Indhold

Afsnittet beskriver diverse andre regler, som vedrører afgiftslempelse for fjernvarme.

Afsnittet indeholder:

• Samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgifter og CO₂-afgift
• Afgiftsgodtgørelse for el-baseret fjernvarme 
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelse, SKM-meddelelser mv.

Samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgifter og CO₂-afgift

Fra og med den 1. november 2011 har det været en betingelse for afgiftslempelse efter elafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven, at kraftvarmeproducenten også udnytter muligheden for at få afgiftslempelse efter CO₂-afgiftsloven. Se blandt andet GASAL § 8, stk. 4, som er indsat ved lov nr. 1564 af 21. december 2010.

Fra 1. januar 2014 er energispareafgiften efter CO₂-afgiftsloven på elektricitet ophævet, og elafgiften er hævet tilsvarende. Ovennævnte betingelser for afgiftslempelse gælder dermed ikke for forbrug af elektricitet til varmefremstilling. Se lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Bemærk

Den maksimale afgift (beløbsgrænsen) i forhold til afgiftslempelse for CO₂-afgift følger CO₂-afgiftsbelastningen på kulbaseret kraftvarme. Da CO₂-emissionen er højere for kul end for fx naturgas, er CO₂-afgiften tilsvarende højere for kul end for naturgas.

Bestemmelsen indebærer, at der kan opstå situationer, hvor loftet for tilbagebetaling af CO₂-afgift til varmeproducenter (maksimumsafgiften for CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk) er større end CO₂-afgiften på de anvendte afgiftspligtige brændsler mv.

Landsskatteretten traf i SKM2015.447.LSR afgørelse om, at klager var berettiget til tilbagebetaling af gasafgift efter gasafgiftslovens § 8, stk. 4, uden at der skulle ske modregning af forskellen mellem den faktiske CO₂-afgift og loftet for tilbagebetaling af CO₂-afgift efter kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7.

Se metodeeksempel nedenfor.

Afgiften på elektricitet efter CO₂-afgiftsloven blev afskaffet pr. 1. januar 2014 ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, og satserne efter elafgiftsloven blev hævet tilsvarende, hvorfor satserne for afgiftslempelse for elektricitet efter elafgiftsloven afviger fra satserne i de andre energiafgiftslove. Forskellen i afgiftssatserne for el-patronordningen efter elafgiftsloven og de andre energiafgiftslove er øget ved lov nr.2225 af 29. december 2020.

Metodeeksempel på samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgifter og CO₂-afgift

Nedenfor er der et metodeeksempel på, hvordan afgiftslempelsen beregnes, når loftet for tilbagebetalingen af CO₂-afgift er større end CO₂-afgiften på de anvendte brændsler.

Eksemplet viser et varmeproduktionsanlæg, fx en spidslast- eller reservekedel, hvori der anvendes naturgas som brændsel.

I beregningen skal indgå:

• Forbruget af afgiftspligtigt brændsel, der er anvendt til produktion af varme
• Den producerede varmemængde ab anlæg/værk.

I eksemplet anvendes afgiftssatserne for naturgas i 2016 og beløbsgrænserne (maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk), der gælder i 2016.

Forudsætninger - afgifter:

Forudsætninger - energimængder:

Eksempel på samlet beregning af afgiftslempelse for energiafgift og CO₂-afgift:

*Da loftet for afgiftslempelsen for CO₂-afgift er højere end den faktiske CO₂-afgiftsbelastning for brændslet, kan der ikke ske godtgørelse for CO₂-afgiften.

Afgiftsgodtgørelse for el-baseret fjernvarme 

Momsregistrerede virksomheder, der anvender el-baseret fjernvarme i virksomheden (godtgørelsesberettigede formål efter ELAL § 11, stk. 1 og 5), kan vælge at foretage en særlig opgørelse af godtgørelsen af elafgiften på varmen. Det forudsættes, at varmen er omfattet af elpatronordningen. Se ELAL § 11, stk. 8 og 9.

Momsregistrerede virksomheder, der vælger at bruge denne mulighed, har herefter ret til godtgørelse af den resterende afgift. Tilbagebetalingen af den resterende afgift nedsættes med 50 pct.

Varmeproducenter, som anvender elpatronordningen kan få tilbagebetalt elafgiften bortset fra 0,8 øre/Kwh for varme fremstillet efter el-patronordningen, se ELAL § 11, stk. 6. Ordningen medfører, at momsregistrerede virksomheder, der anvender varme omfattet af el-patronordningen, kan få godtgjort halvdelen af de 0,8 øre/kWh, hvilket svarer til, at de momsregistrerede virksomheder betaler en afgift på 0,4 øre/kWh.

Virksomheder, der vælger at anvende den særlige opgørelsesmetode for godtgørelse af elafgift på varmeleverancer, skal anvende denne metode for hele kalenderåret, og metoden kan ikke kombineres med andre opgørelsesmetoder.

For virksomheder, der vælger at anvende den særlige opgørelsesmetode, er reglerne for opgørelsesperioder med videre uændrede.

Godtgørelsen beregnes på grundlag af afgiftsbelastningen på varmeleverancen. Det vil sige, at afgiftslempelsen efter el-patronordningen ikke må indgå i grundlaget for beregning af eventuel anden godtgørelse for varmeleverancer.

Nedenfor er opstillet et beregningseksempel, hvori indgår den særlige opgørelsesmetode for fjernvarme omfattet af el-patronordningen.

Beregningseksempler

Nedenfor er vist en beregning af godtgørelsesberettiget elafgift efter særlig opgørelsesmetode (fradrag på 50 % af afgiftsbelastning på el-baseret varme (2021-sats)).

Forudsætning for beregning af afgiftslempelse for 2021:

Forudsætninger - energimængder:

Eksempel på beregning af afgiftslempelse hos varmeproducenten for 2021:

Beregningseksempel for 2021 for momsregistreret virksomhed, der har anvendt elpatron-fjernvarmen til godtgørelsesberettigede formål

Virksomheden har i alt forbrugt 100 GJ fjernvarme.

Elektricitetens andel af den leverede og forbrugte varme er 5.000 kWh.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6 Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift om reglerne for godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgift for momsregistrerede virksomheder.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: