Man bruger termen "kumulation" til at beskrive et system der tillader bearbejdning eller forarbejdning af produkter med oprindelse fra Land A i Land B, som om disse produkter havde oprindelse i Land B. Slutproduktet får oprindelse i Land B og dermed adgang til toldpræference i Land A eller et andet land, som har indgået en tilsvarende aftale med Land A og B.

Sagt på en anden måde, så bygger man videre på hinandens produkter med oprindelse. Ved kumulation er det ikke nødvendigt, at den bearbejdning eller forarbejdning, der udføres i aftalelandet, er en "tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning", som ellers fremgår af listereglerne. Der er nogle betingelser som skal overholdes, hvis reglerne for kumulation skal anvendes. Disse er som følger:

• Der skal være indgået en aftale mellem de involverede lande

• Der skal være identiske oprindelsesregler og

• Kumulationsmulighederne skal være nævnt i aftalerne.

Der skelnes mellem fem typer kumulation:

1. Bilateral kumulation

2. Diagonal kumulation

3. Regional kumulation og

4. Fuld kumulation

5. Udvidet kumulation

På dette Link til EU-Kommissionens hjemmeside kan findes en oversigt over indgåede handelsaftaler mellem EU og 3. lande, hvor det fremgår, hvilken form for kumulation, der gælder for de enkelte handelsaftaler.

Bilateral kumulation

Bilateral kumulation kan finde sted mellem to lande, når der fremgår bestemmelser om dette i den handelsaftale som EU har indgået med sine partnerskabslande. Dette kan enten være de ensidige eller de gensidige handelsaftaler om præferencetold.

Bilateral kumulation er den grundlæggende form for kumulation. Kun produkter med oprindelse kan indgå i den bilaterale kumulation. Ved bilateral kumulation kan produkter med oprindelse i EU betragtes som materialer med oprindelse i et aftaleland, når de indarbejdes i et produkt, som fremstilles i dette land. Det er dog en forudsætning for den bilaterale kumulation, at den foretagne bearbejdning eller forarbejdning i aftalelandet, er mere vidtgående end de utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger. Reglen betyder, at der f.eks. i GSP-landene kan arbejdes videre på materialer med oprindelse i EU. Ved bestemmelsen af færdigvarens oprindelse, indgår EU materialerne som om de havde oprindelse i GSP-landet. Denne regel kaldes også for donorlands-ordningen.     

Eksempel på bilateral kumulation fra GSP-aftalen:

I listereglerne til GSP-aftalen, er reglen for lommetørklæder forsynet med broderi under HS 6213 den, at hvis lommetørklæderne skal få oprindelse i et GSP-land, er et af kriterierne, at dette skal være fremstillet på basis af vævet stof, ikke broderet, hvis værdi ikke overstiger 40% af produktets pris ab fabrik. Dette betyder, at det vævede stof som ikke har oprindelse, kan bruges til fremstillingen, hvis det ikke overstiger 40% af produktets pris ab fabrik.

Hvis stoffet derimod har oprindelse i EU, så kan man anvende reglen for bilateral kumulation, da man her betragter stoffet som havende oprindelse i GSP landet. Bearbejdningen af stoffet skal dog være mere omfattende end de utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger, som fremgår af DF art. 47.

Hvis produktet herefter har fået oprindelse i GSP-landet, udfærdiges en udtalelse om oprindelse, så det kan komme ind til præferencetold i EU.

Diagonal kumulation

Diagonal kumulation finder sted mellem mere end to lande under forudsætning af, at de har en frihandelsaftale, der indeholder identiske oprindelsesregler og en bestemmelse om kumulation mellem dem. Som ved bilateral kumulation, kan kun produkter med oprindelse indgå i den diagonale kumulation, selvom mere end to lande kan deltage i fremstillingen af et produkt, vil det færdige produkt have oprindelse i det land, hvor den sidste bearbejdning eller forarbejdning fandt sted under forudsætning af, at denne sidste bearbejdning eller forarbejdning er mere end en "utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning". Hvis den sidste bearbejdning eller forarbejdning ikke går ud over utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, får varen oprindelse i det land, der står for den største værdi i færdigvaren. Hvis der ikke i eksportlandet foretages nogen bearbejdning eller forarbejdning, beholder varen den oprindelse, den havde, da den blev importeret til dette land. Når fx tre lande indgår i forarbejdningsprocessen, kræver det, at de er bundet af gensidige aftaler. Hvert land skal have identiske oprindelsesregler med de øvrige lande. Det er ikke nok, at land A alene har aftale med land B og C, da B og C også skal være bundet af en gensidig aftale.

Som det fremgår af figuren, så er de tre lande bundet sammen af handelsaftaler. Alle de tre lande skal have identiske oprindelsesprotokoller, for at kunne anvende reglerne for diagonal kumulation.

Diagonal kumulation finder sted mellem EU og landene omfattet af den regionale konvention om Pan-Euro-Middelhavsregler (PEM-konventionen) for præferenceoprindelse. På dette Link findes i Skema 1 og 2 en oversigt (Matrix) over mulighederne for diagonal kumulation i Pan-Euro-Middelhavsområdet. ►PEM-konventionen er under revidering. I forbindelse hermed gælder en række overgangsoprindelsesregler. Disse regler findes i Tillæg A til protokollerne for oprindelsesregler indgået med visse konkrete lande. For en oversigt heraf se anden kolonne i skemaet "Kontraherende parter i PEM-konventionen i afsnit F.A.9.5 Oversigt over indgåede handelsaftaler mellem EU og tredjelande. Særligt for diagonal kumulation mellem lande omfattet af overgangsreglerne se da EU-Kommissionens meddelelse C/2024/1637.◄

EU Kommissionen har udarbejdet nogle forklarende bemærkninger til Pan-Euro-Middelhavsprotokollerne om oprindelse, herunder kumulation. Disse forklarende bemærkninger kan findes på dette Link.

Bemærk:

I parallel til disse regler om diagonal kumulation, er det muligt at anvende fuld kumulation mellem landene i EØS (EU, Island, Liechtenstein og Norge) samt mellem EU og Algeriet, Marokko og Tunesien. I disse tilfælde gælder reglerne for fuld kumulation, mens reglerne for diagonal kumulation anvendes mellem de andre PEM-lande.

Eksempel 1 - diagonal kumulation

Norge har en handelsaftale med Schweiz og Tyrkiet, hvor der i oprindelsesprotokollen er mulighed for kumulation. Aftalerne indeholder identiske regler. Schweiz har samtidig indgået en handelsaftale med Tyrkiet, hvor der i oprindelsesprotokollen er identiske regler om kumulation, ligesom der er i den norske aftale. Norge kan derfor anvende produkter med oprindelse fra Schweiz og Tyrkiet, til at fremstille et produkt med norsk oprindelse.

Eksempel 2 - diagonal kumulation

Egypten producerer et produkt, hvori der indgår komponenter med EU oprindelse. Det færdige produkt får egyptisk oprindelse. Dette produkt eksporteres herefter til Schweiz, hvor det bliver indarbejdet i en maskine, som også indeholder komponenter med tyrkisk oprindelse. Maskinen er produceret i Schweiz og har derfor schweizisk oprindelse, fordi alle de produkter og komponenter som er brugt til at fremstille maskinen, allerede har oprindelse pga. reglerne om kumulation mellem de forskellige lande, samt at de produkter og komponenter som har oprindelse i Egypten og Tyrkiet, har undergået en bearbejdning og forarbejdning som er mere end utilstrækkelig.    

Regional kumulation

Regional kumulation er en form for "diagonal kumulation", men regional kumulation findes kun i GSP-aftalen. Se DF art. 55.

Materialer med oprindelse i et land i den regionale sammenslutning, anses som materialer med oprindelse i et andet land i den samme sammenslutning. Regional kumulation finder anvendelse på følgende fire særskilte regionale sammenslutninger:

1. Sammenslutning I: Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Thailand og Vietnam

2. Sammenslutning II: Bolivia, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela

3. Sammenslutning III: Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka

4. Sammenslutning IV: Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay

Regional kumulation mellem lande i sammenslutningen kan kun finde anvendelse, hvis alle betingelserne i DF ar. 55, stk. 2 er opfyldt. Der er bl.a. krav til, at landets præferenceordning ikke må være trukket midlertidig tilbage, at landene skal opfylde oprindelsesreglerne og at de sikrer, at det administrative samarbejde med EU gennemføres korrekt. Se de udtømmende betingelser i DF art. 55, stk. 2.

Der er nogle materialer, som er udelukket fra regional kumulation. Se DF art. 55, stk. 3. Dette gælder i de tilfælde hvor:

• Den toldpræference, der gælder ved indførsel i EU, ikke er den samme for alle lande, som er involveret i kumulationen, og

• De pågældende materialer i kraft af kumulation ville nyde fordel af en gunstigere toldbehandling end den, de ville være omfattet af, hvis de blev eksporteret direkte til EU.

Disse materialer fremgår af listen i bilag 22-04 i DF og omfatter bl.a. sukker, kakao, majs osv.

Regional kumulation anvendes kun på den betingelse, at den bearbejdning eller forarbejdning der er foretaget i det præferenceberettigede land, hvor materialerne forarbejdes yderligere eller indarbejdes i et produkt, skal være mere vidtgående end de "utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger". For tekstilvarer skal bearbejdningen eller forarbejdningen også være mere vidtgående end de behandlinger, der fremgår af bilag 22-05. Se DF art. 55, stk. 4, 1. afsnit.

Hvis bearbejdningen eller forarbejdningen ikke er mere vidtgående end de " utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger", der fremgår i DF artikel 47, stk. 1, skal det land, der angives som oprindelsesland på det oprindelsesbevis, der udstedes eller udfærdiges med henblik på eksport til EU, være det land i den regionale sammenslutning, som tegner sig for den højeste andel af værdien af de anvendte materialer med oprindelse i lande i den regionale sammenslutning. Se DF artikel 55, stk. 4, 2. afsnit.

Kommissionen kan efter anmodning fra et præferenceberettiget land i sammenslutning I eller sammenslutning III, tillade regional kumulation mellem disse to sammenslutninger af lande, under forudsætning af opfyldelsen af visse betingelser. Se DF art. 55, stk. 5.

Indonesien (regional sammenslutning I) og Sri Lanka (regional sammenslutning III) har fx ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1328/2013 af 12. december 2013 (Den Europæiske Unions Tidende L 334, 13.12.2013) fået tilladelse til tværregional kumulation pr. 1. januar 2014 ved, at Indonesien kan levere materialer af indonesisk oprindelse til den srilankanske cigarfremstillingssektor, som Sri Lanka ved kumulation kan anvende til yderligere bearbejdning eller forarbejdning, der er mere vidtgående end de behandlinger, der er beskrevet i art. 78, stk. 1 i GB.

Det drejer sig om ubearbejdet tobak og tobaksaffald (jf. 2401 i det harmoniserede system (HS)), samt de forarbejdningsfaser og understøttende behandlinger, der vil blive foretaget i Sri Lanka.

Bemærk: Oversigt over GSP-begunstigede lande kan findes i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 med senere ændringer i bilag II, III og IV.

Bemærk at det også er muligt at anvende bilateral kumulation eller kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet kombineret med regional kumulation. Se DF art. 57.

Fuld kumulation

I modsætning til de andre former for kumulation, hvor der kun kan bygges videre på materialer med oprindelse i et bestemt land eller områder, betyder fuld kumulation, at der kan bygges videre på alle materialer, dvs. også materialer, der endnu ikke har opnået oprindelse i et bestemt land eller område. En eventuel oprindelse kan derfor først opnås ved videreforarbejdning i EU eller det land eller område, som der er indgået en aftale med. Alle forarbejdninger og bearbejdninger, som foretages indenfor aftalelandene medregnes således, når det skal afgøres, om den færdige vare er bearbejdet eller forarbejdet tilstrækkeligt til at kunne opfylde oprindelsesreglerne. Man kan sige, at man skal tænke på fuld kumulation som ét land eller territorium.

Fuld kumulation anvendes mellem EØS landene (EU, Island, Liechtenstein og Norge). Dette gælder dog ikke for Schweiz. Endvidere er der også mulighed for fuld kumulation mellem EU, Algeriet, Marokko og Tunesien. Reglerne fremgår af disse landes oprindelsesprotokoller. Se f.eks. oprindelsesprotokollen for fuld kumulation mellem EU og Algeriet art. 3, stk. 4a på dette Link.

Fuld kumulation er også mulig mellem AVS-landene (gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet/the African, Carribean and Pacific Group of States (ACP)) og OLT-landene/-territorierne (de oversøiske lande og territorier/Overseas Countries and Territories (OCT)). (Kumulation med Sydafrika er også omfattet af denne aftale, men er endnu ikke trådt i kraft.)

Der er desuden mulighed for fuld kumulation mellem EU og UK efter handelsaftalens art. 40.

Eksempel på fuld kumulation

Et stof væves i Schweiz af indført garn fra Indien og opfylder dermed ikke oprindelsesreglen for stof, som kræver, at stoffet skal fremstilles fra garn med oprindelse. Stoffet har dermed ikke oprindelse i EU.

Stoffet udføres fra Schweiz til Marokko og videreforarbejdes til beklædningsgenstande, der sendes til Algeriet.

Efter oprindelsesreglen for beklædningsgenstande skal fremstillingen af disse ske med udgangspunkt i garn.

Dette krav opfyldes ikke ved forarbejdningen i Marokko, men da stoffet er fremstillet af garn i EU, kan man ved sammenlægning af bearbejdningerne i EU og Marokko opfylde oprindelsesreglen for beklædningsgenstande til Algeriet.

Da stoffet ved udførsel fra EU til Marokko ikke har oprindelsesstatus, kan der for denne handel ikke udstedes et varecertifikat EUR.1, men leverandøren i EU kan udfærdige en leverandørerklæring for råvarer eller halvfabrikata, som ikke har opnået oprindelse. For den beklædningsgenstand, der eksporteres fra Marokko til Algeriet, kan der derimod udstedes et varecertifikat EUR.1, da disse nu har opnået oprindelse.

Udvidet kumulation

Udvidet kumulation (extended cumulation) findes kun i GSP-aftalen. Efter anmodning fra myndighederne i et præferenceberettiget land kan Kommissionen give tilladelse til udvidet kumulation mellem et præferenceberettiget land og et land, med hvilken EU har en frihandelsaftale, forudsat en række betingelser er opfyldt. Se DF art. 56.

Materialer, som hører under Kapitel 1-24 i det harmoniserede system, er udelukket fra udvidet kumulation. Se DF art. 56, stk. 1.

Når udvidet kumulation skal anvendes, fastlægges de anvendte materialers oprindelse og de oprindelsesbeviser der gælder i overensstemmelse med reglerne i den relevante frihandelsaftale. For produkter, der skal eksporteres til EU, fastlægges oprindelsen i overensstemmelse med de oprindelsesregler der fremgår af underafdeling 2. Se DF art. 56, stk. 2.

Kommissionen vil i EU-tidende offentliggøre, fra hvilken dato den udvidede kumulation træder i kraft, hvilke lande der er involveret og en liste over de materialer, som kumulationen kan anvendes på. Se DF art. 56, stk. 3.