Indhold

Dette afsnit beskriver forældelsesfristen for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemerne PSRM og DMI.

Afsnittet indeholder:

• Forældelsesfristen for fordringer, der er under inddrivelse i PSRM og DMI
• Fordringer, der beholder deres forældelsesfrist
• Forældelsesfristen for fordringer, der har været tilbagesendt til fordringshaver
• Fordringer med særlige forældelsesfrister.

Forældelsesfristen for fordringer, der er under inddrivelse i PSRM og DMI

Forældelsesfristen for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemerne PSRM og DMI, er 3 år.

Dette gælder, selv om hovedkravet, inden det kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist, eller der, før eller efter fordringen kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5, stk. 1, som fx en dom eller et forlig, der fastslår fordringens eksistens og størrelse.

Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 1. pkt. som blev indsat ved § 1, nr. 18 i lov nr. 1110 af 13. november 2019 og trådte i kraft den 17. december 2019 for fordringer, i inddrivelsessystemet PSRM, se bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019. Bestemmelsen er ved § 6, stk. 6 i lov nr. 1565 af 12. december 2023 ligeledes pr. 1. januar 2024 trådt i kraft for fordringer i inddrivelsessystemet DMI.

Dvs. har et hovedkrav en forældelsesfrist på 10 år hos fordringshaver, enten fordi hovedkravet har opnået et særligt retsgrundlag efter forældelseslovens § 5, stk. 1, eller fordi hovedkravet har en 10-årig forældelsesfrist, fx forskudsvist udlagte underholdsbidrag efter børnetilskudsloven § 18, stk. 1, har hovedkravet kun en forældelsesfrist på 3 år, når det er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemerne PSRM og DMI.

Bemærk

Opskrivning af et hovedkrav og opkrævningsrenter samt genindsendte inddrivelsesrenter, der overdrages til inddrivelse på et tidspunkt, hvor fordringskomplekset er tomt, omfattes af reglen om foreløbig afbrydelse i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7. Det betyder, at forældelsesdatoen vil indtræde ved udløbet af treårsdagen fra modtagelsen af disse fordringer og således være fordringskompleksets nye forældelsesdato. Se mere om gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7 i afsnit G.A.2.4.4.2.2 Tillægsfrist ved modtagelse til inddrivelse.

Bemærk også

Gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 17 i lov nr. 1565 af 12. december 2023, om udskydelse af forældelsen gælder også for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemet PSRM, herunder fordringer, der er omfattet af reglerne om fordringskomplekser. Forældelsen for fordringer i inddrivelsessystemet PSRM vil således tidligst kunne indtræde ved udgangen af den 20. november 2024 for fordringer, der er omfattet af bestemmelsen.

Se mere herom i afsnit G.A.2.4.1 Udskydelse af forældelse.

Bemærk også

Ved § 1, nr. 17 i lov nr. 1565 af 12. december 2023 blev gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, udvidet med et 2. pkt., hvor forældelsen for fordringer i andre systemer end PSRM, blev udskudt yderligere. Forældelsesfristen for fordringer i disse inddrivelsessystemer regnes tidligst fra den 20. november 2027, og forældelse vil således tidligst kunne indtræde ved udgangen af den 20. november 2030 for fordringer, der er omfattet af bestemmelsen.

Se mere herom i afsnit G.A.2.4.1 Udskydelse af forældelse.

Fordringer, der beholder deres forældelsesfrist

Private underholdsbidrag og regioner og kommuners privatretlige fordringer beholder den forældelsesfrist, der var gældende ved fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Opnår fordringerne et særligt retsgrundlag efter forældelseslovens § 5, stk. 1, mens de er under inddrivelse, får fordringerne en 10-årig forældelsesfrist.

Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 2 pkt.

Hovedkravets forældelsesfrist gælder også for de tilknyttede renter, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Dvs. opnås der et særligt retsgrundlag for hovedkravet, vil senere påløbne renter også være omfattet af den 10-årige forældelsesfrist, når de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 3 pkt.

Privatretlige fordringer skal forstås som civilretlige fordringer, dvs. pengekrav, der har deres udspring i civilretten. Civilretten er en samlebetegnelse for de retsregler, der ikke har deres baggrund i offentligretlige regler, men i stedet regulerer forholdet mellem fysiske og juridiske personer samt myndigheder, hvis forholdet hviler på navnlig aftaleretlige, ejendomsretlige og formueretlige regler, men også bl.a. familieretlige og personretlige regler.

Se også

Se mere herom i afsnit G.A.3.7.3 Civilretlige fordringer.

Se også afsnit G.A.3.7.4 Underholdsbidrag.

Forældelsesfristen for fordringer, der har været tilbagesendt til fordringshaver

Forældelsesdatoen for et hovedkrav og dets tilhørende renter, der tilbagesendes til fordringshaver, eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen, er den forældelsesdato, der var gældende for fordringskomplekset ved tilbagesendelsen, medmindre fordringshaver, eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen, i medfør af forældelsesloven eller andre forældelsesregler får udskudt forældelsesdatoen. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 5, 1. pkt.

Dvs. hovedkravet og dets tilhørende renter beholder den under inddrivelsen opnåede forældelsesdato, indtil forældelsen afbrydes af fordringshaver eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen.

Er forældelsesfristen for hovedkravet efter tilbagesendelsen (dvs. hos fordringshaver eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen) blevet forlænget efter forældelseslovens § 5, stk. 1, beholder hovedkravet denne forældelsesfrist, indtil forældelsen afbrydes for fordringskomplekset efter, at dette på ny er overdraget til inddrivelse.

Dvs. den 3-årige forældelsesfrist gælder først efter, at der første gang er sket afbrydelse af fordringskompleksets forældelse, efter at fordringskomplekset igen er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Genoverdrages hovedkravet til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden med en forældelsesdato, som er senere end 3 år fra den dato, hvor hovedkravet på ny modtages til inddrivelse, skal forældelsesfristen dog regnes som 3 år fra modtagelsesdatoen. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 5, 3. pkt.

Bemærk

Gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 5, 2. og 3. pkt. om henholdsvis tilbagesendelse og genfremsendelse gælder ikke for private underholdsbidrag og regioner og kommuners privatretlige fordringer. For disse fordringer gælder således, at fordringskompleksets forældelsesdato fastsættes til den af fordringshaver oplyste forældelsesdato for hovedkravet på det tidspunkt, hvor fordringen overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden på ny.

Fordringer med særlige forældelsesfrister

Bøder og udenlandske fordringer, for hvilke en international konvention vil være til hinder for en sådan anvendelse, får ikke en forældelsesfrist på 3 år, når de kommer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 6.

Ved bøder forstås strafferetlige bødekrav.

Se afsnit G.A.2.4.5 Forældelse af gæld opstået ved strafbare forhold og forvandlingsstraf.