Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

D.A.7.2.2 Tidspunktet for momspligtens indtræden for leverancer

Indhold

Dette afsnit beskriver, at tidspunktet for momspligtens indtræden for leverancer som udgangspunkt er leveringstidspunktet, medmindre fakturering eller betaling sker tidligere.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Eksempler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Regel

Tidspunktet for momspligtens indtræden for leverancer er leveringstidspunktet. Se ML § 23, stk. 1.

Momspligten indtræder dog på faktureringstidspunktet, hvis det ligger før eller snarest efter leveringstidspunktet. Se ML (momsloven) § 23, stk. 2.

Hvis betaling finder sted inden levering eller fakturering, indtræder momspligten på betalingstidspunktet. Se ML (momsloven) § 23, stk. 3.

Ved kommission eller konsignation anvendes leveringstidspunktet eller afregningstidspunktet. Se ML (momsloven) § 23, stk. 4.

Ved flere på hinanden følgende afregninger eller betalinger anses leveringen for at finde sted ved udløbet af hver af de perioder, som disse afregninger eller betalinger vedrører. Se ML (momsloven) § 23, stk. 5. Se bemærkningerne til lov nr. 277 af 27. marts 2012.

Ved "afregning" menes opkrævning af betaling eller udsendelse af regning.

Der er altså et forholdsvist enkelt gældende periodiseringsprincip med udgangspunkt i leveringstidspunktet. Udgangspunktet fraviges, når der er et eventuelt tidligere fakturerings- eller betalingstidspunkt:

Udgangspunkt: Leveringstidspunktet

Udgangspunktet er, at momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted, dvs. leveringstidspunktet. Se afsnit D.A.7.2.3 Udgangspunkt: Leveringstidspunktet ML § 23, stk. 1 om, at momspligten som udgangspunktet indtræder på leveringstidspunktet.

Modifikation: Faktureringstidspunktet

I de tilfælde, hvor der udstedes en faktura over en leverance inden eller snarest efter leverancens afslutning, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt. Se afsnit D.A.7.2.4 Modifikation: Faktureringstidspunktet ML § 23, stk. 2 om, at momspligten indtræder på faktureringstidspunktet, når faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Modifikation: Betalingstidspunktet

I de tilfælde, hvor betaling helt eller delvist finder sted inden leverancens afslutning, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt. Se afsnit D.A.7.2.5 Modifikation: Forudbetalingstidspunktet ML § 23, stk. 3 om, at momspligten indtræder på forudbetalingstidspunktet, når betaling sker inden levering eller fakturering.

Modifikation: Platforme mv.

Se afsnit D.A.4.2.5 Platforme mv. om momspligtens indtræden i forbindelse med leveringer omfattet af de særlige regler om platforme mv., der har virkning fra 1. juli 2021.

Eksempler

Der er en række eksempler fra retspraksis på samspillet mellem leveringstidspunktet, faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet:

  1. Slutseddel
  2. Fakturering ¾ år før levering
  3. Ren- og vedligeholdelse af gravsteder
  4. Betalingens størrelse genstand for retssag
  5. Deponering.

Ad a) Slutseddel

Leveringstidspunktet for ejendomsmæglerydelser er det tidspunkt, hvor både sælger og køber har underskrevet en ubetinget slutseddel. Datoen for slutsedlens underskrivelse er afgørende for, i hvilken momsperiode salæret skal medregnes til den momspligtige omsætning. Ejendomsmæglere kan anse faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, dvs. slutsedlens underskrivelse. Se TfS1997, 707MNA.

Ad b) Fakturering ¾ år før levering

I lovbemærkningerne er der ikke taget stilling til tilfælde, hvor levering ikke sker snarest efter faktureringen. Se TfS1998, 671VLD.

Når levering først sker mere end ni måneder efter tidspunktet for fakturaudstedelserne, og der ikke på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne er udstedt ordrebekræftelser på leverancer, er fakturaerne udelukkende udstedt af hensyn til køberens forskudsregistreringer og med henblik på at opnå ret til udbetaling af moms 3/4 år før udførelse af arbejdet. Faktureringstidspunktet kan derfor ikke anses for det afgørende tidspunkt for, hvornår køberen kan opnå ret til udbetaling af negativ moms. Leveringstidspunktet er i stedet det afgørende tidspunkt for opgørelse af momstilsvaret. Køberens negative momsangivelser kan herefter tidligst indgå i den momsperiode, hvor den faktiske levering er foretaget, jf. ML (momsloven) § 37, stk. 2, jf. ML (momsloven) § 23, stk. 1. Køberen har derfor først opnået ret til udbetaling af den negative moms efter udløbet af denne periode. Se SKM2002.358.HR.

Ad c) Ren- og vedligeholdelse af gravsteder

Momspligten for ren- og vedligeholdelse af gravsteder mv. indtræder på faktureringstidspunktet, jf. ML (momsloven) § 23, stk. 2, eller ved gravstedsejers indbetaling af gravstedskapitalen til menighedsrådet eller Stiftsøvrigheden, hvis indbetalingen sker forud for faktureringstidspunktet, jf. ML (momsloven) § 23, stk. 3. Se SKM2009.423.SKAT.

Ad d) Betalingens størrelse genstand for retssag

Beløb, som er afkrævet en køber, skal medregnes til den momspligtige omsætning på leveringstidspunktet eller faktureringstidspunktet, jf. ML (momsloven) § 23. Dette gælder, selv om det ved en retssag ikke er afgjort, om køber skal betale hele beløbet. Se AFG1980, 732DEP.

