Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.4.3.2 Administrationsgrundlaget

Indhold

Afsnittet handler om det administrationsgrundlag, som frivillige kreditorordninger hviler på. 

Afsnittet indeholder:

  • Aftalefrihed som hjemmelsgrundlag
  • Praksis kræver analog anvendelse af konkurslovens regler
  • Målgruppen for frivillige kreditorordninger
  • Typer af frivillige kreditorordninger
  • Eftergivelse
  • Gældssanering
  • Fristdag ikke etableret
  • Betingelser for at deltage i frivillige kreditorordninger
  • Øvrige karakteristika. 

Aftalefrihed som hjemmelsgrundlag

Frivillige kreditorordninger er ikke lovregulerede, men bygger på en frivillig aftale mellem en skyldner og dennes fordringshavere. Skyldneren og fordringshaverne har derfor som udgangspunkt mulighed for indbyrdes at aftale en hvilken som helst ordning. 

Praksis kræver analog anvendelse af konkurslovens regler

Praksis har dog udviklet sig sådan, at de frivillige kreditorordninger har samme indhold som tvangsakkorder og har bygget på en analog anvendelse af konkurslovens regler. Konkurslovens regler om tvangsakkord blev ophævet med virkning fra den 1. april 2011, da reglerne om rekonstruktion trådte i kraft. Som begreb eksisterer tvangsakkord dog stadig, fordi en rekonstruktion skal indeholde enten en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse eller en kombination af begge. Se KL § 10. Se afsnit G.A.3.4.2.2 Indholdet af en rekonstruktion Indholdet af en rekonstruktion. Indholdet af en tvangsakkord er nærmere beskrevet i KL § 10 a. 

Inden reglerne om rekonstruktion trådte i kraft, anmeldte en akkordsøgende skyldner typisk betalingsstandsning til skifteretten. Dermed fik skyldneren arbejdsro til at udarbejde et akkordforslag, der enten kunne vedtages frivilligt ved en aftale med fordringshaverne eller - hvis en sådan aftale ikke kunne opnås - vedtages som en tvangsakkord efter åbning af tvangsakkordforhandling i skifteretten. 

Med reglerne om rekonstruktion er reglerne om betalingsstandsning og tvangsakkord ophævet. Der vil dog stadig være plads til frivillige akkorder. Hvis der er indledt rekonstruktionsbehandling, vil rekonstruktionsbehandlingen ende med en konkurs, medmindre der vedtages og stadfæstes en rekonstruktion, der indeholder en tvangsakkord, eller skyldneren ikke er insolvent. 

Hvis der under rekonstruktionsbehandlingen indgås en aftale mellem skyldneren og dennes fordringshavere om en frivillig akkord, vil skyldneren fra tidspunktet for aftalens indgåelse ikke længere være insolvent, fordi den gæld, der efter aftalen er tilbage, må forventes at ville blive betalt til det eller de tidspunkter, der fastsættes i aftalen. Dermed er skyldneren ikke længere insolvent efter KL § 17. Indgås derfor en aftale om en frivillig kreditorordning, vil skifteretten efter KL § 15, stk. 1, bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre. 

Målgruppen for frivillige kreditorordninger

Målgruppen for frivillige kreditorordninger er typisk virksomheder. Det gælder både virksomheder uden personlig hæftelse (dvs. selskaber mv.) og personligt drevne virksomheder. Virksomhederne ønsker enten en rekonstruktion af deres finansielle forhold for derved at være i stand til at fortsætte driften eller en afvikling af driften, og i den forbindelse ønsker de en ordning med deres fordringshavere. Typisk vil der i sidstnævnte tilfælde være tale om en likvidationsakkord for personligt drevne virksomheder, fordi virksomhedens indehaver i forbindelse med virksomhedens afvikling ønsker den gæld, han netop personligt hæfter for, reduceret i overensstemmelse med sin betalingsevne. 

Når frivillige kreditorordninger omtales i dette afsnit, tænkes der derfor - medmindre noget andet udtrykkeligt fremgår - på kreditorordninger, der er baseret på reglerne om tvangsakkord i en rekonstruktion. 

Typer af frivillige kreditorordninger

De hyppigst anvendte typer af frivillige kreditorordninger er: 

  • Frivillig likvidation: Virksomheden ophører, skyldnerens aktiver realiseres, og provenuet fordeles mellem fordringshaverne uden gældseftergivelse.
  • Almindelig akkord: Der sker en procentvis nedsættelse af den ikke-fortrinsberettigede gæld.
  • Likvidationsakkord: Virksomheden ophører, og skyldnerens formue eller en del af denne fordeles mellem fordringshaverne, mod at skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke bliver dækket.
  • Frivillig moratorieordning: Skyldneren får en aftale med sine fordringshavere om hel eller delvis henstand med betaling af sin gæld.  

De nævnte kreditorordninger kan kombineres, fx som en procentvis nedsættelse (almindelig akkord) sammen med betaling af den ikke-akkorderede gæld i rater over eksempelvis to år. 

Derudover kan der indgås frivillige kreditorordninger, der er baseret på gældssaneringsprincipperne.

Betingelser for, at RIM kan tiltræde en frivillig kreditordning

Hvis RIM skal tiltræde et forslag til en frivillig kreditorordning, er det en betingelse, at ordningen følger konkurslovens regler om tvangsakkord i en rekonstruktion. 

RIMs tiltrædelse af et forslag til 

  • frivillig akkord (virksomheden fortsætter) for virksomheder med personlig eller begrænset hæftelse
  • frivillig likvidationsakkord (virksomheden ophører) for virksomheder med begrænset hæftelse
  • frivillige moratorieordninger for virksomheder med personlig eller begrænset hæftelse 

vil derfor altid være betinget af, at ordningen følger konkurslovens regler om tvangsakkord i en rekonstruktion. 

RIMs tiltrædelse af et forslag til en frivillig likvidationsakkord (virksomheden ophører) for virksomheder med personlig hæftelse, hvor der er andre væsentlige fordringshavere end de offentlige myndigheder, vil være betinget af, at ordningen følger konkurslovens regler om tvangsakkord i en rekonstruktion samt reglerne om eftergivelse og henstand. 

Eftergivelse

Hvis der er tale om en fysisk person, der tidligere har drevet virksomhed i personligt regi og ønsker en restance, som stammer fra denne nu afviklede og afmeldte virksomhed nedskrevet, er det ikke reglerne om akkordordninger, der gælder, men derimod reglerne om eftergivelse. Se INDOG §§ 13-15, der beskrives nærmere i afsnit G.A.3.1.6 Eftergivelse om eftergivelse. Eller også kan en frivillig kreditorordning baseret på gældssaneringsprincipperne eventuelt komme på tale. 

Reglerne om eftergivelse følger konkurslovens bestemmelser om gældssanering. Dog er der den væsentlige undtagelse, at de gælder for både fysiske og juridiske personer, hvorimod gældssanering efter konkursloven kun gælder for fysiske personer. 

Hensigten med eftergivelses- og henstandsreglerne har ikke været at ændre RIMs mulighed for at tiltræde frivillige akkordordninger efter en analog anvendelse af konkurslovens regler om tvangsakkord i en rekonstruktion. 

Gældssanering

Gældssanering sigter hovedsageligt mod

  • lønmodtagere, pensionister og andre ikke-erhvervsaktive personer samt tidligere erhvervsdrivende, hvis virksomhed er blevet afviklet, eller
  • erhvervsdrivende, der i forbindelse med en konkurs ønsker en sanering af gælden med henblik på atter at kunne starte erhvervsvirksomhed. 

Fristdag ikke etableret

Når RIM får forelagt et forslag til 

  • frivillig likvidation
  • frivillig akkord (både med henblik på virksomhedens fortsættelse og likvidation)
  • frivillig moratorieordning 

og hvor det fremgår af forslaget, at der ikke er etableret en fristdag, som regel gennem en begæring til skifteretten om rekonstruktionsbehandling, må RIM sikre det offentliges interesser bedst muligt. RIM skal derfor påse, at konkurslovens principper følges. 

RIM skal også undersøge, om en advokat eller anden kompetent professionel rådgiver forestår ordningen. Det skal sikres, at den, der forestår ordningen, har det fornødne overblik over virksomheden og er i stand til at styre de pengestrømme, der er i virksomheden under den frivillige ordnings etablering, så stillingen mellem fordringshaverne ikke forrykkes. Den, der forestår ordningen, skal som udgangspunkt have de samme beføjelser og pligter som en rekonstruktør. 

