Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.10.6.6 Særlige tilfælde for beregning af toldværdi

Dette afsnit handler om de gældende bestemmelser om fastsættelsen af toldværdien i særlige tilfælde.

Afsnittet indeholder:

  • Varer indført på lejebasis 
  • Leverancer uden betaling
  • Varer fra passiv forædling
  • Byttehandel
  • Brugte motorkøretøjer
  • Jagttrofæer

Varer indført på lejebasis

Maskiner, apparater og andre driftsmidler kan indføres på lejebasis. I nogle tilfælde indeholder lejekontrakten tilbud om køb af maskinerne. I sådanne tilfælde lægges købsprisen til grund for værdiansættelse. Her anvendes principperne for transaktionsværdien. I andre tilfælde kan toldværdien ansættes på basis af leverandørens salgspris for maskinen, hvis en sådan pris findes, og importøren kan dokumentere prisen.

Er det ikke muligt at få oplysning om maskinens salgspris, må et andet grundlag anvendes ved værdiansættelsen, fx kapitalisering af lejen. Kapitalisering vil sige, at man beregner den aktuelle værdi af de lejeydelser, som maskinen vil kunne indbringe i løbet af dens forventede brugstid - ikke den kontraherede periode - og reducerer denne sammenlagte lejeydelse med rentefradrag.

I Toldværdikompendiet findes eksempler på formler, der kan anvendes ved beregningen af den kapitaliserede leje med fradrag af rente.

Betaler udlejeren omkostningerne til transport efter indførslen til EU, installation mv., kan sådanne omkostninger trækkes fra.

Leverancer uden betaling

Ved leverancer uden betaling forstås fx erstatnings- og garantileverancer.

Erstatnings- og garantileverancer

I samme leverance

Ved leverancer af visse typer varer kan det forekomme, at sælger i den egentlige varesending medsender et antal varer gratis til erstatning for varer, som erfaringsmæssigt bliver beskadiget under transporten.

Der kan også være tale om, at sælger gratis medsender reservedele eller lignende til brug for køber ved garantireparationer mv. Disse erstatningsvarer kan betragtes på samme måde som en rabat, som sælgeren yder køberen for afholdelse af garantireparationer efter indførslen. Det betyder, at toldværdien fortsat skal ansættes efter transaktionsværdien. Se nærmere herom i afsnit F.A.10.2 Transaktionsværdien.

I de ovennævnte tilfælde skal transaktionsværdien for den egentlige varesending derfor ikke forhøjes med en eventuelt beregnet værdi af erstatningsvarerne. Dette sker ved at benytte den fakturerede værdi, og denne kan anses for at omfatte den samlede leverance inklusive erstatningsleverancen. Det er en forudsætning, at de gratis leverede varer vedrører den aktuelle varesending.

Det kan af toldmæssige årsager være nødvendigt at foretage opdeling af den værdi, der fremgår af fakturaen, fx når der for den egentlige varesending gælder en anden toldsats end for de gratis medsendte varer. Som eksempel kan nævnes en sending med kvartsure, hvor der i samme sending er medsendt ombytningsurværker, andre reservedele og særlige reklametryksager (se mere om reklametryksager nedenfor). Den fakturerede værdi for sendingen skal her opdeles i en del til de gratis leverede varer og en del til den egentlige varesending.

I særskilte forsendelser

For gratis erstatnings- og garantileverancer, der leveres i særskilte forsendelser, skal importøren angive en toldværdi, som svarer til transaktionsværdien for tilsvarende varer. Hvis en sådan ikke kan findes, fortsættes der efter de øvrige sekundære metoder, indtil en toldværdi kan findes.

Hvis importøren kan fremlægge dokumentation for, at de nu leverede varer vedrører en konkret sending, der tidligere er leveret, kan værdien af den tidligere sending korrigeres. Dette kan ske med den del af værdien, som svarer til værdien for de nu leverede varer.

Andre leverancer

Prøver, reklamegenstande, gaver mv.

Ved indførsel af prøver, reklamegenstande etc., som leveres uden betaling, skal importøren angive en toldværdi, som svarer til en værdi, der ville kunne opnås ved et salg til EU af tilsvarende varer. Hvis en sådan ikke kan findes, fortsættes der efter de øvrige sekundære metoder, indtil en toldværdi kan findes. Værdien skal dokumenteres ved proformafaktura, følgeseddel, postdeklaration eller lignende.

Reklametryksager mv.

For reklametryksager, fx brochurer, plakater, kalendere, lommebøger etc., som udenlandske leverandører uden beregning tilsender herværende importører til uddeling i kundekredsen, skal toldværdien angives efter samme regler som anført for erstatningsleverancer mv. Hvis importøren ikke kan fremskaffe oplysning om varens værdi, kan toldværdien angives til 25 kr. pr. kg. jf. EUTK art. 74, stk. 3.

Hvis prøver, reklametryksager mv. indføres sammen med en varesending, må det vurderes, om de gratis leverede varer vedrører denne sending. I så fald skal der ske en opdeling af den fakturerede værdi med en del til de gratis leverede varer og den resterende del til den egentlige varesending.

Etiketter

Generelt for etiketter gælder det, at disse skal tariferes med varen, jf. almindelige tariferingsbestemmelser (ATB 3b), og de skal altså ikke værdiansættes separat. Hvis der derimod er tale om en selvstændig varepost, men hvor etiketterne ikke er faktureret særskilt, skal der ske en opdeling af fakturaværdien. Dette gælder, uanset om etiketterne leveres sammen med varen eller for sig selv. Det afgørende er, om der findes en selvstændig transaktionsværdi. (Dette er en undtagelse).

Etiketterne vil kunne ansættes til en værdi af 25 kr. pr. kg.

Gaver

For toldpligtige gaver af privat karakter kan toldværdien normalt ansættes på grundlag af notaer, regninger, postdeklarationer etc. Se i øvrigt mere om gaver i afsnit F.A.29 Rejsegods Rejsegods om gaver mellem privatpersoner, der modtages i forbindelse med mellemfolkeligt samarbejde, og om vareforsendelser til velgørende og filantropiske organisationer.

Returvarer mv.

Toldværdien af returvarer ansættes på grundlag af fakturakopier vedrørende salg af tilsvarende varer eller importørens egen prisliste, kataloger m.m. Genindført entreprenørmateriel og andre varer, som importøren midlertidigt har anvendt uden for EU, kan værdiansættes på grundlag af varernes oprindelige anskaffelsespris med afskrivning i forhold til den skete udnyttelse.

Lånte varer

Lånte varer, fx maskiner, apparater og instrumenter indført til midlertidig brug, kan værdiansættes på grundlag af en proformafaktura, der er udstedt af långiveren, og som skal indeholde oplysninger om varens normale salgspris.

Midlertidigt indførte varer

Varer, der midlertidigt indføres til forarbejdning, montering, reparation og lignende, kan værdiansættes på grundlag af normale salgspriser, der er anført i en proformafaktura, som er udstedt af afsenderen.

Kemikalieaffald

For kemikalieaffald, der indføres til destruktion her i landet, og for hvilket den udenlandske leverandør betaler et beløb for destruktionen, kan toldværdien ansættes til 1 kr. 

Varer fra passiv forædling

For varer, der indføres efter at have været under passiv forædling i tredjeland, beregnes toldværdien med udgangspunkt i omkostningerne til den forædling, der er foregået udenfor EU's toldområde. Se EUTK artikel 86, stk. 5.

For en nærmere gennemgang af toldværdi-beregningen for forædlingsprodukter, se F.A.26.5 Hel eller delvis toldfritagelse - Hel eller delvis toldfritagelse, Beregning af toldbeløb. 

Byttehandel

Når betalingen for en indført varesending helt eller delvist består af varer, som importøren giver i bytte, kan toldværdien kun ansættes på grundlag af en aftalt pris, hvis byttevarens værdi ikke er fratrukket denne pris. 

For modkøbsforretninger gælder, at der erfaringsmæssigt kan være aftalt mange forskellige modeller for prisangivelse og afregning mv. Derfor må der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om de anførte fakturapriser kan godkendes som grundlag for værdiansættelse efter metoden for transaktionsværdien.

Når rimelige fremgangsmåder anvendes, kan en aftalt pris justeres for byttevarernes værdi og anvendes som toldværdi. Se EUTK art. 74. Det kan fx være, når leverandøren for at sælge en ny maskine må overtage en brugt. Importøren må skaffe oplysning fra leverandøren om varens normale salgspris, eller værdien af den vare, som er givet i bytte. Dette kan dokumenteres ved udskrifter af forretningsbøger eller regnskaber, da en normal afskrivning tages i betragtning.

Brugte motorkøretøjer

Brugte motorkøretøjer værdiansættes efter en af de metoder, som er beskrevet i afsnit F.A.10.2 Transaktionsværdien om Transaktionsværdien eller afsnit F.A.10.6 om de Sekundære metoder til fastsættelse af toldværdien.

Skal rimelige fremgangsmåder anvendes, kan det ske efter nedenstående regler.

Toldværdien ansættes til 60 pct. af den vurderingspris, som fastsættes ved køretøjets registrering. Dette sker, når der er tale om brugte motorkøretøjer, som er indført told- og afgiftsfrit som flyttegods, men som skal toldberigtiges, fordi de overdrages til en anden ejer inden et års fristens udløb.

For andre brugte motorkøretøjer, der ikke er genstand for køb, ansættes toldværdien skønsmæssigt ved anvendelse af nedenstående fremgangsmåde. Det er fx motorkøretøjer, der indføres som flyttegods uden at opfylde betingelserne for told- og afgiftsfrihed, samt ulovligt indførte motorkøretøjer.

Ved skønsmæssig værdiansættelse anvendes vurderingsprisen (ekskl. registreringsafgift) for et tilsvarende motorkøretøj på tidspunktet for toldpligtens indtræden.

Oplysning om vurderingsprisen indhentes hos Motorstyrelsen.

Se afsnit I.A.1.5.3.1.2 Personbiler og motorcykler om værdifastsættelse.

Vurderingsprisen reduceres eventuelt med et skønsmæssigt ansat beløb for beskadigelse og usædvanlig slitage, det vil sige som ikke er taget i betragtning ved fastsættelsen af vurderingsprisen. Desuden fratrækkes et beløb svarende til told og moms.

Når tilsvarende nye motorkøretøjer ved sædvanlig legal indførsel normalt opnår toldbehandling efter en given præferenceordning, reduceres tolden med anvendelse af den præferencetoldsats, der var gældende på tidspunktet for toldpligtens indtræden.

I visse tilfælde kan det komme på tale at ansætte toldværdien på basis af en konkret vurdering af det pågældende køretøj, det vil sige, efter at køretøjet har været fremstillet for vurderingsmyndigheden.

Jagttrofæer

Jægere, der har været på jagtrejse til lande uden for EU, kan medbringe eller få tilsendt jagttrofæer af de dyr, de har nedlagt. Der gælder dog særlige bestemmelser for udryddelsestruede dyr m.m. Se afsnit F.A.31.6 VAB E, Fødevarer, foder og visse andre produkter af ikke-animalsk oprindelse.

Ved fastsættelse af toldværdien af et jagttrofæ kan transaktionsværdien ikke anvendes, da der ikke er tale om et køb af de indførte varer. Fastlæggelse af toldværdien kan følge fremgangsmåden efter EUTK art. 74, stk. 3.

Til brug for toldværdiansættelse i de tilfælde, hvor det indførte jagttrofæ er fra et dyr, der er nedlagt af den person, der indfører trofæet, eller når trofæet er modtaget vederlagsfrit, er der udarbejdet følgende retningslinjer:

Trofæer fra arter, der ifølge Washington-konventionen eller EU's regler ikke må omsættes, har af samme årsag ingen legal omsætningsværdi. Dette gælder alle arter opført i Washington-konventionens Appendix I (uanset eventuel kvotaordning) og/eller bilag A til  Rådets forordning (EF) nr. 338/97. For disse arter fastsættes trofæets toldværdi til 1 krone.

Ved indførsel af øvrige jagttrofæer i rå eller ufærdig tilstand til Danmark fra lande uden for EU fastsættes værdien med udgangspunkt i følgende værdier:

Liste over dyrearter                                                                         

Gevirbærende arter:

Hjorte - 100 kr.

Elg

Alces alces

Kronhjort

Cervus elaphus

Dåhjort

Dama dama

Rensdyr

Rangifer tarandus

Wapitihjort

Cervus elaphus ssp.

Maralhjort

d.o.

Barasinghahjort

Cervus duvauceli

Sambarhjort

Cervus unicolor

Axishjort

Axis axis

Rusahjort

Cervus timorensis rusa

Virginiahjort

Odocoileus virginianus

Sika

Cervus nippon

Råbuk

Capreolus capreolus

Sibirisk råbuk

Capreolus pygarus

Muntjack

Muniacus ssp.

Svinehjort

Axis porcinus

Taruca Deer

Hippocamelus antisensis

Pampashjort

Ozotoceros bezoarticus

Marsh Deer

Blastocerus dichotomus

Brockett Deer

Mazama

Moskushjort

Moscus (Moschiferus et. al)

Water Deer

Hydropotes inermis

Samt øvrige hjortearter

Skedehornede arter:                                                                                                                                                              

Antilopearter - 100 kr.

Eland

Taurotragus oryx

Bongo

Tragelaphus euryceros

Moutain Nyala

Tragelaphus buxtoni

Nyala

Tragelaphus angasi

Sitatunga

Tragelaphus spekei

Greater Kudu

Tragelaphus strepsiceros

Roan

Hippotragus equinus

Sable

Hippotragus niger

Oryx

Hippotragus oryx

Tiang

Damalscus lunatus tiang

Topi

Damaliscus lunatus jimela

Blesbok

Damaliscus dorcas phillipsi

Bontebok

Damaliscus dorcas dorcas

Sassaby

Damaliscus lunatus lunatus

Wildebeest

Connochaetes gnou

Hartebeest

Alcelaphus bucelaphus

Nilgaiantilope

Boselaphus tragocamelus

Lesser Kudu

Tragelaphus imberbis

Bushbuck

Tragelaphus scriptus

Impala

Aepyceros melampus

Waterbuck

Kobus ellipsiprymnus

Kob

Kobus kob

 Puku

Kobus vardoni

 Lechwe

Kobus leche

 Reedbuck

Redunca arundium

 Springbuck

Antidorcas marsupialis

 Gazeller

Gazella (talrige underarter)

 Gerenuk

Litocranius walleri

Saigaantilope

Saiga tatarica

Pronghorn antelope

Antilocapra americana

Duiker

Sylvicapra grimmia

Klipspringer

Oreotragus oreotragus

Oribi

Ourebia aurebi

Steinbok

Raphicerus campestris

Dik-Dik

Madoqua kirkii

Royal Antelope

Neotragus pygmaeus

Grysbok

Raphicerus melanotis/sharpei

Suni

Neotragus moschatus

Vaal Rhebok

Pelea capreolus

Waterchevrotain

Hyemoschus aquaticus

Black Buck

Antilope cervicapa

Four Horned Antelope

Tetracerus quadricornis

Samt øvrige antilopearter

Vilde får - 200 kr.                                                                                     

Barbary Sheep

Ammotragus lervia

Argalifår

Ovis ammon - & ssp.

Bighornfår

Ovis canadensis

Stone Sheep

Ovis dalli stonei

Dall Sheep

Ovis dalli dalli

Snefår

Ovis Nivicola & ssp.

Mouflon

Ovis orientalis

Urialfår

Ovis vignei & ssp.

Blue Sheep

Pseudois nayaur

Samt øvrige arter
af vilde får

Vilde geder - 100 kr.                                                                                         

Stenbukke (Ibex)

Capra ibex

Bezoargeder

Capra aegagrus

Tur-Capra

(caucaisa & cylindricornis)

Markhor

Capra falconeri

Thar

Hemitragus jemhlaicus

Gemse

Rubicapra (talrige underarter)

Sneged

Oramnos americanus

Serow

Capriconis
(sumatraenis/crispus/swinhoei)

Goral

Naemorhedus
(goral/baileyi/caudatus)

Samt øvrige arter af vilde geder

Okser - 200 kr.                                                                                             

Bison

Bison (bison & bonasus

Kafferbøffel

Syncerus caffer caffer

Dværgbøffel

Syncerus caffer nanus

Vandbøffel

Bubalus bubalis

Banteng

Bos javanicus

Moskusokse

Ovibos moschatus

Takin

Budorcas taxicolor

Samt øvrige arter af okser

 Øvrige planteædere:

Svin - 100 kr.                                                                                               

Vildsvin

Sus scrofa

Vortesvin

Phacochoerus aethiopicus

Bushpig

Potamochoerus lavarus

Giant Forest Hog

Hylochoerus meinertzhageni

Peccarier

Tayassu tajcu/pecari/Catagonus wagneri

Samt øvrige svin

Heste - 500 kr.                                                                                               

Zebra

Equus (flere underarter)

Øvrigt - 100 kr.                                                                                              

Flodhest

Hippopotamus amphibious

Bæver

Castor Fiber

Hulepindsvin

Hystrix indica

Kapivar

Hydrochoerus (Hydrochaeris)
hydrochaeris

Struds

Struthio camelus

Narhval

Monodon monoceros

Bavian

Papio ursinus

Samt øvrige aber

Rovdyr:                                                                                                                                                                                  

Katte:

Gruppe I - 1000 kr.                                        

Løve

Panthera leo

Puma

Puma concolor

Gruppe II - 100 kr.                                                                                                     

Los

Lynx lynx /pardinus /canadensis

Bobcat

Lynx rufus

Serval

Leptailurus serval

Caracal

Caracal caracal

Samt øvrige katte

Vilde hunde:                                                                                                   

Gruppe I - 500 kr.

Ulv

Canis lupus

Gruppe II - 50 kr.                                                                                                                                                                  

Hyæner

Hyaenidae (flere underarter)

Ræve

Vulpes vulpes

Sjakaler

Canis (aureus/adustus/mesomelas)

Samt øvrige vilde hunde

Mårer 100 kr.                                                                                                

Jærv

Gulo gulo

Grævling

Meles meles

Vaskebjørn

Procylon lotor

Samt øvrige mårarter

Bjørne:                                                                                                                                                                               

Gruppe I - 5.000 kr.

Isbjørn

Ursus maritimus

Gruppe II - 2.000 kr.

Brunbjørn

Grizzlybjørn

Gruppe III - 500 kr.

Sortbjørn

Samt øvrige bjørnearter

Sæler: 100 kr.

Hvalros

Samt øvrige arter af sæler

Krybdyr: 200 kr.

Krokodille

Crocodylus Niloticus

Aligator

Alligator Mississippiensis

Brillekaiman

Caiman Crocodilus

Yacare brillekaiman

Caiman yacare

Python

Python spp.

Anaconda

Eunectes spp.

Samt øvrige slanger

Tørrede fugleskind: 200 kr.

For trofæer, der er færdigpræparerede ved indførslen, skal værdien af dette arbejde medregnes i toldværdien.

Er trofæet sendt særskilt, skal transport- og forsikringsomkostninger medregnes.

Reglerne om rejsegods, se afsnit F.A.29 Rejsegods, finder anvendelse, når betingelserne er opfyldt. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.