Ad e) Deponering

Beløb, som deponeres hos ejendomsmæglere mv. til sikkerhed for salær og omkostninger, betragtes som en forudbetaling for momspligtige ejendomsmæglerydelser, da køberen betaler beløbet på sælgerens vegne. De deponerede beløb skal principielt fuldt ud medregnes i den momspligtige omsætning i den momsperiode, hvori deponeringen har fundet sted. Der skal kun beregnes moms af den del af deponeringsbeløbet, som kan anses som forudbetalt. Se MNA1980, 719.

Beløb, som købere af sommerhuse i henhold til købsaftalen indbetaler (deponerer) kontant på en dertil oprettet deponeringskonto i sælgers bank, i sælgers navn, betragtes ikke som en forudbetaling, da den momspligtige ikke har opnået råderet over beløbet. De deponerede beløb kan altså ikke anses for at udgøre betaling for selskabets leverancer. Der er således ikke sket betaling inden levering og inden fakturering. Det betyder, at der ikke skal betales moms af deponeringsbeløbet allerede på tidspunktet for deponeringen, jf. ML (momsloven) § 23, stk. 3. Se SKM2009.819.LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2002.358.HR

Sagen vedrørte beplantning af fast ejendom.

Fakturering fandt sted 9 mdr., før arbejdet med beplantning blev udført. Der var ikke symmetri mellem tidspunktet for, hvornår sælger angav salgsmomsen, og hvornår køber udnyttede fradragsretten for moms.

Højesteret lagde til grund, at der forelå et betydeligt personsammenfald i ledelsen af det fakturaudstedende selskab og kommanditselskaberne. Højesteret fandt det herefter godtgjort, at fakturaerne udelukkende blev udstedt af hensyn til kommanditisternes forskudsregistreringer. Under disse omstændigheder, kunne faktureringstidspunktet efter ML (momsloven) § 23, stk. 2, ikke anses for afgørende for, hvornår køber kunne opnå ret til udbetaling af negativ moms. Leveringstidspunktet efter ML (momsloven) § 23, stk. 1, skulle derfor lægges til grund for opgørelse af momstilsvaret.

Der er tale om en stadfæstelse af Landsrettens dom gengivet i TfS1999, 232VLD.

SKM2002.358.HR er i overens-
stemmelse med TfS1998, 671VLD.

I TfS1998, 671VLD var der ikke grundlag for at antage, at fakturaerne kun var udstedt med henblik på at opnå ret til udbetaling af den negative moms, når ejendommene i det væsentlige både var erhvervet og overtaget på tidspunktet for faktura-
udstedelserne, og at beplantningen rent faktisk blev iværksat allerede i 1. kvartal året efter faktureringen. Der var derfor ikke grundlag for at forkaste princippet om, at fakturerings-
tidspunktet er det afgørende tidspunkt for opgørelsen af den momspligtige omsætning.

Landsskatteretten

SKM2009.819.LSR

Et spørgsmål i sagen angik, om nogle deponerede beløb kunne anses for at udgøre betaling for selskabets leverancer, således at der var sket betaling inden levering og inden fakturering med den konsekvens, at der skulle svares moms af deponeringsbeløbet på tidspunktet for deponeringen, jf. ML (momsloven) § 23, stk. 3. 

Idet momslovens bestemmelse om momspligtens indtræden ved betaling skal fortolkes i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 10, er det afgørende for momspligtens indtræden, om vederlaget "er indgået" hos den momspligtige, hvilket må forstås således, at den momspligtige skal opnå råderet over beløbet. Da dette ikke var tilfældet, idet de deponerede beløb var anbragt på spærrede konti og kun blev frigivet efter købsaftalens bestemmelser, skulle selskabet ikke svare moms af de deponerede beløb på tidspunktet for deponeringerne.

 

TfS1997, 707MNA

Et ejendomsmæglersalær anses principielt for leveret (salæret tjent), når både sælger og køber har underskrevet en ubetinget slutseddel.

Om tidspunktet for beskatning af ejendomsmæglersalæret kan oplyses, at ydelsen principielt anses for leveret (salæret tjent), når både sælger og køber har underskrevet en ubetinget slutseddel. Det er altså datoen for slutsedlens underskrivelse, der er afgørende for, i hvilken momsperiode salæret skal medregnes til den momspligtige omsætning. 

Ejendomsmæglere, som udsteder faktura, kan anse faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning (slutsedlens underskrivelse).

MNA1980, 719

Deposita, som købere af fast ejendom deponerede hos en ejendomsmægler til sikkerhed for mæglerens salær og omkostninger, skulle betragtes som en forudbetaling af mæglerens ydelse. De omhandlede deposita skulle betragtes som en forudbetaling af vederlaget for ejendomsmæglerens ydelse, da køberen betalte beløbet på sælgerens vegne. Derfor skulle de pågældende deposita medregnes i den momspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor deponeringen fandt sted. Der skulle kun betales moms af den del af det deponerede beløb, der svarede til ejendomsmæglerens salær og omkostninger.

Andre

AFG1980, 732DEP

Et byggefirma søgte om udsættelse med betaling af et momsbeløb, indtil det ved en retssag var afgjort, om bygherren skulle betale hele det beløb, han var blevet afkrævet af byggefirmaet.

I forbindelse med arbejdets udførelse var der sket visse ændringer og reguleringer af tilbudssummen, som bygherren ikke fuldt ud ville anerkende. Beløbet var faktureret til bygherren på sædvanlig måde, og momsen havde dermed kunnet medregnes til købsmomsen af bygherren.

Ministeriet for skatter og afgifter traf afgørelse om, at beløbet, som var afkrævet bygherren, skulle medregnes til den momspligtige omsætning på leveringstidspunktet (faktureringstidspunktet).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.