Indhold

I dette afsnit gennemgås ret og pligt-ordningens "beskæftigelses-/uddannelseskrav".

Afsnittet indeholder:

• Retsgrundlaget
• Uddannelsesforløb
• Ordinær beskæftigelse
• Selvstændig erhvervsvirksomhed
• Vurderingsperioden
• Krav om dokumentation.

Retsgrundlaget

For at opnå eftergivelse efter ret og pligt-ordningen skal skyldner inden for de seneste 6 år forud for anmodningstidspunktet have modtaget hjælp efter aktivlovens § 11 i mindst 30 måneder. Dette kaldes "ledighedskravet", og er behandlet i G.A.3.4.7.7.3.2 Ledighedskravet Ledighedskravet.

Herefter skal skyldner i mindst 24 måneder have været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse, eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette kaldes "beskæftigelses-/uddannelseskravet", og behandles i nærværende afsnit.

Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 3, nr. 2, som indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Uddannelsesforløb

Ved vurderingen af om beskæftigelses-/uddannelseskravet er opfyldt, medregnes perioder, hvor skyldner har været under uddannelse. Ved beregningen af, hvor længe en skyldner har været under uddannelse, medtages varigheden på forskellig vis afhængig af typen af uddannelse, samt om der er tale om et uddannelsesforløb i Danmark eller i udlandet.

Videregående uddannelser

Uddannelsesforløb her i riget, hvor skyldner været optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, medregnes med den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal point, som vedkommende har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). Dette gælder også, hvis skyldner som led i en uddannelse her i riget har gennemført en del af uddannelsesforløbet i udlandet. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 4, nr. 1 og 3, som indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 331 af 28. marts 2023

Videregående uddannelser omfatter bl.a.:

• Bachelor og kandidatuddannelser
• Professionsbachelor uddannelser
• Erhvervsakademikeruddannelser
• Videregående kunstneriske uddannelser.

Uddannelsesforløb i udlandet kan også medregnes. Det kræver, at uddannelsen er gennemført, og mindst er på niveau med en videregående uddannelse her i riget. Er disse betingelser opfyldt, indgår uddannelsesforløbet med den fulde varighed. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 4, nr. 4, som indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Andre uddannelsesforløb

Andre uddannelsesforløb end de ovennævnte kan medregnes i det omfang, at:

1. Uddannelsen er taget her i riget, og
2. Uddannelsen er godkendt til uddannelsesstøtte efter SU-lovens kapitel 2, og
3. Uddannelsen er gennemført.

Er disse krav opfyldt, medregnes uddannelsen med den periode, som skyldner har været optaget på uddannelsen, dog højst med den periode, som uddannelsen er normeret til.

Det indebærer, at selv om en skyldner fx har været 2 år om at gennemføre en omfattet uddannelse, der er normeret til at have en varighed på 1 år, vil uddannelsen alene kunne medregnes med 1 år. Har skyldner derimod gennemført uddannelsen på kortere tid, end uddannelsen er normeret til, vil det alene være den periode, skyldner reelt har været under uddannelse, der kan medregnes. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 4, nr. 2, som indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Ordinær beskæftigelse

Beskæftigelses-/ uddannelseskravet kan endvidere opfyldes igennem ordinær beskæftigelse. Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden offentligt tilskud.

Dette medfører fx, at perioder med ulønnet praktik ikke medregnes. Derimod vil perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage og barsel mv. inden for rammerne af ansættelsesforholdet skulle medregnes.

Ved beregningen af, hvor længe en skyldner har været i ordinær beskæftigelse, sondres der mellem, om skyldner har haft fuldtidsbeskæftigelse eller deltidsbeskæftigelse.

Fuldtidsbeskæftigelse

Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at skyldner har haft ordinær beskæftigelse med en månedlig arbejdstid på mindst 120 timer. Er dette tilfældet, indgår beskæftigelsen med den fulde varighed. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 5, nr. 1, som indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 331 af 28. marts 2023..

Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er sidestillet med fuldtidsbeskæftigelse, hvis skyldner har udnyttet sin arbejdsevne fuldt ud i fleksjobbet.

Deltidsbeskæftigelse

Der er tale om deltidsbeskæftigelse, når skyldner har haft en månedlig arbejdstid på mindst 60 timer og mindre end 120 timer. I disse tilfælde indgår beskæftigelsen med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af ansættelsesperiodens varighed. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 5, nr. 1, som indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Har skyldner fx haft 15 måneders deltidsansættelse, vil ansættelsesperioden indgå med 9 måneder, når det skal vurderes, om skyldner opfylder beskæftigelses-/ uddannelseskravet.

Ordinær beskæftigelse i udlandet

Ved vurderingen af, om skyldneren opfylder beskæftigelses-/uddannelseskravet, har det ikke nogen betydning, om den ordinære beskæftigelse eller ansættelsesforholdet har været her i riget eller i udlandet.

Selvstændig erhvervsvirksomhed

Skyldner kan også opfylde beskæftigelses-/uddannelseskravet igennem udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed indgår efter samme regler som ordinær beskæftigelse, som er beskrevet ovenfor.

Dvs., at perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med en månedlig arbejdstid på mindst 120 timer (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed. Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med en månedlig arbejdstid på mindst 60 timer og mindre end 120 timer (deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af varigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 6. nr. 1 og 2, som indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang foretager restanceinddrivelsesmyndigheden en konkret vurdering af skyldners arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v. En skyldners beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle i en virksomhed vil kunne indgå i vurderingen af, om beskæftigelses-/uddannelseskravet er opfyldt, i det omfang indtægten fra beskæftigelsen er skattepligtig.

Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed har været drevet uden at være registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, eller for hvilke der ikke er indgivet angivelser eller indberetninger for skatter og afgifter mv. efter reglerne i opkrævningsloven, kan ikke indgå i vurderingen af, om beskæftigelses-/uddannelseskravet er opfyldt. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 6, nr. 3, som indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Vurderingsperioden

Når det skal vurderes, om skyldner opfylder beskæftigelses-/uddannelseskravet, tages der højde for uddannelses- og beskæftigelsesperioder inden for de seneste 6 år forud for ansøgningstidspunktet, og som ligger efter, at ledighedskravet er opfyldt. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 3, nr. 2, som indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Der stilles ikke krav om, at uddannelses- og beskæftigelsesperioderne er sammenhængende. Det er heller ikke et krav, at skyldner er under uddannelse eller i beskæftigelse på ansøgningstidspunktet.

Eksempel

Som eksempel på vurderingen af, om beskæftigelses-/uddannelseskravet er opfyldt, kan nævnes følgende eksempel:

1. En skyldner har modtaget hjælp efter aktivlovens § 11 fra og med januar 2021 til og med maj 2023 (29 måneder)
2. Herefter gennemfører skyldner uddannelse i perioden fra og med juni 2023 til og med november 2023 (6 måneder)
3. Efterfølgende modtager skyldner igen hjælp efter aktivlovens § 11 i december 2023 (1 måned).

I dette eksempel har skyldner opfyldt ledighedskravet ved udgangen af december 2023, idet vedkommende samlet har modtaget hjælp efter aktivlovens § 11 i 30 måneder. Se mere om ledighedskravet i G.A.3.4.7.7.3.2 Ledighedskravet Ledighedskravet. Først herefter kan perioder med beskæftigelse eller uddannelse medregnes i vurderingen af, om beskæftigelses/-uddannelseskravet er opfyldt.

Det betyder, at hvis skyldner kommer i beskæftigelse fra og med januar 2024, vil de 6 måneder fra og med juni 2023 til og med november 2023, hvor skyldner var i beskæftigelse, før ledighedskravet blev opfyldt, ikke kunne medregnes i vurderingen af, om beskæftigelses-/uddannelseskravet er opfyldt.

Beskæftigelses-/uddannelseskravet vil herefter være opfyldt, når skyldner i mindst 24 måneder har været i beskæftigelse fra og med januar 2024.

Bemærk

Ved vurderingen af, om skyldner opfylder beskæftigelses-/uddannelseskravet, medregnes kun måneder fra og med ordningens ikrafttræden den 1. april 2023. Se § 7, stk. 6 i lov nr. 331 af 28. marts 2023. Det betyder, at det tidligste tidspunkt, hvor en skyldner kan opfylde betingelserne for eftergivelse efter ret og pligt-ordningen er den 1. april 2025.

Krav om dokumentation

Skyldnerens ansøgning skal være ledsaget af dokumentation for, at beskæftigelses-/uddannelseskravet er opfyldt. Er dokumentationskravet ikke opfyldt, kan anmodningen om eftergivelse afvises. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 8, som indsat ved § 1, nr. 15 ved lov nr. 331 af 28. marts 2023. Restanceinddrivelsesmyndigheden har i den forbindelse vejledningspligt.