RIM kan desuden stille krav om, at virksomheden stiller sikkerhed i form af bankgaranti eller anden lignende garanti for, at der sker betaling af løbende skatter og afgifter, mens der foregår forhandlinger om akkord. 

Det skal desuden tillægges vægt, om der foreligger omstødelige dispositioner, samt om fortrinsberettigede krav angives og betales rettidigt, eller om der er stillet sikkerhed herfor. 

Hvis de ovennævnte forhold ikke i tilstrækkelig grad betrygger RIM, må det overvejes at etablere en fristdag. Fristdagen er afgørende i forbindelse med en evt. omstødelse og sikrer, at skatte- og afgiftskrav, der opstår efter fristdagen, får konkursprivilegium efter KL § 94. Med et sådant konkursprivilegium vil disse krav dermed heller ikke blive omfattet af en evt. tvangsakkord i en rekonstruktion. Se KL § 10 a, stk. 2, nr. 3.

Betingelser for at deltage i frivillige kreditorordninger

Der må sondres mellem de forskellige former for frivillige kreditorordninger.

Frivillig likvidation

En insolvent skyldners virksomhed afvikles sædvanligvis gennem en konkursbehandling eller en rekonstruktion, hvor den sunde del af virksomheden overdrages, mens den usunde del ophører. 

Det kan dog også ske ved en frivillig likvidation. 

Det er en forudsætning for en sådan ordning, at skyldnerens fordringshavere samtykker heri. Skyldnerens aktiver må herefter realiseres bedst muligt til fordel for fordringshaverne. Skyldneren er ikke frigjort for den del af skylden, som ikke dækkes af likvidationsprovenuet. For denne del må der derfor etableres en afdragsordning

Konstateres det ved likvidation efter reglerne i selskabsloven (likvidation af solvente selskaber), at selskabet er insolvent, skal likvidator indgive begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Se selskabslovens § 233, stk. 2. 

Kravet herom kan dog fraviges, hvis samtlige fordringshavere samtykker i en frivillig likvidationsakkord for selskabet, hvorved den gæld, der ikke bliver dækning for, eftergives.

Betingelser for, at RIM kan tiltræde en frivillig likvidation

Hvis RIM skal tiltræde en frivillig likvidation, er det en betingelse, at ordningen følger konkurslovens regler. 

Følges disse regler ikke, vil RIM i reglen ikke kunne medvirke til ordningen, og RIM må i sådanne tilfælde søge at sikre det offentliges interesser bedst muligt. 

Ved en frivillig likvidation efter konkurslovens regler skal krav, der har fortrinsret i tilfælde af konkurs, anerkendes som fortrinsberettigede, og uomstødelige udlæg skal betales til udlægshaveren med provenuet fra det realiserede pant. 

Er der flere hæftelser i samme pant, skal provenuet fordeles blandt disse i prioritetsorden. 

Ved afgørelsen af, om RIM skal tiltræde en frivillig likvidation af en personligt ejet virksomhed, skal man være opmærksom på, at reglerne i SEL § 12 A, stk. 1, § 12 B og PSL § 13a, stk. 1 og 5, der begrænser fremførsel af underskud bl.a. ved opnåelsen af tvangsakkorder i en rekonstruktion og frivillige akkorder, ikke gælder for en frivillig likvidation. 

Ved afgørelsen af, om en frivillig afvikling af aktiverne i et aktie- eller anpartsselskab skal tiltrædes, skal man ligeledes være opmærksom på muligheden for underskudsfremførsel. Hvis RIM tiltræder afviklingen, skal tiltrædelsen betinges af, at selskabet opløses og slettes fra registreringen i Erhvervsstyrelsen.

Frivillig akkord

En frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og dennes fordringshavere, hvorefter disse eftergiver en del af deres tilgodehavende. 

En frivillig akkord kan have til formål, at

  • virksomheden efter saneringen af økonomien fortsætter, eller
  • virksomheden likvideres. 

Tiltrædes en frivillig akkord, er fordringshaver bundet af ordningen, og skyldneren frigøres for den del af den anmeldte skyld, som ikke bliver dækket af akkorddividenden. 

Skylden opgøres pr. skæringsdagen, som i princippet er den dag, virksomheden og dennes fordringshavere kan blive enige om at lægge til grund.

Betingelser for, at RIM kan tiltræde en frivillig akkord

Hvis RIM skal tiltræde en frivillig akkord, er det en betingelse, at ordningen følger konkurslovens regler om tvangsakkord i en rekonstruktion. Hvis RIM skal tiltræde en likvidationsakkord for en virksomhed med personlig hæftelse, skal de gældende retningslinjer for eftergivelse og henstand også være opfyldt. 

Yderligere betingelser for, at RIM kan tiltræde en frivillig akkord er, at 

  • akkordforslaget tiltrædes af samtlige fordringshavere
  • samtlige fordringshavere stilles lige
  • løbende skatter og afgifter mv. vedrørende tiden efter skæringsdagen er angivet og betalt rettidigt, samt at fremtidige skatte- og afgiftskrav mv. betales rettidigt
  • der sker modregning i ethvert krav, skyldner måtte få på statskassen, vedrørende tiden inden akkordens skæringsdato, så det modregnede beløb vil blive afskrevet på det skyldige beløb pr. skæringsdatoen
  • der ikke kan ske udbetaling af overskydende skat, der modsvares af det akkorderede beløb. 

Er disse betingelser ikke opfyldt, vil RIM ikke kunne medvirke til ordningen, og RIM må i sådanne tilfælde søge at sikre det offentliges interesser bedst muligt. 

Den, der forestår akkordordningen, skal bekræfte, at betingelserne for tiltrædelse er opfyldt. 

Efter konkurslovens regler skal krav, der har fortrinsret i tilfælde af konkurs, anerkendes som fortrinsberettigede, og uomstødelige udlæg skal betales med pantets fulde værdi. Er der flere hæftelser i samme pant, skal provenuet fordeles blandt disse i prioritetsorden. 

Reglerne i SEL § 12 A, stk. 1, § 12 B og PSL § 13a, stk. 1 og 5, begrænser fremførsel af underskud bl.a. ved opnåelsen af tvangsakkorder i rekonstruktion og frivillige akkorder.

Moratorium

Et frivilligt moratorium er en aftale mellem skyldneren og dennes fordringshavere, hvorefter disse helt eller delvist giver udsættelse med betaling af gælden. Ordningen har kun ringe praktisk betydning, fordi der sker en betalingsudsættelse, men ingen nedskrivning af gælden. Et moratorium kombineres derfor ofte med en almindelig akkord. 

En moratorieordning må højst løbe over tre år. 

Hvis RIM skal tiltræde et frivilligt moratorium, er det en betingelse, at ordningen følger konkurslovens regler om rekonstruktion med et moratorium i en tvangsakkord. 

Følges disse regler ikke, vil RIM ikke kunne medvirke til ordningen, og RIM må i sådanne tilfælde søge at sikre det offentliges interesser bedst muligt. 

Efter konkursloven skal krav, der i tilfælde af konkurs har fortrinsret frem for almindelige krav, fx gældsforpligtelser, som skyldneren måtte have pådraget sig under en eventuel rekonstruktionsbehandling med rekonstruktørens samtykke, holdes uden for ordningen. 

Den del af en pantefordring, for hvilken der er dækning i pantet, skal holdes uden for ordningen. 

Øvrige karakteristika

En frivillig kreditorordning er kun bindende for de fordringshavere, der tiltræder ordningen, fordi der er tale om en aftale mellem skyldneren og dennes fordringshavere. 

Det er en forudsætning, at samtlige fordringshavere tiltræder ordningen, hvis RIM skal medvirke til en sådan ordning. 

Som hovedregel forestås en frivillig kreditorordning af en advokat eller en brancheforening. 

Etableringen af en frivillig kreditorordning sker ved, at skyldneren henvender sig til en advokat/brancheforening, som herefter udarbejder det egentlige forslag til en kreditorordning og forestår forhandlingerne med fordringshaverne. 

Det er som regel også advokaten mv., der forestår udlodningen, når der er etableret en frivillig kreditorordning. 

I tilfælde af væsentlig misligholdelse af en tiltrådt frivillig kreditorordning kan RIM ophæve ordningen, og den fulde skyld forfalder da til betaling og skal søges inddrevet. RIM kan desuden erklære ordningen for bortfaldet, hvis

  • det senere viser sig, at der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, som har haft afgørende betydning for tiltrædelsen af ordningen, eller
  • afgørende forudsætninger for tiltrædelsen enten ikke har været til stede eller senere brister.
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.