E.A.3.1.8.8 Varer, der anvendes til tekniske formål mv.
Der er afgiftsfritagelse for varer, der anvendes til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk formål og lignende. Se SPRITAL § 15, stk. 1, nr. 7.
►Kemiprodukt◄
►Et kemiprodukt med indhold af ethanol, som anvendes som ekstraheringsvæske i analyseinstrumenter, anses for afgiftspligtigt efter SPRITAL § 1. Produktet har et indhold af natriumazid, 15 ≤ 25 % ethanol og demineraliseret vand. Produktet er omfattet af fritagelsen i SPRITAL § 15, stk. 1, nr. 7, som bl.a. omfatter varer, der anvendes til tekniske formål. Se SKM2024.275.SR.◄
Se også
- Se også afsnit E.A.3.1.8.1 Kort om afgiftsfritagelse "Kort om afgiftsfritagelse"
- Se også afsnit E.A.3.1.8.10 Køb og anvendelse af specialdenatureret eller udenatureret sprit om køb af specialdenatureret og udenatureret sprit.
Bemærk
Artikel 27 i Rådets direktiv 92/83/EØF indeholder regler om afgiftsfritagelse mv. Artikel 27, stk. 1, litra c-f, som omhandler afgiftsfritagelse for fremstilling af henholdsvis eddike, lægemidler, aromastoffer og levnedsmidler, har ikke før 1. januar 2022 været udtrykkeligt implementeret i spiritusafgiftsloven, men har været indfortolket i fritagelsesbestemmelserne i SPRITAL § 15, stk. 1, nr. 2 og nr. 3. Med lov nr. 1240 af 11. juni 2021 har de nævnte anvendelser imidlertid fået hvert deres nummer i SPRITAL med ikrafttrædelse fra og med 1. januar 2022. De hidtidige bestemmelser i SPRITAL § 15, stk. 1, nr. 2 og 3, er samtidig blevet til § 15, stk. 1, nr. 7 og nr. 8.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelse i stikord | Kommentarer |
Skatterådet | ||
►SKM2024.275.SR◄ | ►Spørger ønskede bekræftet, at et kemiprodukt med indhold af ethanol, som anvendes som ekstraheringsvæske i analyseinstrumenter, var fritaget for spiritusafgift. Produktet bestod af natriumazid, 15 ≤ 25 % ethanol og demineraliseret vand. Skatterådet fandt, at kemiproduktet var afgiftspligtigt, men omfattet af fritagelsen i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 7, som bl.a. omfattede varer, der anvendes til tekniske formål. Der blev lagt vægt på, at produktets anvendelse, som ekstraheringsvæske i analyseinstrumenter, kunne anses for teknisk formål.◄ | ►Indholdet af ethanol i produktet var hverken fuldstændig denatureret eller specialdenatureret (delvist denatureret). Skatterådet afviste at besvare Spørgers anmodning om bindende svar på om det elektroniske ledsagedokument (Excise Movement and Control System - EMCS) skulle anvendes ved transport af kemiproduktet i EU. Skatterådet lagde vægt på, at spørgsmål om anvendelse af EMCS ikke vedrørte en afgiftsmæssig virkning, men vedrørte forvaltningsmæssig virksomhed. Der var ikke tale om en aktivitet, der havde afgiftsmæssige konsekvenser.◄ |
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed