Indhold

Dette afsnit omhandler kriterierne for bebyggede skovejendomme.

I forhold til kategorisering af ejendommen er det relevant for vurderingen, om det er skovmomentet eller andre momenter (bolig-, landbrugs- eller erhvervsmomentet), der vejer tungest.

Bebyggede skovejendomme med bolig og arealer over 15 hektar, hvor hele arealet benyttes til skov eller er fredskov, vil som udgangspunkt blive kategoriseret som skovejendom.

Jo mindre et skovareal er, des mindre vægter skovmomentet, hvilket taler for, at anvendelsen som beboelse kan ende med at dominere. Ved afvejningen i forhold til et boligmoment på mindre ejendomme på under 15 hektar, vil det få afgørende betydning for kategoriseringen, hvordan ejendommens skovareal fremstår, og det har betydning, hvor intensiv eller ekstensiv skoven er drevet. Fx vil en nåleskov med infrastruktur have et tydeligt produktionspotentiale, mens en urørt skov ikke må udnyttes og produktionspotentielt derfor er teoretisk. Jo mere produktionspotentiale, skoven har, des mindre et areal med skov skal der til for at opveje boligmomentet.

I de fleste tilfælde vil boligmomentet veje tungest på skovejendomme med en bolig, hvor skovarealet er meget beskedent. Selv på mindre ejendomme kan der dog være en intensiv skovmæssig produktion, som kan opveje boligmomentet fx i form af dyrkning af pyntegrønt. Det vil dog altid komme an på en konkret afvejning af boligmomentet i forhold til skovmomentet.

På blandede ejendomme, hvor der både er landbrugs- og skovareal, skal skovarealet udgøre en større del af arealet, for at ejendommen kan komme i betragtning til kategorien skovejendom. Skovarealet skal som udgangspunkt være mere end ca. 65 pct. af det samlede areal, for at ejendommen bliver kategoriseret som skovejendom, hvis det resterende areal er landbrugsarealer i omdrift. De 65 pct. er fastsat ud fra den betragtning, at et sådant omfang af skov vil opveje ethvert landbrugsmoment relateret til den landbrugsmæssige anvendelse af ejendommens arealer. Hvis ejendommen derudover har en større husdyrbesætning, vil det kunne tale for kategorien landbrug, selvom mere end 65 pct. af ejendommens areal er tilplantet med skov.

En skovejendom kan i praksis blive anvendt til andet udover skov. Det kan både være bygninger og arealer, som anvendes til andet erhverv eller boligformål. Foregår der andre anvendelser, som ikke har relation til landbrugs- eller skovdrift, kan kategorien erhvervsejendom mv. eller ejerbolig komme på tale.

Hvis en tidligere bolig tilhørende en skovejendom anvendes til andet erhverv, er det relevant for vurderingen, hvor meget denne erhvervsanvendelse dominerer i forhold til skovdriften. Hvis boligen eksempelvis anvendes som skovbørnehave, og børnene kan lege i skoven, dominerer denne anvendelse ikke nødvendigvis mere, end hvis boligen blev anvendt som beboelse. Den faktiske anvendelse til andre formål end skov skal ved kategoriseringen sættes i forhold til skovens størrelse og beskaffenhed.

Er der i skoven faciliteter til overnatninger i fx shelters eller i en trætop, vil dette ikke svække ejendommens skovmoment i større omfang, da det anses for at være en naturlig del af skovanvendelsen. Hvis der til sammenligning er en stor bygning, hvorfra der drives hotel, vil denne erhvervsanvendelse ikke blive anset for en del af skovdriften og derfor tale for kategorien erhvervsejendom mv., hvis skoven er af beskeden størrelse.

Eksempel på lille skovejendom

En ejendom med en bolig, uden andre anvendelser og et samlet areal på 10 hektar, hvoraf 9 hektar er noteret med fredskov og er beplantet, vil som udgangspunkt blive kategoriseret som skovejendom.

Eksempel på erhvervsejendom mv.

En ejendom med 6 hektar skov, en bolig samt et savværk, vil som udgangspunkt skulle kategoriseres som erhvervsejendom mv., da savværket som erhverv ikke ligestilles med den primære skovdrift, og hverken skoven eller boligen i denne sammenhæng skønnes at være det væsentligste moment.

Eksempel på ejendom med urørt skov

En ejendom med en bolig, uden andre anvendelser og et samlet areal på 8 hektar, hvor der i tingbogen er en deklaration på urørt skov på hele arealet, vil som udgangspunkt blive kategoriseret som ejerbolig. Skønt urørt skov anses for også at have produktionspotentiale, vil dette potentiale være mindre end i en skov, hvor der kan ske skovdrift, og skovarealet vil derfor som udgangspunkt skulle være større for at opveje anvendelsen til boligformål.