E.A.4.9.4 Definitioner
►I emissionsafgiftslovens § 3 er nævnt en række definitioner. Nedenfor er definitionerne gengivet og deres sammenhæng med kvoteordningen er nævnt.
Oversigt definitioner i CO2e-emissionsafgiftslovens § 3 | ||
1. | CO2-ækvivaltent | Den mængde af en drivhusgas, der svarer til det globale opvarmningspotentiale af 1 t kuldioxid (CO2). Definitionen følger af kvotedirektivets artikel 3, litra f). |
2. | Driftsleder | En juridisk eller fysisk person, der driver eller kontrollerer et stationært anlæg, eller som har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf. Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebekendtgørelsen. |
3. | Drivhusgasser | Kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF6) og andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød stråling. Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvoteloven og kvotedirektivets bilag II. |
4. | Kvote | Bevis for retten til at udlede 1 t CO2-ækvivalent i en nærmere angivet periode. Retten er nærmere reguleret i kvotedirektivet, der er gennemført ved lov om CO2-kvoter og i andre EU-retsakter fastsat med hjemmel i kvotedirektivet (kvoteordningen). Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvoteloven. |
5. | Kvotedirektivet | Europa Parlamentets og Rådets direktiv om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen. Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebekendtgørelsen. |
6. | Kvoteordningen | Reguleringen i lov om CO2-kvoter, i regler udstedt i medfør af lov om CO2-kvoter og i EU-retsakter om forhold omfattet af lov om CO2-kvoter. Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebekendtgørelsen. |
7. | Kvotereturneringspligt | Pligt for driftsledere, luftfartsoperatører og søfartsoperatører til i medfør af kvoteordningen hvert år senest den 30. september i EU-registeret at returnere et antal kvoter svarende til deres verificerede udledning i det forudgående kalenderår. Definitionen er inspireret af kvotelovens §§ 10 og 12, stk. 1. |
8. | Luftfartsoperatør | Den fysiske eller juridiske person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det udfører en af de luftfartsaktiviteter, der er omfattet af loven, eller ejeren af luftfartøjet, hvis førstnævnte person er ukendt eller ikke identificeret af ejeren, herunder en operatør, der mod vederlag stiller rute eller charterflyvninger til rådighed for offentligheden med henblik på personbefordring, godstransport eller transport af postforsendelser. Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebekendtgørelsen. |
9. | MR-forordningen | Kommissionens gennemførelsesforordning om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning nr. 601/2012/EU. Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebekendtgørelsen. MR-forordningen er vedtaget som Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 og er senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1371 af 5. august 2022. |
10. | MRV-forordningen | Kommissionens gennemførelsesforordning om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning nr. 601/2012/EU. Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebekendtgørelsen. MR-forordningen er vedtaget som Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 og er senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2122 af 12. oktober 2023. |
11. | Operatør | Driftsleder, luftfartsoperatør, søfartsoperatør (rederi), brændstofoperatør (reguleret enhed) eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner. Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvoteloven. |
12. | Overvågningsplan | Driftslederens eller luftfartsoperatørens plan for overvågning af drivhusgasemissioner, som den kompetente myndighed har godkendt, jf. MR-forordningens artikel 11, og søfartsoperatørens tilsvarende plan for overvågning af søfart, jf. MRV-forordningens artikel 6, stk. 6-8. Definitionen af overvågningsplan svarer til de definitioner, der følger af MR-forordningen og MRV-forordningen, og er dermed de definitioner der anvendes i kvoteordningen. |
13. | Søfartsoperatør | Rederi eller en reder eller enhver anden organisation eller person, så som en forvalter eller bareboat-charterer, der er omfattet af kvoteordningens bestemmelser, fordi personen opfylder definitionen af »rederi« ifølge kvotedirektivets artikel 3, litra w. Definitionen svarer til den, der anvendes CO2-kvotebekendtgørelsen. |
14. | Udledningsrapport | Driftslederens eller luftfartsoperatørens verificerede rapport over de årlige emissionsmængder i rapporteringsperioden, som forelægges den kompetente myndighed, jf. MR-forordningens artikel 68, og søfartsoperatørernes tilsvarende rapport for søfart, jf. MRV-forordningens artikel 11. Definitionen af udledningsrapport svarer således til de definitioner, der følger af MR-forordningen og MRV-forordningen. |
15. | Udledningstilladelse | Tilladelse til en driftsleder eller brændstofoperatør til udledning af drivhusgasser, jf. § 4, stk. 1, i lov om CO2-kvoter. Definitionen svarer til den, der anvendes CO2-kvotebekendtgørelsen. |
◄
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed