E.A.4.8.10.2 Betalingspligtige producenters oplysningspligt

Efter ITL § 20 har betalingspligtige producenter efter anmodning fra Skattestyrelsen eller Energistyrelsen pligt til at indsende materiale, der kan have betydning for betalingskontrollen.

Oplysningspligten gælder også i de tilfælde, hvor en af myndighederne har formodning om, at en producent er betalingspligtig, selvom den pågældende producent ikke har angivet. Det vil sige, at oplysningspligten også gælder med hensyn til materiale, der skal bruges til at afgøre, om en producent er betalingspligtig.

Oplysningspligten gælder alt materiale, der kan have betydning for kontrollen. Det kan fx være regnskabsmateriale omfattet af bogføringslovens § 3, men også andet materiale er omfattet, hvis det kan have betydning for kontrollen.

En anmodning om indsendelse af materiale skal konkretiseres. Kontrolmyndigheden skal gøre sig det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der skal være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen. Kontrolmyndigheden må redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at kontrolmyndigheden forventer at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter.

Bemærk

Oplysningspligten over for betalingspligtige producenter skal administreres i overensstemmelse med selvinkrimineringsforbuddet i RSL (retssikkerhedsloven) § 10, stk. 1. Dvs. at hvis der er konkret mistanke om, at en producent - uanset om der er tale om en enkeltperson eller en  juridisk person - har begået et strafbart forhold, gælder oplysningspligten ikke over for den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Se afsnit A.C.1.6.1 Konkret mistanke.

Producentens materiale beror hos tredjemand, fx revisor

Hvis producentens materiale beror hos tredjemand, fx revisor, der har tilbageholdsret i materialet, skal denne efter anmodning fra kontrolmyndigheden udlevere materialet til kontrolmyndigheden, der skal sørge for at levere materialet tilbage efter endt benyttelse. Se ITL § 20, stk. 2.

Kontrolmyndigheden kan alene beholde materialet, så længe det er nødvendigt for behandlingen af sagen. Tredjemand kan ikke under påberåbelse af en tilbageholdsret nægte at udlevere det materiale, som tilhører den registreringspligtige, men beror hos tredjemand med henblik på udfærdigelse af regnskaber mv. Tredjemand kan heller ikke påberåbe sig sin tavshedspligt i forhold til klientens materiale, da materialet alene tilhører klienten, som har oplysningspligten.

Det er kun producentens regnskabsmateriale, som tredjemand er forpligtet til at udlevere, ikke egne arbejdspapirer, notater mv.

Bemærk

Oplysningspligten over for tredjemænd, der er i besiddelse af en producents materiale, skal administreres i overensstemmelse med RSL (retssikkerhedsloven) § 10, stk. 2. Dvs. at uanset om der er konkret mistanke om, at producenten har begået et strafbart forhold, kan oplysningspligten alligevel godt anvendes over for tredjemænd, der er i besiddelse af producentens materiale. Disse skal derfor alligevel indsende materialet til kontrolmyndighederne, dog under forudsætning af, at den primære årsag til, at kontrolmyndighederne har bedt om materialet, er til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf - fx til brug for afgørelse af, hvorvidt indtægter, der er omfattet af indtægtsloftet, er korrekt angivet og afregnet.

Se afsnit afsnit A.C.1.6.4 Oplysningspligt over for andre end den mistænkte.