Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

E.A.4.8.10.2 Betalingspligtige producenters oplysningspligt

Efter ITL § 20 har betalingspligtige producenter efter anmodning fra Skattestyrelsen eller Energistyrelsen pligt til at indsende materiale, der kan have betydning for betalingskontrollen.

Oplysningspligten gælder også i de tilfælde, hvor en af myndighederne har formodning om, at en producent er betalingspligtig, selvom den pågældende producent ikke har angivet. Det vil sige, at oplysningspligten også gælder med hensyn til materiale, der skal bruges til at afgøre, om en producent er betalingspligtig.

Oplysningspligten gælder alt materiale, der kan have betydning for kontrollen. Det kan fx være regnskabsmateriale omfattet af bogføringslovens § 3, men også andet materiale er omfattet, hvis det kan have betydning for kontrollen.

En anmodning om indsendelse af materiale skal konkretiseres. Kontrolmyndigheden skal gøre sig det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der skal være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen. Kontrolmyndigheden må redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at kontrolmyndigheden forventer at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter.

Bemærk

Oplysningspligten over for betalingspligtige producenter skal administreres i overensstemmelse med selvinkrimineringsforbuddet i RSL (retssikkerhedsloven) § 10, stk. 1. Dvs. at hvis der er konkret mistanke om, at en producent - uanset om der er tale om en enkeltperson eller en  juridisk person - har begået et strafbart forhold, gælder oplysningspligten ikke over for den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Se afsnit A.C.1.6.1 Konkret mistanke.

Producentens materiale beror hos tredjemand, fx revisor

Hvis producentens materiale beror hos tredjemand, fx revisor, der har tilbageholdsret i materialet, skal denne efter anmodning fra kontrolmyndigheden udlevere materialet til kontrolmyndigheden, der skal sørge for at levere materialet tilbage efter endt benyttelse. Se ITL § 20, stk. 2.

Kontrolmyndigheden kan alene beholde materialet, så længe det er nødvendigt for behandlingen af sagen. Tredjemand kan ikke under påberåbelse af en tilbageholdsret nægte at udlevere det materiale, som tilhører den registreringspligtige, men beror hos tredjemand med henblik på udfærdigelse af regnskaber mv. Tredjemand kan heller ikke påberåbe sig sin tavshedspligt i forhold til klientens materiale, da materialet alene tilhører klienten, som har oplysningspligten.

Det er kun producentens regnskabsmateriale, som tredjemand er forpligtet til at udlevere, ikke egne arbejdspapirer, notater mv.

Bemærk

Oplysningspligten over for tredjemænd, der er i besiddelse af en producents materiale, skal administreres i overensstemmelse med RSL (retssikkerhedsloven) § 10, stk. 2. Dvs. at uanset om der er konkret mistanke om, at producenten har begået et strafbart forhold, kan oplysningspligten alligevel godt anvendes over for tredjemænd, der er i besiddelse af producentens materiale. Disse skal derfor alligevel indsende materialet til kontrolmyndighederne, dog under forudsætning af, at den primære årsag til, at kontrolmyndighederne har bedt om materialet, er til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf - fx til brug for afgørelse af, hvorvidt indtægter, der er omfattet af indtægtsloftet, er korrekt angivet og afregnet.

Se afsnit afsnit A.C.1.6.4 Oplysningspligt over for andre end den mistænkte.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.