Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

SKM2025.615.BR

Landsskatteretten

Et ejendomsmæglersalær anses principielt for leveret (salæret tjent), når be sælger og køber har underskrevet en ubetinget slutseddel. Det er altså datoen for slutsedlens underskrivelse, der er afgørende for, i hvilken momsperiode salæret skal medregnes til den momspligtige omsætning.

Ejendomsmæglere, som udsteder faktura, kan anse faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning (slutsedlens underskrivelse).

Skatterådet 

►Spørger påtænkte at byde på opgaven som kommende drifts- og vedligeholdelsesoperatør af Metroen i København. Såfremt Spørger vandt udbuddet, ville Spørger indgå en aftale med Metroselskabet I/S om at drifte og vedligeholde Københavns Metro i en periode på 12 år med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år. Spørgers indtægter ville hovedsageligt bestå af leverancer af momsfri persontransport.

Til brug for driften ønskede Spørger etablere en selskabsstruktur, der ville omfatte Spørger, et helejet indkøbsselskab og et helejet serviceselskab.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at indkøbsselskabet ved forudfakturering af indkøb af rengøringsydelser til serviceselskabet for hele kontraktperiodens længde på 12-15 år kunne flytte leveringstidspunktet, og dermed tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, fra leveringstidspunktet til forudfaktureringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Skatterådet tillagde det vægt, at de omhandlede transaktioner mellem Spørger, serviceselskabet og indkøbsselskabet, hvorefter rengøringsydelserne faktureredes gennem disse selskaber på forskellige vilkår, ikke var udtryk for den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed. Der var derimod tale om et kunstigt arrangement, som alene havde kunnet tilvejebringes som følge af, at det var aftalt mellem parter, der havde sammenfaldende økonomiske og forretningsmæssige interesser. Formålet med de pågældende transaktioner var endvidere, at Spørger opnåede en momsfradragsret, som Spørger ellers i henhold til momsloven ikke var berettiget til.◄

►Spørger påtænkte at byde på opgaven som kommende drifts- og vedligeholdelsesoperatør af Metroen i København. Såfremt Spørger vandt udbuddet, ville Spørger indgå en aftale med Metroselskabet I/S om at drifte og vedligeholde Københavns Metro i en periode på 12 år med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år. Spørgers indtægter ville hovedsageligt bestå af leverancer af momsfri persontransport.

Til brug for driften ønskede Spørger etablere en selskabsstruktur, der ville omfatte Spørger, et helejet indkøbsselskab og et helejet serviceselskab.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at indkøbsselskabet ved forudfakturering af indkøb af reservedele til serviceselskabet for hele kontraktperiodens længde på 12-15 år kunne flytte leveringstidspunktet, og dermed tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, fra leveringstidspunktet til forudfaktureringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Skatterådet tillagde det vægt, at de omhandlede transaktioner mellem Spørger, serviceselskabet og indkøbsselskabet, hvorefter reservedelene faktureredes gennem disse selskaber på forskellige vilkår, ikke var udtryk for den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed. Der var derimod tale om et kunstigt arrangement, som alene havde kunnet tilvejebringes som følge af, at det var aftalt mellem parter, der havde sammenfaldende økonomiske og forretningsmæssige interesser. Formålet med de pågældende transaktioner var endvidere, at Spørger opnåede en momsfradragsret, som Spørger ellers i henhold til momsloven ikke var berettiget til.◄

Spørger leverer brændstof til virksomhedskunder på langtidskontrakter, og påtænker at tilbyde et nyt samlet produkt til busselskaber. Produktet har til formål, at sikre busselskabet sikkerhed for de løbende omkostninger, så disse i videst muligt omfang gøres synlige/kendte på tidspunktet for kontraktindgåelsen.

Modellen indebærer, at Spørger først sælger brændstoffet til et Operatørselskab, som ejes 100 pct. af Spørger. Operatørselskabet videresælger derefter brændstoffet til et busselskab.

