Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.4.2.2 Indholdet af en rekonstruktion

Indhold

Dette afsnit redegør for indholdet af en rekonstruktion.

Afsnittet indeholder:

  • Rekonstruktionens indhold
  • Tvangsakkord
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Lige behandling af fordringshaverne
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Rekonstruktionens indhold

En rekonstruktion skal indeholde

  • en tvangsakkord
  • en virksomhedsoverdragelse eller
  • en kombination af begge.

Se KL § 10.

Formålet med en tvangsakkord vil være at sanere skyldnerens gæld, så virksomheden eller en del af den kan fortsætte med skyldneren som ejer. Formålet med en virksomhedsoverdragelse vil være at videreføre virksomheden eller en del af den med en ny ejer.

Tvangsakkord

En tvangsakkord kan gå ud på en procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringerne mod skyldneren og/eller en betalingsudsættelse (henstand). En tvangsakkord kan betinges af, at skyldnerens formue eller en del af denne fordeles mellem fordringshaverne. Se KL §10 a, stk. 1.

Fordringer, der falder uden for en tvangsakkord

En tvangsakkord kan ikke omfatte:

  1. Fordringer, der er stiftet, efter at skifteretten har modtaget et rekonstruktionsforslag, der indeholder en bestemmelse om tvangsakkord. Se KL §10 a, stk. 2, nr. 1.
  2. Pantefordringer, i det omfang pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af tvangsakkorden for den del af deres personlige fordring, som ikke dækkes af pantet. Hvis skifteretten efter KL § 12 e har fastsat værdien af et pantsat aktiv, er den fastsatte værdi bindende ved opgørelsen af panthaverens fordring. Se KL §10 a, stk. 2, nr. 2.
  3. Fordringer, der har fortrin frem for almindelige fordringer i tilfælde af konkurs. Se KL §10 a, stk. 2, nr. 3.
  4. Fordringer under et vist mindre beløb, hvis det er bestemt i tvangsakkorden og må anses rimeligt begrundet under hensyn til skyldnerens forhold og øvrige omstændigheder. Fordringer, der tilhører samme fordringshaver, sammenlægges, og fordringer, der overstiger det fastsatte beløb, giver ret til udbetaling af mindst dette beløb. Se KL §10 a, stk. 2, nr. 4.

Ad a) Stiftelsestidspunktets betydning

Tvangsakkorden kan ikke omfatte fordringer, der er stiftet, efter at skifteretten har modtaget et rekonstruktionsforslag, der indeholder en bestemmelse om tvangsakkord. Se KL §10 a, stk. 2, nr. 1.

En restskat stiftes ved indkomstårets udløb, dvs. den første dag efter indkomståret. Se UfR 1985, 619 HD. Restskat, der vedrører det år, hvori skifteretten modtager et rekonstruktionsforslag, der indeholder en bestemmelse om tvangsakkord, skal derfor ikke anmeldes, da kravet skal kræves indfriet fuldt ud til normal forfaldstid. Højesteret har afgjort, at B-skatter i relation til anmeldelse i et konkursbo også er stiftet ved indkomstårets udløb. Se UfR 1987, 925 HD. Det må derfor antages, at dette også gælder i forhold til en rekonstruktion.

Er der efter KSL § 61, stk. 3, sket en indregning af restskatter i forskudsskatten for det år, hvori skifteretten modtager et rekonstruktionsforslag, der indeholder en bestemmelse om tvangsakkord, skal SKAT være opmærksom på, at disse restskatter betales først. Se KSL § 61, stk. 3, 3. pkt. Derfor kan de være helt eller delvist betalt på tidspunktet for skifterettens modtagelse af det nævnte rekonstruktionsforslag. Den del af disse restskatter, som ikke er betalt, er herefter omfattet af akkorden.

Selv om bøden for et strafbart forhold, som er begået inden fristdagen, endnu ikke er idømt eller vedtaget, anses den dog for at være omfattet af tvangsakkorden, da bøden anses for stiftet ved foretagelsen af den strafbare handling. Se UfR 1993, 802 ØLK.

Ad b) Pantefordringer

Hvis skifteretten efter KL § 12 e har fastsat værdien af et pantsat aktiv, er den fastsatte værdi bindende ved opgørelsen af panthaverens fordring. Se KL § 10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt. Panthaveren bindes derfor i givet fald af tvangsakkorden for den del af den personlige fordring, der ligger ud over den værdi, som skifteretten har fastsat. Omvendt er panthaveren ikke bundet af tvangsakkorden for den del af den personlige fordring, der ligger inden for den værdi, som skifteretten har fastsat.

Hvis det pantsatte aktiv indbringer et højere beløb på en senere tvangsauktion, kommer det skyldneren til gode i den forstand, at panthaverens personlige fordring ud over den værdi, som skifteretten har fastsat, stadig er omfattet af tvangsakkorden. Den opståede friværdi kommer derfor skyldneren til gode. I det omvendte tilfælde, hvor det pantsatte aktiv på en senere tvangsauktion indbringer et lavere beløb, kommer det skyldneren til skade i den forstand, at den del af panthaverens fordring, som ikke opnår dækning på tvangsauktionen, men som ligger inden for den værdi, som skifteretten har fastsat, ikke er omfattet af tvangsakkorden.

Det er kun på skyldnerens begæring, at skifteretten efter KL § 12 e kan fastsætte værdien af et pantsat aktiv, og en sådan afgørelse kan bl.a. ikke træffes med hensyn til fast ejendom.

Har skifteretten ikke fastsat værdien efter KL § 12 e, vil det først, når pantet realiseres, kunne afgøres, hvor stor en del af fordringen der er sikret af pantet. Rekonstruktøren vil kunne meddele samtykke til, at skyldneren indgår aftale med panthaver om pantets værdi.

Ad c) Fortrinsberettigede fordringer

Der tænkes hermed på de fordringer, der er omfattet af KL §§ 94-96.

Ad d) Småfordringer

Bestemmelsen i KL §10 a, stk. 2, nr. 4, er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i KL § 158, stk. 2, nr. 4, men reglen har på grund af ændringen af afstemningsreglerne næppe nogen stor betydning længere.

Fordringer, der bortfalder ved tvangsakkord

En tvangsakkord medfører bortfald af:

  • Gaveløfter. Se KL §10 a, stk. 3, nr. 1.
  • Krav på renter for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning af de fordringer, der er omfattet af tvangsakkorden. Se KL §10 a, stk. 3, nr. 2.
  • Krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, og som ikke er omfattet af KL § 94, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag. Se KL §10 a, stk. 3, nr. 3.
  • Krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab. Se KL §10 a, stk. 3, nr. 4.
  • Fordringer, der efter aftale står tilbage for de øvrige fordringshavere i tilfælde af skyldnerens konkurs, medmindre det fremgår af aftalen, at den ikke gælder i tilfælde af skyldnerens rekonstruktion. Se KL §10 a, stk. 3, nr. 5.

Uforfaldne fordringer omfattet af tvangsakkorden kan kræves betalt samtidig med andre fordringer. Se KL §10 a, stk. 4.

Virksomhedsoverdragelse

En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på at overdrage til eje skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf, der bevarer sin identitet, og som udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på at udøve en økonomisk aktivitet. Se KL § 10 b.

En rekonstruktion, der kun indeholder en virksomhedsoverdragelse og ikke også en tvangsakkord, vil indebære, at skyldner tages under konkursbehandling, når rekonstruktionsbehandlingen ophører. Se KL § 15, stk. 3.

Det er ikke enhver overdragelse af skyldnerens aktiver, der kan anses for en overdragelse af en del af virksomheden. Formålet med bestemmelsen er at sikre overlevelsen af en økonomisk aktiv virksomhed og ikke blot et frasalg af aktiver.

Der skal lægges vægt på, om virksomheden efter en helhedsvurdering har bevaret sin identitet. Derfor vil der skulle tages hensyn til alle faktiske omstændigheder omkring overdragelsen, herunder

  • hvilken form for virksomhed, der er tale om
  • hvorvidt der er sket en overførsel af de materielle aktiver såsom bygninger og løsøre
  • værdien af de immaterielle aktiver på tidspunktet for overførslen
  • om den nye indehaver har overtaget størstedelen af arbejdsstyrken
  • om kundekredsen overføres
  • i hvor høj grad aktiviteterne før og efter overførslen er de samme, og
  • hvor længe disse eventuelt har været indstillet.

Lige behandling af fordringshaverne

Fordringshaverne behandles lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behandling, eller andet følger af konkurslovens øvrige bestemmelser. Se KL § 10 c.

Det følger af lighedsprincippet, at en virksomhedsoverdragelse som led i en rekonstruktion kun kan omfatte gæld til en fordringshaver, hvis dette sker i overensstemmelse med konkursordenen. Det indebærer, at overdragelsen ikke må medføre en mindre gunstig behandling af andre fordringshavere i samme konkursklasse, og at fordringshavere i højere konkursklasser skal være sikret fuld dækning. Der kan kun gøres undtagelse fra dette, hvis de berørte fordringshavere, dvs. de fordringshavere, der stilles dårligere, end de ville være blevet i henhold til konkursordenen, samtykker i en mindre gunstig behandling.

En fordringshaver kan stå tilbage for de øvrige fordringshavere ved enten først at skulle have dividende, når de andre har fået deres, eller ved slet ingen dividende at få, hvis akkorden stadfæstes.

Dette vil kunne være tilfældet, hvor en fordringshaver samtidig er hovedaktionær i det selskab, der søger en akkord. Akkorden medfører en forøgelse af virksomhedens indre værdi. Som betingelse for akkorden vil fordringshaverne derfor ofte kræve, dels at hovedaktionæren/indehaveren tilfører virksomheden ny risikovillig kapital, dels at hovedaktionæren afstår fra at gøre et eventuelt krav mod selskabet gældende.

 Det følger ligeledes af ligebehandlingsprincippet, at der ikke uden kreditorernes samtykke kan gennemføres rekonstruktion med en skæringsdag, der ligger forud for skifterettens modtagelse af rekonstruktionsbegæring. Se SKM2013.724.VLR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 1987, 925 HD

Højesteret fandt, at krav på B-skat vedrørende det indkomstår, hvori konkursdekret var afsagt, ikke kunne anerkendes som krav i konkursboet, men måtte anses for stiftet ved indkomstårets udløb. Højesteret henviste bl.a. til, at den juridiske litteratur og i et vist omfang skifteretterne havde fulgt afgørelsen i UfR 1979, 581 fra Sø- og Handelsretten, der nåede frem til samme resultat.

UfR 1985, 619 HD

Skattevæsenets krav på særlig indkomstskat ansås først for opstået ved indkomstårets udløb og kunne derfor ikke anmeldes i skatteyders konkursbo.

Landsretsdomme

SKM2013.724.VLR

 Som følge af ligebehandlingsprincippet anså Vestre Landsret, at der ikke uden kreditorernes samtykke kunne gennemføres rekonstruktion med en skæringsdag, der lå forud for skifterettens modtagelse af rekonstruktionsbegæring, idet dette ville kunne begunstige nogle kreditorer frem for andre. 

UfR 1993, 802 ØLK

Retten antog, at et bødekrav, som Advokatnævnet havde idømt en advokat for ikke rettidigt at have indsendt en klientkontoerklæring til advokatmyndighederne, i relation til reglerne om tvangsakkord måtte anses som en betinget fordring, der blev stiftet på tidspunktet for overtrædelsen af klientkontoreglerne.

Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.