G.A.3.1.2.4.3.3 Hvilke indtægter skal/skal ikke medregnes ved konkret betalingsevnevurdering?
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke indtægter, der indgår i beregning af skyldners betalingsevne, når denne beregnes efter en konkret betalingsevnevurdering.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- ►Opgørelse af bruttoindkomsten◄
- Indtægter, der medregnes
- Indtægter, der ikke medregnes
- ►Opgørelse af nettoindkomsten◄
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regelgrundlag
Reglerne om hvilke indtægter, der indgår i en konkret betaligsvurdering af § 19 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen
►Opgørelse af bruttoindkomsten◄
Restanceinddrivelsesmyndigheden opgør først skyldnerens bruttoindkomst, dvs. skyldners indtægter. Hvis skyldner har en ægtefælle eller en samlever, opgøres bruttoindkomsten som udgangspunkt på baggrund af husstandens samlede indtægter, dvs. skyldners ægtefælles eller samlevers indtægter indgår i bruttoindkomsten.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 29, stk. 1 .
Se også afsnit G.A.3.1.2.4.3.2 Konkret betalingsevnevurdering, når skyldner har en ægtefælle eller samlever om, hvornår skyldners ægtefælles eller samlevers indtægter og udgifter ikke indgår i betalingsevnevurderingen.
Indtægter, der medregnes i bruttoindkomsten
Som udgangspunkt medregnes alle indtægter. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2.
Som indtægt anses fx:
- Vederlag i form af løn, honorar, provision, fri kost og logi
- Fri bil, fri telefon og skattepligtige personalegoder som medregnes med deres skattepligtige værdi
- Dagpenge, folkepension, førtidspension, integrationsydelse, kontakthjælp, sygedagpenge, ydelser i forbindelse med uddannelse, herunder bl.a.SU og elevløn.
Værdi af fri bil og multimediebeskatning indgår også som en del af skyldners nettoindkomst, da disse indgår i skyldners A-indkomst. Se SKM2011.470.LSR. Dette gælder ligeledes andre personalegoder, der indgår i skyldners A-indkomst.
Som indtægt medregnes også følgende:
- Udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler
- Udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.
Indtægter, der ikke medregnes i bruttoindkomsten
Visse typer indtægter medregnes ikke i opgørelsen af bruttoindkomsten.
Følgende indtægter medregnes ikke:
- Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade
- Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn
- Boligstøtte og andre boligydelser
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2.
Ad 1
En ikke-økonomisk skade er fx svie og smerte, tort og varigt mén. Hvorimod dækning af udgifter til genoptræning, psykologhjælp eller løbende hjælp til husleje er til dækning af en økonomisk skade. Se SKM2007.617.LSR.
Ad 2 og 3
De nævnte indtægter vedrørende børn skal dog fratrækkes ved opgørelsen af udgifter til husstandens mindreårige børn. Ligesom boligstøtte og andre boligydelser skal fratrækkes ved opgørelsen af nettoboligudgiften. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 20 og § 21 og G.A.3.1.2.4.3.4 Hvilke udgifter kan fratrækkes ved en konkret betalingsevnevurdering? Hvilke udgifter kan fratrækkes ved en konkret betalingsevnevurdering?
►Opgørelse af nettoindkomsten◄
Herefter opgøres skyldners nettoindkomst eller i det omgang ægtefællens eller samleverens indtægter er medregnet, husstandens indkomst ved at bruttoindkomsten fratrækkes:
- Skat, AM-bidrag og ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning
- Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren
- Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 840 kr. til offentlig transport (reguleres årligt - 870 kr. i 2024) eller under særlige omstændigheder forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj
- Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening
- Bidrag til efterlønsordning
- Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten, til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4 og SKM2023.534 GÆLDST.
Særligt vedrørende transportomkostninger
Ved opgørelse af skyldners nettoindkomst kan der alene fradrages rimelige omkostninger til transport, der vedrører erhvervelsen af indkomsten. Omkostninger til offentlig transport kan fradrages med det beløb, der overstiger satsen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3 (870 kr. for 2024). Hvis der er særlige omstændigheder, kan rimelige omkostninger til forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj fratrækkes.
Dette indebærer, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter et konkret skøn kan lade omkostninger til transport indgå med et mindre beløb, hvis de af skyldner oplyste omkostninger ikke kan anses som rimelige. Det indebærer ligeledes, at omkostninger til forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj, kun kan fradrages, hvis der er særlige omstændigheder, og beløbet er rimeligt.
Landsskatteretten nåede i en afgørelse i 2009 til det resultat, at et månedligt fradrag på 4.985 kr. i transportudgifter ved beregning af nettoindkomsten ikke kunne anses for rimelige udgifter. Landsskatteretten anførte, at klageren efter en samlet vurdering ikke opfyldte betingelserne for at få godkendt fradraget, selvom klageren ved at benytte offentlige transportmidler ikke kunne møde på sin arbejdsplads kl. 8.00.
Landsskatteretten lagde vægt på, at:
- Udgifterne til bilen i forhold til udgiften, hvis klageren benyttede offentlige transportmidler,
- Klageren ikke ville flytte nærmere på sin arbejdsplads på grund af lav husleje, og
- Skattecentret havde meddelt klageren en rimelig frist til at indrette sig, så han kunne afdrage på gælden.
Se SKM2009.339.LSR.
Satsregulering
Beløbet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3, om rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, reguleres hvert år pr. 1. januar. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45.
I 2024 kan månedlige udgifter til offentlige transportmidler ud over 870 kr. fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3, og SKM2023.534.GÆLDST.
Særligt vedr. forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed
Landsskatteretten har i en afgørelse udtalt, at udgifter til forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed ikke kan anses for et kontingent til en arbejdsløshedskasse eller fagforening, eller i øvrigt som en omkostning ved erhvervelsen af indkomsten. Udgifter til forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed kan derfor ikke medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen.
Se SKM2012.254.LSR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der forholder sig til, hvilke indtægter der skal medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten, og hvilke der ikke skal.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2012.254.LSR | Udgifter til forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed blev ikke anset for et kontingent til en arbejdsløshedskasse eller fagforening, eller i øvrigt som en omkostning ved erhvervelsen af indkomsten. Udgiften kunne derfor ikke medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at udgifter til forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed ikke kan medregnes ved opgørelse af betalingsevnen. |
| SKM2011.470.LSR | Landsskatteretten udtalte, at det var med rette, at værdi af fri bil og multimediebeskatning var indregnet i opgørelsen af skyldners nettoindkomst, da disse indgår i A-indkomsten. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at alle former for vederlag der hører under A-indkomst, og som ikke specifikt er undtaget, kan medregnes ved opgørelse af betalingsevnen. |
| SKM2009.339.LSR | Ved opgørelse af en skyldners betalingsevne godkendtes der ikke fradrag for udgifter til bil, der blev benyttet til transport til og fra klagerens arbejdsplads. Efter en samlet vurdering ansås biludgifterne ikke for rimelige omkostninger ved erhvervelse af indkomsten. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at biludgifter kun kan fradrages, når der foreligger særlige omstændigheder, og når biludgifterne er rimelige. Det bemærkes, at det er Gældsstyrelsens opfattelse, at gældende regler for lønindeholdelse ikke indeholder hjemmel til at fastsætte en frist til at skyldner kan indrette sig efter afgørelsen. |
| SKM2007.617.LSR | Landsskatteretten har udtalt, at indtægter fra godtgørelser, der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, ikke skal medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det invaliditetsbeløb på 2.048 kr., som skyldner hver måned fik udbetalt sammen med sin pension, måtte antages at skulle dække de ekstra udgifter, som skyldner havde til medicin og behandlinger i forbindelse med hans sygdom. Invaliditetsbeløbet var dermed ikke ydet som kompensation for ikke-økonomisk skade, hvorfor beløbet skulle medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at eventuelle invaliditetsbeløb kan medregnes ved opgørelse af betalingsevnen, hvis disse er ydet som kompensation for en økonomisk skade, herunder at dække ekstra udgifter til medicin og behandlinger. |
| Skatteforvaltningen | ||
| SKM2023.534.GÆLDST | Under henvisning til § 45 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen reguleres beløbssatserne hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Denne meddelelse fastsætter beløbssatserne for 2024. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed