Indhold

Dette afsnit beskriver den historiske baggrund for elafgiftsloven. Herudover omtales en række væsentlige ændringer af elafgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

• Indførelse af elafgift
• Godtgørelse af elafgift (momsregistrerede virksomheder)
• Tilskud til el-produktion
• Elvarmeafgift
• Rumvarmeafgift mv.
• Registrering af el-produktionsanlæg under 150 kW (momsregistrerede virksomheder)
• El-sparebidrag og energisparebidrag
• Solcelle-el
• Liberalisering af el-markedet, herunder indførelse af el-distributionsbidrag
• Energibeskatningsdirektivet
• Forbrugsregistrering
• Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen)
• Komfortkøling
• Elektricitet fremstillet på VE-baserede el-produktionsanlæg på højst 6 kW
• Satsændringer mv.
• Afskaffelse af energispareafgiften efter CO₂-afgiftsloven på elektricitet
• Indførelse af el-engrosmodel og tilpasning af elafgiftsloven 
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Indførelse af elafgift

Ved lov nr. 89 af 9. marts 1977 blev der indført en afgift på elektricitet (elafgift) på 2 øre/kWh. Loven trådte i kraft den 1. april 1977.

Godtgørelse af elafgift (momsregistrerede virksomheder)

Ved lov nr. 292 af 29. juni 1979 ændredes reglerne for godtgørelse af elafgift til momsregistrerede virksomheder. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli 1979.

Hidtil havde momsregistrerede virksomheder haft ret til godtgørelse af den del elafgiften, der oversteg 100.000 kr. på årsbasis. Godtgørelsesordningen blev udvidet, så momsregistrerede virksomheder kunne få afgiften godtgjort for elektricitet, der forbruges som led i virksomhedens drift. Godtgørelsen ydes i samme omfang, som virksomheden har ret til fradrag for momsen af elektriciteten.

Samtidig indførtes bilaget til elafgiftsloven, som omfatter visse liberale erhverv (advokater, revisorer, mv.), der ikke har ret til fuld godtgørelse af elafgift.

Der blev derudover indsat en bestemmelse om, at der kan ydes godtgørelse af elafgift for kørestrøm, der anvendes til drift af el-tog til personbefordring.

De samme grundprincipper for afgiftsgodtgørelse for momsregistrerede virksomheder gælder fortsat.

Der er dog sket visse ændringer siden 1979. Det gælder blandt andet lov nr. 527 af 12. juni 2009, hvor retten til godtgørelse af elafgift blev reduceret for andre virksomheder end landbrugsvirksomheder mv., samt ved lov nr. 625 af 14. juni 2011, hvor der samlet skete en lempelse af momsregistrerede virksomheders ret til godtgørelse af energi i forhold til ændringerne ved lov nr. 527, og dermed en lempelse af virksomhedernes afgiftsbetaling.

Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 er reglerne for godtgørelse af elafgift til proces forenklet, således at afgiften fra 1. januar 2014 godtgøres fuldt ud - bortset fra 0,4 øre/kWh. Særordningerne for elektricitet til landbrug, gartnere, mineralogiske processer mv. blev ved samme lov afskaffet.

Ved lov nr.2225 af 29. december 2020 ophæves sondringen af en momsregistreret virksomheds forbrug af afgiftspligtig elektricitet til henholdsvis proces og rumvarme mv. Det er derfor ikke længere nødvendigt at måle og opgøre elbruget anvendt henholdsvis til proces og til rumvarme mv.

Bilag 1 til elafgiftsloven er ophævet med virkning fra den 1. januar 2023. Herefter skal bilagsvirksomhederne ikke længere sondre mellem proces og rumvarme mv. Se lov nr. 331 af 30. marts 2019 og lov nr.2225 af 29. december 2020. Se også E.A.4.6.1.2 Lovgrundlag

Tilskud til el-produktion

Ved lov nr. 626 af 21. december 1983 blev der indført en ordning om tilskud til elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som leveres til el-forsyningsnettet. Tilskudsordningen trådte i kraft den 1. januar 1984.

Momsregistrerede virksomheder havde dog ikke ret til tilskud for forbrug af elektricitet, som virksomhederne kunne få godtgjort efter de almindelige regler om afgiftsgodtgørelse.

I 1991 blev der vedtaget en særskilt lov om tilskud til el-produktion (Lov nr. 944 af 27. december 1991). Loven trådte i kraft den 15. maj 1992. Samtidig blev tilskudsbestemmelsen i elafgiftsloven ophævet.

Endvidere blev lov om tilskud til el-produktion flyttet fra Skatteministeriet til Energiministeriet som ressortministerium.

Elvarmeafgift

Ved lov nr. 162 af 21. marts 1986 (L 216) blev der indført en lavere afgift (elvarmeafgift) på forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet. Elvarmeafgiften trådte i kraft den 1. april 1986.

Det fremgik af ELAL § 6, stk. 3, at skatteministeren var bemyndiget til at fastsætte regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde el efter § 6, stk. 1 og 2. De nærmere regler for ordningen blev fastlagt i § 1, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.

Ved lov nr. 578 af 4. maj 2015 blev den pågældende bemyndigelse ophævet med virkning fra 1. april 2016 ved, at der som et nyt ELAL § 6, stk. 3 blev indsat de hidtidige regler om opgørelsen af den afgiftspligtige mængde el fra § 1, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986. Ovennævnte bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 er bortfaldet.

Ved lov nr. 85 af 30. januar 2019 er ferielejligheder til eget brug og sommerhuse med virkning pr. 1. februar 2019 blevet omfattet af adgangen til elvarmesats.

Rumvarmeafgift mv.

Ved lov nr. 418 af 14. juni 1995 (L 210), der trådte i kraft den 1. januar 1996, bortfaldt momsregistrerede virksomheders ret til afgiftsgodtgørelse for elforbrug til rumvarme og varmt brugsvand.

Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev momsregistrerede virksomheders ret til godtgørelse af elafgift af elektricitet til komfortkøling ophævet. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2010. Bestemmelsen om komfortkøling er senere blevet præciseret.

Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 fik alle momsregistrerede virksomheder fra 1. januar 2012 ret til delvis afgiftsgodtgørelse for forbrug af elektricitet til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling.

Ved lov nr.2225 af 29. december 2020 ophæves sondringen vedrørende en momsregistreret virksomheds forbrug af afgiftspligtig elektricitet til henholdsvis proces og rumvarme mv. Det er derfor ikke længere nødvendigt at måle og opgøre elbruget anvendt henholdsvis til proces og til rumvarme mv.

Bilag 1 til elafgiftsloven er ophævet den 1. januar 2023, herefter skal bilagsvirksomheder ikke længere sondre mellem rumvarme mv. og proces. Se lov nr. 331 af 30. marts 2019 og lov nr.2225 af 29. december 2020. Se også E.A.4.6.1.2 Lovgrundlag

Registrering af el-produktionsanlæg under 150 kW (momsregistrerede virksomheder)

Ved lov nr. 1101 af 20. december 1995 (L 68) blev der indført en ordning om afgift på elektricitet, der produceres på anlæg med en el-produktionskapacitet på mellem 50 og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere end 50.000 kWh. Afgiftspligten er betinget af, at den momsregistrerede el-producent har ret til hel eller delvis afgiftsgodtgørelse for den producerede elektricitet.

Ved lov nr. 444 af 10. juni 1997 (L 218) blev ordningen udvidet til også at omfatte elektricitet, som produceres på stationære anlæg under 150 kW med en kontinuerlig produktion af elektricitet.

El-sparebidrag og energisparebidrag

Ved lov nr. 1211 af 27. december 1996 blev der indført et tillæg til elafgiften i form af et el-sparebidrag på 0,6 øre/kWh.

Ved lov nr. 1516 af 27. december 2009 blev el-sparebidraget ændret til et energisparebidrag. Ændringen havde virkning fra den 1. marts 2010. Bidraget er uændret 0,6 øre/kWh.

Ved lov nr. 574 af 18. juni 2012 blev energisparebidrag ændret til energieffektiviseringsbidrag. Ændringen har virkning fra den 1. juli 2012. Bidraget er uændret 0,6 øre/kWh.

Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 blev satserne i elafgiftsloven samlet i én sats. Energisparebidraget er således afskaffet pr. 1. januar 2014, men dog med en særlig sats for visse elopvarmede boliger.

Solcelle-el

Ved lov nr. 437 af 26. juni 1998 (L 107) blev der indført en fritagelsesordning for elektricitet produceret på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 1999.

Det var en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at netvirksomheden afregnede solcelleproduceret elektricitet fra el-producenten og leveret elektricitet til el-producenten til samme pris pr. kWh, og at der ikke var tilsluttet el-installationen anden form for el-produktionsanlæg. Ordningen er siden ændret flere gange. Se nedenfor under afsnit E.A.4.3.4 Elektricitet omfattet af reglerne.

Liberalisering af el-markedet, herunder indførelse af el-distributionsbidrag

Ved lov nr. 389 af 2. juni 1999 (L 243) skete der en tilpasning af elafgiftsloven som følge af liberaliseringen af elmarkedet. Overordnet skete der følgende ændringer:

• Reglerne for registrering af elselskaber blev ændret
• Der blev den 1. juli 1999 indført et el-distributionsbidrag på 4 øre/kWh.

Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 blev satserne i elafgiftsloven samlet i én sats, men dog med en særlig sats for visse elopvarmede boliger. Eldistributionsbidraget er således afskaffet pr. 1. januar 2014.

Energibeskatningsdirektivet

Den 27. oktober 2003 vedtog EU's Ministerråd energibeskatningsdirektivet - Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet.

Direktivet, som trådte i stedet for de eksisterende direktiver om beskatning af mineralolieprodukter, udvidede den fælles EU-ramme for energibeskatning til, udover mineralolieprodukter, også at omfatte naturgas, kul og elektricitet.

Udvidelsen skete med henblik på at

• forbedre det indre marked gennem etablering af mere ensartede regler for medlemsstaternes anvendelse af energibeskatning
• forbedre medlemsstaternes muligheder for at omstrukturere deres nationale afgiftssystemer
• opfylde målsætningerne for beskæftigelses-, miljø-, transport- og energipolitikken gennem forhøjelse af eksisterende og indførelse af nye minimumssatser for energiprodukter.

Energibeskatningsdirektivet blev implementeret i elafgiftsloven ved lov nr. 462 af 9. juni 2004. Der var tale om få ændringer, da Danmark allerede i vid udstrækning benyttede den harmoniserede struktur.

Forbrugsregistrering

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev der med virkning fra den 1. september 2004 indført bestemmelser om forbrugsregistrering i

• Elafgiftsloven (elektricitet og varme)
• Gasafgiftsloven (gas og varme)
• Kulafgiftsloven (varme) og
• Mineralolieafgiftsloven (varme).

Bestemmelserne vedrører også CO₂-afgiften.

Bestemmelsen indebærer, at større momsregistrerede virksomheder, der fx forbruger elektricitet til procesformål, på visse betingelser kan registreres.

En virksomhed kan forbrugsregistreres for fx elektricitet, hvis den indenfor samme lokalitet (geografiske forretningssted) efter afregningsmåleren har et årligt forbrug på 100.000 kWh og godtgørelsen udgør mindst 87 pct. af den samlede elafgift.   

Virksomhederne kan herved få leveret elektricitet uden afgift og betale afgift af forbrug, der er anvendt til ikke-godtgørelsesberettigede formål (nettoafregning). Det vil sige, at virksomhederne betaler en såkaldt nettoafgift.

Reglerne om forbrugsregistrering er senest ændret ved lov nr. 481 af 30. maj 2012 med ikrafttræden den 1. juli 2012 og lov nr. 903 af 4. juli 2013 med ikrafttræden 1. januar 2014.

Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen)

Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 (el-patronloven) blev der vedtaget en ordning med nedsættelse af afgifterne for momsregistrerede kraftvarmeproducenters produktion af fjernvarme på varmeproduktionsanlæg uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres på basis af elektricitet, gas, kul eller olie.

Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme benævnes også som el-patronordningen. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2008.

Baggrund for ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme

Afgiftsreglerne for kraftvarmeværkerne har ofte ud fra en omkostningsmæssig betragtning givet en uhensigtsmæssig el-produktion, fordi der produceres elektricitet ud fra varmebehovet og ikke ud fra lønsomheden ved el-produktion.

Højere afgifter på elektricitet end på afgiftspligtige brændsler har i sig selv forhindret, at der anvendes elektricitet til varmeproduktion, når elektriciteten er billig. Værkerne har derfor ikke brugt elektricitet til fjernvarmeproduktion, selv om elektriciteten på grund af markedsforholdene i visse tilfælde er en billigere energikilde end gas eller kul.

El-priserne er lavere end brændselspriserne, når det fx er meget blæsende og meget koldt herhjemme. På sådanne tidspunkter producerer vindmøller og kraftvarmeværker store mængder elektricitet, der vanskeligt kan eksporteres til rimelige priser. Der kan også være lave el-priser over længere perioder, ikke mindst når der falder store mængder nedbør i Norge og i Sverige.

Før den 1. januar 2005, hvor decentrale kraftvarmeværker overgik til markedsvilkår, betød priserne på elektricitet i praksis ikke noget for disse kraftvarmeværkers produktionsadfærd, da de var tvunget til at producere kraftvarme. Derudover fik de en forholdsvis høj afregningspris for elektricitet.

Værkerne fik med afgiftslempelsen en valgmulighed mellem varmeproduktion på kraftvarmeanlæg eller varmeproduktion på rene varmeproduktionsanlæg. Værkerne kan med denne valgmulighed undgå ulønsum el-produktion.

Bestemmelserne om afgiftslempelse er efterfølgende ændret flere gange, bl.a. ved lov nr. 722 af 25. juni 2010, lov nr. 1564 af 21. december 2010, lov nr. 625 af 14. juni 2011 og lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Lov nr. 722 af 25. juni 2010 indeholder blandt andet følgende ændringer af ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme:

• Ordningen blev gjort permanent for varme produceret på basis af elektricitet
• Ordningen blev udvidet til at gælde for leverancer af fjernvarme til andre fjernvarmenet end kollektive fjernvarmenet. Se afsnit E.A.4.3.9.1 Betingelser for og omfang af afgiftslempelse om betingelser for og omfang af afgiftslempelse
• Ordningen blev udvidet til også at omfatte kraftvarmeproducenters eget forbrug af varme via interne varmesystemer
• Afgiftslempelsen skal opgøres samlet for energiafgifter og CO₂-afgift/energispareafgift
• Momsregistrerede virksomheder, der anvender elbaseret fjernvarme omfattet af el-patronordningen til procesformål, kan vælge at opgøre godtgørelsen af afgiften på fjernvarme efter satserne for procesgodtgørelse, som gælder for fjernvarme produceret af afgiftspligtige brændsler.

Skatteministeren udstedte bekendtgørelse nr. 998 af 25. oktober 2011 om ikrafttrædelse af ovennævnte love.

Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 blev energispareafgiften efter CO2-afgiftsloven for elektricitet ophævet, og afgiften efter elafgiftsloven blevet hævet tilsvarende. Tilsvarende af afgiftslempelsen efter el-patronordningen tilpasset.

Ændringerne trådte i kraft og havde virkning fra den 1. november 2011. Ændringerne om opgørelse af godtgørelsesberettiget elbaseret fjernvarme, der anvendes til procesformål, havde dog virkning fra den 1. januar 2010.

Ved lov nr. 474 af 17. maj 2017 bortfaldt betingelsen om, at en varmeproducent skal være momsregistreret for at få afgiftslempelse. Ændringen fik virkning fra og med den 1. november 2011. Afgiftslempelsen gælder hermed også for ikke-momsregistrerede varmeproducenters, herunder boligselskabers, leverancer af varme som led i momsfritaget udlejning.

►Ved lov nr. 683 af 11. juni 2024 er afgiftssatserne efter elpatronordningen tilpasset dels, at CO2-afgiften er forhøjet og brændselsenergiafgifterne er reducerede, og dels, at der er indført delvis tilbagebetaling af CO2-afgift for kvoteomfattet energi til rumvarme mv. Disse lovregler træder i kraft den 1. januar 2025.◄

Elektricitet fremstillet på VE-baserede el-produktionsanlæg på højst 6 kW

Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev solcelleordningen i ELAL § 2, stk. 1, litra e, udvidet til også at omfatte elektricitet, der produceres på VE-anlæg med en effekt på højst 6 kW.

Udvidelsen trådte i kraft den 1. juli 2010.

Netvirksomhederne skulle inden den 30. september 2010 indberette de solcelleanlæg, som de kendte til, til stamdataregisteret og samtidig oplyse el-producenten om, at denne kan anmode Energinet om nettoafregning efter reglerne i nettoafregningsbekendtgørelsen.

Ordningen er siden ændret flere gange. Se afsnit E.A.4.3.4 Elektricitet omfattet af reglerne.

Satsændringer mv.

Afgiftssatserne er blevet forhøjet flere gange. Afgiftssatserne var i hovedtræk uændrede i perioden 1. januar 1996 til og med 31. december 2007.

Ved lov nr. 1536 af 19. december 2007 blev afgiftssatserne indekseret. Dette betød, at afgiftssatserne forhøjes med 1,8 pct. pr. år i perioden 2008 til og med 2015.

Afgiftssatserne blev ændret ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, der er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.). Samtidig blev indekseringen ændret, så satserne fra og med 2016 følger udviklingen i nettoprisindekset.

Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009  blev der også indført et nyt element i elafgiftsloven i form af en tillægsafgift på elektricitet, der trådte i kraft den 1. januar 2011.

Afgiftssatserne er også ændret ved lov nr. 1724 af 27. december 2018.

Ved lov nr. 2225 af 29. december 2020 ændredes satserne for godtgørelse for elektricitet til rumvarme mv. med virkning fra den 1. januar 2021. Endvidere skete der en nedsættelse af afgiftssatsen for elektricitet til visse elopvarmede boliger med virkning fra den 1. januar 2021.

Ved lov nr. 906 af 21. juni 2022 ændredes satsen for den almindelige elafgift, således at den lempes fra 1. juli 2022 og løbende indtil 2030.

Ved lov nr. 1268 af 13. september 2022 ændredes satsen for den almindelige elafgift, således at den lempes fra 1. oktober 2022 til den 31. december 2022.

Ved lov nr. 1389 af 5. oktober 2022 ændredes satsen for den almindelige elafgift, således at den lempes fra 1. januar 2023 til den 30. juni 2023 til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh, og endvidere ændres afgiften flere gange i tiden derefter.

Derudover fremgår det af lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, § 5, stk. 5, at foretages der måling, hvor den faktiske andel af leverancerne af elektricitet før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen af elafgiften. Der er tale om en undtagelse til den traditionelle tidsbaserede opgørelse af elafgiften i § 5, stk. 4.

Ved § 6 i lov nr. 329 af 28. marts 2023 er der indsat en ny bestemmelse som § 14 a i ELAL. Denne omhandler, hvordan virksomheder skal forholde sig ved afgiftsændringer i løbet af en afregningsperiode. Bestemmelsen finder anvendelse for alle afgiftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april 2023. Se nærmere i E.A.4.3.6.1 Afgiftssatser og beregning.

Afskaffelse af energispareafgiften efter CO₂-afgiftsloven på elektricitet

Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 er der som følge af Vækstplan DK med virkning fra 1. januar 2014 vedtaget en række ændringer og forenklinger af afgifterne på elektricitet:

• Energispareafgiften efter CO2-afgiftsloven for elektricitet er afskaffet, og afgiftssatsen på elektricitet efter elafgiftsloven er hævet tilsvarende.
• Afgiften på elektricitet og på elvarme er samlet i én afgiftssats i elafgiftsloven.
• Afgiftslempelserne for afgift af elektricitet til proces er ensrettet, hvorefter der alene skal betales 0,4 øre pr. kWh for elektricitet til proces. Virksomheder med landbrug, gartneri og mineralogiske processer mv., er også omfattet af ændringen, og særordninger for disse processer er faldet bort.
• Virksomhedernes betaling af eldistributionsbidraget på 1 øre pr. kWh er faldet bort.

Indførelse af el-engrosmodel og tilpasning af elafgiftsloven

Ved lov nr. 578 af 4. maj 2015 er der sket en række ændringer af elafgiftsloven som følge el-engrosmodellen.

Ændringerne trådte i kraft den 1. april 2016.

Baggrunden for el-engrosmodellen er et ønske om at fremme konkurrencen på elmarkedet.

El-engrosmodellen indebærer bl.a. følgende:

1. Al kontakt med elkunderne varetages af elhandelsvirksomhederne.

2. Ved el-engrosmodellen køber elhandelsvirksomhederne net- og systemydelser hos netvirksomheder og Energinet, og elhandelsvirksomhederne sælger »leveret el« som ét samlet produkt til elkunden

3. Netvirksomhederne skal ikke længere have direkte kontakt til elkunderne, bortset fra den kontakt, som følger af ansvaret for elmålere og elmålinger hos elkunderne

4. Som et element i engrosmodellen skal Energinet drive en datahub til håndtering af relevante data, herunder måledata og særlige afgiftsforhold, som fx forbrugsregistrerede virksomheder

5. Datahubben er et knudepunkt, der administrerer transaktioner og kommunikation mellem alle elmarkedets aktører

6. Netvirksomhederne fortsætter med at være registrerede virksomheder efter elafgiftsloven. Netvirksomhederne fakturerer elafgift til elhandelsvirksomhederne, som viderefakturerer elafgiften til elkunderne.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: