Indhold

Afsnittet handler om de sekundære massekrav, hvorved forstås den gæld, der opstår ved bestræbelserne på at undgå en konkurs gennem en gældsordning eller afvikling af virksomheden.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Rimelige omkostninger ved et forgæves forsøg på at opnå en gældsordning
• Gæld stiftet med samtykke fra en rekonstruktør
• Rimelige omkostninger ved påbegyndt likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab
• Retsafgiften
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Regelgrundlag

Efter massekravene i konkurslovens § 93 betales i lige forhold:

1. Rimelige omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord eller på anden måde
2. Anden gæld, som skyldneren efter fristdagen har pådraget sig med samtykke af en rekonstruktør, der er beskikket af skifteretten
3. Rimelige omkostninger ved påbegyndt likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab
4. Retsafgiften. 

Se konkurslovens § 94, nr. 1-4.

Krav på renter og gebyrer af disse krav har også stilling som sekundære massekrav. Se konkurslovens § 98, nr. 1, 2. pkt.

Rimelige omkostninger ved et forgæves forsøg på at opnå en gældsordning

Denne bestemmelse omfatter fx advokaters bistand med at etablere en generel kreditorordning til nytte for alle skyldnerens fordringshavere. Det kan være som rekonstruktion, frivillig akkord eller likvidation (dog ikke af kapitalselskaber efter selskabslovens regler om likvidation; se konkurslovens § 94, nr. 3, om disse tilfælde).

Omkostninger, der skyldes en undersøgelse af, om skyldnerens økonomiske situation muliggør en rekonstruktion, omfattes ikke af konkurslovens § 94.

Omkostningerne antages ikke at være rimelige, hvis den, der forestår ordningen, på forhånd burde have indset, at arbejdet var nytteløst.

Gæld stiftet med samtykke fra en rekonstruktør

Rekonstruktørens beskikkelse i forbindelse med en rekonstruktionsbehandling følger af konkurslovens § 11 a, stk. 1. Skyldneren må ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke. Se konkurslovens § 12, stk. 1.

Samtykke er ikke altid direkte rettet mod den enkelte disposition, men dækker også forpligtelser, der er en nødvendig følge af den fortsatte virksomhed. Hvis rekonstruktøren uden nogen begrænsninger godkender virksomhedens fortsatte drift, må deraf flydende krav på skatter og afgifter mv. derfor anses for fortrinsberettigede. Se UfR.1986.369 VLR. Personskatten er altid et simpelt krav.

A-skat indeholdt i løn, der er udbetalt med en rekonstruktørs godkendelse, anmeldes som fortrinsberettiget, uanset om en del af den periode, for hvilken lønnen udbetales, ligger forud for indledningen af rekonstruktionsbehandling. Se UfR.1986.662/1 HR. Udbetalingstidspunktet er afgørende for stiftelsen af kravet på A-skat. Se kildeskattelovens § 46, stk. 1-2.

Bemærk

Se om selskabsskat for konkursåret afsnit G.A.3.4.4.4.8.5 Simple krav Simple krav.

Moms- og afgiftsbeløb, der vedrører en eventuel periode med rekonstruktionsbehandling, for hvilken der har været beskikket en rekonstruktør, kan anmeldes som fortrinsberettigede krav efter konkurslovens § 94, nr. 2. Det er en betingelse, at rekonstruktøren har givet sit samtykke til, at skyldneren kunne pådrage sig kravet.

Refusion af moms modregnes i kravet. For at kunne opnå fradrag skal refusionskrav være særskilt opsplittet i boopgørelsen.

Der skal derfor, hvis skifteretten har indledt rekonstruktionsbehandling, foretages en periodisering af moms- og afgiftsbeløb, så kravene kan gøres op for rekonstruktionsbehandlingsperioden og efterfølgende perioder.

Gælden skal være pådraget efter fristdagen, hvorfor det er en betingelse, at den fristdag, der blev etableret med begæringen om rekonstruktionsbehandling, er blevet fastholdt efter sløjfereglen i konkurslovens § 1, stk. 2.

Rimelige omkostninger ved påbegyndt likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab

Omkostningerne omfatter bl.a. honorar til likvidator og revisor og anden bistand til brug for likvidationen. Omfattet er derimod ikke løn til de ansatte og gæld, der pådrages i forhold til medkontrahenter eller långivere. 

Retsafgiften

Der skal betales 9.000 kr. i retsafgift for konkursbehandlingen. Pligten til at betale afgiften indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet og skal afholdes af boets midler som et sekundært massekrav. Se retsafgiftslovens § 23, stk. 3.

Lov om retsafgifter finder ikke anvendelse, hvis afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttrædelse. De hidtil gældende regler regulerer således afgiften i sin helhed, hvis afgiftspligten er indtrådt før loven trådte i kraft. Dette omfatter bl.a. afgiftens betaling, beregning og forfaldstid. Se retsafgiftslovens § 51.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: