E.A.4.9.6.3 Efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser), herunder indberetning til EU's statsstøtteregister ved mineralogiske processer mv.
►Virksomheders betaling af afgift ved udledning af kvoteomfattede drivhusgasser ved mineralogiske processer mv. er en ordning, som kan være omfattet af krav om indberetning til EU's statsstøtteregister.
Støttemodtagerne er virksomheder, som betaler lavere CO2-emissionsafgift ved mineralogiske processer. Det bemærkes dog, at afgiften ved emissioner fra mineralogiske processer er højere end den almindelige emissionsafgift i 2025.
Idet ordningen udgør statsstøtte, er denne omfattet af reglerne i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi (meddelelse fra Europa-Kommissionen 2014/C 200/01), som ændret ved Meddelelse fra Kommissionen 2020/C 224/02, og Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01 meddelelse fra Europa-Kommissions). Det betyder, at der er betingelser som til hver en tid skal være opfyldt for at man er berettiget til at modtage statsstøtte, fx indebærer retningslinjerne et forbud mod, at kriseramte virksomheder benytter støtteordninger, som er omfattet af retningslinjerne. Se også afsnit E.A.1.9 Efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser), herunder indberetning til EU's statsstøtteregister om efterlevelse af reglerne om tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser), herunder indberetning til EU's statsstøtteregister.
Støtten opgøres som differencen mellem den lempede afgift for mineralogiske processer mv., og afgiften, som den ville have været, hvis den skulle beregnes efter de højere almindelige afgiftssatser, og differencen overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Eksempelvis vil en virksomhed med udledning af 3.000 ton CO2e i 2030 årligt modtage støtte på i alt af kvoteomfattede drivhusgasser fra mineralogiske processer på 851.700 kr. (2025 niveau) (2.500 t CO2e * (425,9 kr./ton CO2e - 142,0 kr./ton CO2e).
Berørte virksomheder skal opgøre, hvor meget virksomhederne har modtaget i støtte, før det kan afgøres, hvorvidt de enkelte virksomheder er omfattet af kravet om indberetning. Virksomheder skal indberette til EU's statsstøtteregister, hvis støttebeløbet i den enkelte ordning udgør 100.000 euro eller derover i et kalenderår. Virksomheder, som er omfattet af kravet om indberetning, skal indberette relevante beløb og andre oplysninger til Skattestyrelsen.
Se EMAL § 2, stk. 5.
Se også afsnit E.A.1.9 Efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser), herunder indberetning til EU's statsstøtteregister om efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser), herunder indberetning til EU's statsstøtteregister.
Bemærk at skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler, jf. emissionsafgiftslovens § 2, stk. 6. Denne bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler er endnu ikke blevet benyttet.◄
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed