen af ejendomsværdi foretages efter prisforholdene pr. seneste forudgående almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori, og at ansættelsen er gyldig indtil førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.

Ved ansættelse af ejendomsværdier for landbrugsejendomme og skovejendomme efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 11, stk. 1, indgår værdien af boliger beboet af ejere med et beløb svarende til den ejendomsværdi, der er ansat efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30. Det fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 11, stk. 2.

Gebyr for ansættelse efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 11

For ansættelse efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 11, stk. 1, betales et gebyr, som udgør et grundbeløb på 2.750 kr. i 2010-niveau), hvilket svarer til 3.500 kr. i 2024-niveau. Beløbet reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Det følger af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 11, stk. 3.

Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af anmodningen om ansættelse. Told- og skatteforvaltningen [Vurderingsstyrelsen] vil ikke påbegynde sagsbehandlingen af anmodningen om ansættelse, før gebyret er betalt. I praksis vil sagen blive henlagt, hvis ikke gebyret er indbetalt senest 14 dage efter ejendomsejer er blevet bedt herom.Gebyret tilbagebetales, hvis told- og skatteforvaltningen [Vurderingsstyrelsen] afviser at behandle en anmodning om ansættelse. Gebyret tilbagebetales også, hvis ejendomsejer tilbagekalder anmodningen, fx fordi der ikke længere er et behov for at få en ansættelse. Hvis ikke gebyret indbetales ved indgivelse af anmodningen, og Vurderingsstyrelsen vurderer at det er åbenlyst, at betingelserne for ansættelse ikke er opfyldt, vil der ikke blive opkrævet gebyr, før anmodningen afvises.

En anmodning om vurdering skal indgives skriftligt. Det fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 11, stk. 4.