Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

F.A.16.1.7.2.2 Høring mellem toldmyndigheder i relation til bevilling

Når en ansøgning til centraliseret toldbehandling berører toldmyndigheder i flere medlemsstater, skal den toldmyndighed, som har modtaget ansøgningen, og som er kompetent til at træffe afgørelse om denne, høre de øvrige berørte toldmyndigheder.

Høring kan dog undlades, hvis betingelserne for at give bevillingen ikke er opfyldt.

Se GF art. 229, stk. 1

Den kompetente toldmyndighed skal senest 45 dage efter antagelse af ansøgningen fremsende følgende til de øvrige berørte toldmyndigheder:

  • ansøgningen og udkast til bevilling, herunder frist for de øvrige berørte toldmyndigheders egen kontrol af varerne, eksempelvis kontrol vedrørende forbud og restriktioner
  • hvis det er relevant en kontrolplan, der angiver de typer kontroller, som skal udføres af de øvrige berørte toldmyndigheder, når bevillingen er givet (indtil den dag, hvor it-systemet til toldafgørelser kan anvendes, skal en kontrolplan altid foreligge, se GF art. 229, stk. 5.)
  • andre relevante oplysninger, som er nødvendige for de berørte toldmyndigheder.

Se GF art. 229, stk. 2.

Indtil de relevante it-systemer er operationelle, kan denne frist forlænges med 15 dage af den kompetente toldmyndighed. Se GF art. 229, stk. 4, 1. afsnit.

De hørte toldmyndigheder skal senest 45 dage efter datoen for fremsendelse af ansøgning og udkast til bevilling mv. meddele den kompetente toldmyndighed, om udkastet til bevilling kan godkendes eller fremsætte begrundede indsigelser til dette, herunder i form af ændringsforslag til udkast til bevilling eller en foreslået kontrolplan.

Indtil de relevante it-systemer er operationelle, kan denne frist forlænges med 15 dage af den kompetente toldmyndighed. Se GF art. 229, stk. 4, 1. afsnit.

Hvis de hørte myndigheder ikke fremsætter indsigelser indenfor fristen, anses de for at have godkendt udkastet til bevilling og en foreslået kontrolplan.

Hvis de hørte toldmyndigheder fremsætter indsigelser, og der ikke opnås enighed mellem toldmyndighederne senest 90 dage efter datoen for fremsendelse af ansøgning og udkast til bevilling mv., gives bevillingen ikke for de dele, som der er fremsat indsigelse imod.

Se GF art. 229, stk. 3.

Denne frist kan forlænges med 15 dage af den kompetente toldmyndighed. Se GF art. 229, stk. 4, 2. afsnit.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.