H.A.2.1.1.6.1 Det retlige grundlag
Efter EVL § 2, stk. 3, beslutter Skatteforvaltningen (Vurderingsstyrelsen) som led i vurderingen, om flere ejendomme, som har samme ejer eller ejere, og som udgør en samlet enhed, skal vurderes samlet. Er der flere ejere, er det en betingelse for en samlet vurdering, at den enkelte ejendomsejer ejer samme forholdsmæssige andel af hver af de ejendomme, der vurderes samlet, jf. EVL § 2, stk. 3, 2. pkt.
Samvurderinger er en praktisk foranstaltning for såvel ejer som for vurderingsmyndigheden, idet det fx kan være vanskeligt at bryde en driftsenhed op i flere dele og vurdere hver del for sig. Bestemmelsen er udformet sådan, at Vurderingsstyrelsen som et led i vurderingen kan beslutte, at ejendomme, som udgør en samlet enhed og har samme ejer(e), skal vurderes samlet. Et enfamiliehus, hvor en del af haven udgør en selvstændig ejendom med sit eget BFE-nummer[1], kan udgøre en samlet enhed. Ejendomme kan fx anses for at udgøre en enhed, hvis de drives samlet, som havde der været tale om én ejendom. Et eksempel på en ejendom, der drives sammen, kunne være et havneareal, der består af 15 forskellige ejendomme med hvert deres BFE-nummer, hvor havnedriften foregår uden hensyn til opdelingen i forskellige ejendomme.
Beslutning om en samlet vurdering af ejendomme træffes som led i vurderingen og er en del af det vurderingsmæssige skøn, der foretages, når Vurderingsstyrelsen træffer afgørelse om vurdering af fast ejendom. Beslutningen kan træffes både i forbindelse med almindelige vurderinger og i forbindelse med omvurderinger.
Efter EVL § 2, stk. 2, anses fælleslodder, jf. § 2, stk. 2, og § 3 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., som selvstændige faste ejendomme. Det betyder i forhold til samvurderinger, at et fælleslod ikke kan indgå i en samvurdering.
Beslutningen om at vurdere flere ejendomme samlet er ikke en selvstændig afgørelse og kan derfor ikke påklages særskilt. Ejeren af en ejendom vil dog i forbindelse med klage over en vurdering kunne påberåbe sig, at grundlaget for en samlet vurdering, efter ejerens opfattelse, ikke er til stede.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
