Indhold

Afsnittet omhandler kategorisering af ejendomme, der er naturarealer eller andre ubebyggede arealer.

Ubebyggede arealer i landzone, der anvendes som naturområde, vil som udgangspunkt blive kategoriseret som landbrugsejendom. Hvis arealet er udlagt til rekreative formål eller fællesarealer i forbindelse med fx boligbebyggelse, er det en erhvervsejendom mv., uanset det kan fremstå som arealer anvendt til naturformål. Det gælder også grønne områder ved beboelser, som fremstår som vild med vilje.

Hvis et areal har overvejende beskyttet natur som fx eng, hede, mose, overdrev, strandeng og søer, kan det have karakter af et naturareal. Et naturareal kan også være et areal, der er vokset til af sig selv. Se naturbeskyttelseslovens § 3.

En ubebygget grund i landzone kan ikke kategoriseres som en ejerbolig. Se EVL § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, modsætningsvist

Da naturarealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme i medfør af EVL § 28, stk. 3, vurderes som produktionsjord, underbygger dette, at ubebyggede arealer i landzone skal kategoriseres som landbrugs- eller skovejendomme efter EVL § 3.  

Hvis en grund står tom som følge af, at huset er brændt ned, skal der i forhold til kategoriseringen foretages en samlet vurdering af, hvad ejendommen tidligere skulle have haft af kategori, om der foreligger en byggetilladelse, hvor stort ejendommens areal er, og om grunden ligger i by- eller landzone mv.

Ubebyggede grunde beliggende i et erhvervsområde, som fx et industrikvarter, kan også fremstå som et naturareal. I disse tilfælde afhænger kategoriseringen af ejendommens samlede karakter og anvendelse, hvor udlægning i plangrundlaget som decideret naturareal taler for kategorisering som landbrugsejendom. Hvis grunden ligger i eller er en del af et erhvervsområde og er udstykket som fx en storparcel til erhvervsformål, taler det for, at ejendommen skal kategoriseres som erhvervsejendom mv. fremfor som en landbrugsejendom.