Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

F.A.18.1 Formål og lovgrundlag

Indhold

Afsnittet beskriver formålet og lovgrundlaget for reglerne om definitiv toldfrihed (fællesskabsordningen).

Afsnittet indeholder:

  • Formål
  • Betingelse
  • Lovgrundlag
  • Moms
  • Punktafgifter
  • Særlige indførselsbestemmelser og restriktioner.

Formål

Formålet med ordningen er at give fritagelse for told og afgifter i en række særlige tilfælde. Ordningen kan tjene både private, almene og erhvervsmæssige formål.

Der er fx tale om de tilfælde, hvor der ikke er et rimeligt forhold mellem det provenu, som ville fremkomme ved toldopkrævningen, og den administrative indsats som ville være forbundet med opkrævningen.

Fritagelsen kan opnås under hensyn til fx varernes anvendelse, afsenderens eller modtagerens status eller andre forhold, der ikke har noget med varens art at gøre.

Lovgrundlag

Bestemmelserne om toldfritagelse findes i Rådets forordning (RFO) (EF)nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, der erstatter RFO 918/83.

Der er til forordningen knyttet en række gennemførelsesbestemmelser, som findes i følgende Kommissions forordninger:

  • Forordning nr. 1224/2011 af 28. november 2011 til art. 66 til 73 i RFO 1186/2009.
  • Forordning nr. 1225/2011 af 28. november 2011 til art. 42 til 52 og art. 57 og 58 i RFO 1186/2009.
  • Forordning nr. 80/2012 af 31. januar 2012 om fastsættelse af den liste over biologiske og kemiske stoffer, der er omhandlet i art. 53, stk. 1, litra b), i RFO 1186/2009.
  • Forordning nr. 3915/88 af 15. december 1988 til artikel 63c i RFO 918/83. Forordning nr. 3915/88 er ikke ophævet.

Reglerne om anvendelse af en enhedstoldsats for varer, der indføres i forsendelser fra en privatperson til en anden, findes i Rådets forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif. Reglerne om enhedstoldsats er senest ændret ved Rådets forordning nr. 275/2008.

Moms

Reglerne for at give momsfritagelse findes i ML § 36.

Punktafgifter

Reglerne for at give afgiftsfrihed findes i de enkelte punktafgiftslove.

Som hovedregel gives afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat efter momslovgivningen.

Særlige indførselsbestemmelser og restriktioner

I visse tilfælde gælder der særlige indførselsbestemmelser, fastsat af sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde. Se TBEK § 37 og afsnit F.A.31 Varebestemmelser om Varebestemmelser.

Varer, der indføres toldfrit efter Rådets forordning nr. 1186/2009, omfattes ikke af kvantitative restriktioner, der anvendes i henhold til foranstaltninger vedtaget på grundlag af TEUF 207, jf. artikel 122, stk. 3, i RFO 1186/2009.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.