Indhold

Dette afsnit redegør for, hvilke regler der gælder for inddrivelse af danske fordringer vedrørende social sikring i udlandet.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• ►Fysiske og juridiske personer omfattet af forordningen◄
• Forordningens anvendelsesområde
• ►Begrænsning af inddrivelsesstatens forpligtelser◄
• Forældelse

Regelgrundlag

Regelsættet om inddrivelse af krav vedrørende social sikring fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (grundforordningen) med senere ændringer, som er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (gennemførselsforordningen) med senere ændringer.

Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.

►Fysiske og juridiske personer omfattet af forordningen◄

►Forordningen finder anvendelse på personer, der er statsborgere i en medlemsstat, samt på statsløse og flygtninge bosat i en medlemsstat, og som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, samt på disses familiemedlemmer og efterladte. Se artikel 2, stk. 1, i grundforordningen.

Forordningen finder ligeledes anvendelse på efterladte efter personer, som har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, uanset disse personers nationalitet, såfremt deres efterladte er statsborgere i en medlemsstat eller statsløse eller flygtninge bosat i en medlemsstat. Se artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.◄

Forordningens anvendelsesområde

Grundforordningen omfatter:

• EU’s medlemsstater

Gennem bilag VI til EØS-aftalen er EF-forordninger om social sikring udstrakt til også at gælde for:

• Norge
• Island
• Lichtenstein

Tilsvarende har EU indgået en aftale med Schweiz om fri bevægelighed for personer. I henhold til denne aftale gælder EF-reglerne om koordinering af social sikring - med få undtagelser - også i forhold til Schweiz.

Se kapitel 2 i vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.

Grundforordningen finder anvendelse på enhver lovgivning om social sikring, der vedrører: 

• Ydelser ved sygdom
• Ydelser ved moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab
• Ydelser ved invaliditet
• Ydelser ved alderdom
• Ydelser til efterladte
• Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom
• Ydelser ved dødsfald
• Arbejdsløshedsydelser
• Efterløn
• Familieydelser

Se artikel 3, stk. 1, i grundforordningen.

Danmark har givet meddelelse om, at følgende love og ordninger er omfattet fra anvendelsestidspunktet for forordningen:

• Lovbekendtgørelse nr. 247 af 12. marts 2024 af sundhedsloven (sundhedsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 om dagpenge ved sygdom eller fødsel (sygedagpengeloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 906 af 23. juni 2024 om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 om social pension (pensionsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammelførtidspensionsloven)
• ATP-ordningen efter lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven)
• Lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 om arbejdsskadesikring (arbejdsskadesikringsloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
• Lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021 om fleksydelse
• Ledighedsydelse iht. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024 om aktiv socialpolitik (aktivloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022 om en børne- og ungeydelse (børne- og ungeydelsesloven)
• Lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven) bortset fra reglerne om bidragsforskud
• Regler i lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024 om aktiv socialpolitik (aktivloven) og lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024 om en aktiv beskæftigelsesindsats om retten til revalideringsindsats og "redskaberne" dertil
• Visse ydelser efter lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024 om social service (serviceloven)
• Tilskud til privat pasning og til pasning af egne børn efter lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 2024 om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Se kapitel 4 i afsnit 2 i vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.

Skyldige bidrag til social sikring i et medlemsland kan inddrives, og ydelser, der med urette er blevet udbetalt af et medlemsland, kan tilbagesøges i et andet medlemsland. Bestemmelsen herom findes i artikel 84 i grundforordningen. Der henvises til de detaljerede regler i artikel 71 til og med 85 i gennemførselsforordningen.

Ordningen indebærer to dækningsmuligheder i inddrivelsesstaten:

1. modregning af skyldige bidrag til en institution i ansøgerstaten via dennes "søstermyndighed" - i tilsvarende udbetalingsart - i inddrivelsesstaten, eller hvis dette ikke er muligt.
2. (fuld) inddrivelse via kompetent (inddrivelses)instans i inddrivelsesstaten.

Inddrivelsen af den pågældende type af fordring sker efter reglerne i inddrivelsesstaten, herunder efter de regler som gælder for en tilsvarende type af fordring.

►Begrænsning af inddrivelsesstatens forpligtelser◄

►Efter forordningen gælder nogle særlige begrænsninger, hvorefter inddrivelsesstaten ikke er forpligtet til at yde bistand.◄

►Begrænsning i forhold til den betalingspligtiges situation◄

►Inddrivelsesstaten er ikke forpligtet til at yde inddrivelsesbistand, hvis inddrivelse af fordringen på grund af den betalingspligtiges situation kan give anledning til alvorlige, økonomiske eller sociale vanskeligheder i ansøgerstaten, hvis inddrivelsesstatens love også tillader en sådan fritagelse for nationale fordringer. Se artikel 82, stk. 1, litra a, i gennemførselsforordningen.◄

►Tidsmæssig begrænsning◄

►Inddrivelsesstaten er ikke forpligtet til at yde oplysnings-, notifikations- eller inddrivelsesbistand, hvis den oprindelige anmodning vedrører fordringer, der er over fem år gamle regnet fra det tidspunkt, hvor det dokument, der hjemler ret til eksekution blev oprettet i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, der gælder i ansøgerstaten, frem til tidspunktet for fremsendelsen af anmodningen. Hvis der imidlertid gøres indsigelse mod fordringer eller dokumentet, der hjemler ret til eksekution, løber fristen fra det tidspunkt, hvor ansøgerstaten fastslår, at der ikke længere kan gøres indsigelse mod fordringen eller det dokument, der hjemler ret til eksekution. Se artikel 82, stk. 1, litra b, i gennemførselsforordningen.◄

►Der er en række lande, som gør brug af begrænsninger, og som i de pågældende situationer derfor ikke yder den forespurgte bistand. Danmark anvender et gensidighedsprincip, hvilket betyder, at der som udgangspunkt bruges en tilsvarende tilgang over for disse lande.◄

Forældelse

Spørgsmål om forældelse afgøres således:

• efter ansøgerstatens regler, hvis spørgsmålet om forældelse vedrører selve fordringen og/eller det dokument, der giver ret til fuldbyrdelse af fordringen, samt
• efter inddrivelsesstatens regler, hvis spørgsmålet vedrører foranstaltninger til at fuldbyrde fordringen i inddrivelsesstaten.

Se artikel 83, stk. 1, i gennemførselsforordningen.

De inddrivelsesforanstaltninger, der bliver foretaget i inddrivelsesstaten af inddrivelsesstaten i overensstemmelse med anmodningen om bistand, vil have samme forældelsesretlige virkning, som hvis disse foranstaltninger var foretaget i ansøgerstaten, såfremt det ville have samme forældelsesretlig virkning efter reglerne i sidstnævnte stat.  

Se artikel 83, stk. 2, i gennemførselsforordningen.