Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

H.A.2.2.6.28 Vådområder

Indhold

Afsnittet omhandler kategorisering af ejendomme med vådområder.

Vådområder er naturtyper, som i kortere eller længere tid er fugtige, våde eller helt står under vand, og hvorpå der ikke dyrkes hverken høj- eller lavintensive afgrøder. Områderne kan også være præget af bevoksninger, som tåler de fugtige bundforhold, men det vil være bevoksninger, der som udgangspunkt ikke har produktionspotentiale som skov, dels grundet træarterne, dels fordi arealerne er svære at drifte. Områderne kan være beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Hvis hele arealet på en ubebygget ejendom i landzone er et vådområde, skal ejendommen kategoriseres som landbrugsejendom.

Ved kategorisering af en bebygget ejendom i landzone, hvor kun en del af jorden er vådområde, afhænger vurderingen af, hvordan vådområdet bruges (fx om der er periodevis afgræsning), og hvordan ejendommen generelt bliver brugt.

En bebygget ejendom, som hovedsageligt består af vådområder, naturarealer eller arealer med ekstensiv drift, skal have en betydelig størrelse, for at kunne blive kategoriseret som en landbrugsejendom.

Eksempel på ejendom med vådområde

På en bebygget ejendom med beboelse på 15 hektar udgøres halvdelen af arealet af våde strandenge, som i dele af året står helt under vand. Det resterende areal drives ikke landbrugsmæssigt, og der er ikke erhvervsmæssigt husdyrhold på ejendommen. Ejendommen vil som udgangspunkt blive kategoriseret som ejerbolig, da der ikke er en landbrugsmæssig anvendelse eller skovdrift på ejendommen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.