Indhold

Afsnittet omhandler kategorisering af ejendomme med gartneri og planteskole.

I gartnerier sker der intensiv dyrkning af specialafgrøder på friland eller i drivhuse. Det kan fx være bær, nødder, frugt, krydderurter, champignon, blomster og planter til havecentre, der dyrkes.

Et aktivt frilandsgartneri bliver kategoriseret som landbrugsejendom, når det registrerede, dyrkede areal er på mere end 5 hektar. Er arealet under 1 hektar bliver det kategoriseret som ejerbolig, hvis der er en bolig på ejendommen. Om det for ejendomme derimellem er landbrugs-, erhvervs- eller boligmomentet, der vægter tungest, afhænger af en konkret vurdering af ejendommens samlede karakter og anvendelse.

Det centrale er, at der sker dyrkning/produktion af specialafgrøder i modsætning til et plantesalg, hvor planterne ikke produceres, men købes hjem med henblik på videresalg. Er der alene tale om et plantesalg, kategoriseres ejendommen som erhvervsejendom mv. Tilsvarende gør sig gældende, hvis det er salg af fx frugt og grønt, og det ikke er dyrket på vurderingsejendommen.

Reelle planteskoler kategoriseres som landbrugsejendomme. Her er det væsentligt, at der sker opformering af planter med videresalg for øje. Det er ikke afgørende, om salg kun sker til andre virksomheder, eller om det også er til private, men i stedet om der er en decideret produktion af planter. Ejendomme med detailsalg af planter i form af mere gængse havecentre, hvor der i praksis videreformidles planter, betragtes som erhvervsejendomme.

Eksempel på gartneri

En ejendom i byzone bebygget med en bolig og 3.000 m² væksthuse, hvor der produceres krydderurter til salg i detailforretninger, anses for gartneri og kategoriseres som landbrugsejendom.