Modellen indebærer endvidere, at Spørger etablerer et fuldt funktionsdygtigt tankningsanlæg, der vil være ejet af Spørger. Anlægget vil blive stillet til rådighed for Operatørselskabet, mod at Operatørselskabet betaler et opstartshonorar til Spørger, der omfatter alle Spørgers omkostninger til etablering af tankningsanlægget.

Herudover vil Spørger opkræve en forudbetaling af Operatørselskabet i henhold til en driftsaftale, der også omfatter det brændstof, som Operatørselskabet skal sælge til busselskaberne.

Skatterådet kan ikke bekræfte:

• at Spørger skal opkræve moms af det opstartshonorar, som Spørger opkræver hos Operatørselskabet. Efter Skattestyrelsens opfattelse, er opstartshonoraret udtryk for betaling for at stille tankningsanlægget til rådighed for Operatørselskabet, hvilket må sidestilles med momsfri udlejning af fast ejendom i momslovens forstand.

Skatterådet kan bekræfte:

• at Spørger kan forudfakturere driftsomkostningerne ifølge en driftsaftale, herunder forudfaktureret brændstof, til Operatørselskabet for hele kontraktperioden, typisk 10-12 år, når Operatørselskabet samtidig betaler fakturaen.
• at Operatørselskabet har fuld fradragsret for den moms, der betales til Spørger ved forudbetaling på driftsaftalen, herunder forudfaktureret brændstof, da omkostningerne udelukkende vedrører Operatørselskabets momspligtige leverancer i form af levering af brændstof til busselskaber.

Sagen vedrørte en spørger som var taget under konkursbehandling. Som følge af konkursen ophørte spørgers medlemskab af andelsselskabet H1. Spørger havde efterfølgende fået udbetalt indestående på spørgers personlige ansvarlige konto, andelshaverkonto, forrentning af andelshaverkonto og andel af overskud fra H1’s salg af et datterselskab.

Skatterådet bekræftede, at momspligten for de nævnte betalinger indtræder på faktureringstidspunktet, hvis efterbetalingsfaktura udstedes umiddelbart efter repræsentantskabets beslutning om udbetaling af beløbene.

Sagen drejede sig om tidspunktet for udøvelse af fradragsretten. Spørger havde forpagtet Hotel A fra slutningen af 2016 og til 31. december 2019. Bortforpagter fakturerede først i april 2021 huslejen for hele perioden i form af 31 fakturaer og opkrævede huslejen for perioden som et engangsbeløb med tillæg af moms. En af parterne nedsat voldgiftsret bestemte i kendelse af 13. april 2021, at spørger skulle betale husleje for perioden, og at der hidtil blot havde været tale om henstand.

Spørger kunne udøve fradragsretten på tidspunktet for modtagelsen af fakturaerne i april 2021 og uden, at der skulle ske periodisering til og genoptagelse af afgiftsperioderne, hvor den konkrete levering af ydelserne fandt sted, jf. ML § 36 a, stk. 2, nr. 1.

Sagen drejede sig også om, hvorvidt der var nogen del af momsen for perioden, som faldt uden for 3-års fristen i SFL § 31, og som bortforpagter dermed ikke kunne opkræve.

Forpagtningsaftalen var omfattet af ML § 23, stk. 5, hvor leveringstidspunktet, jf. § 23, stk. 1, anses for at være ved udløbet af hver af de perioder, som afregninger eller betalinger vedrører.

Det blev lagt til grund, at de 31 fakturaer, som formodedes at være dateret samme dag, reelt set var en samlet faktura - én opkrævning - der dækkede hele perioden. Den sidste dag i perioden, som opkrævningen vedrørte, var den 31. december 2019, hvorfor denne dato ansås for at være leveringstidspunktet, jf. ML § 23, stk. 1 og stk. 5.

Da leveringstidspunktet og dermed afgiftspligten indtrådte den 31. december 2019, skulle 3-års fristen i SFL § 31 beregnes med udgangspunkt i den sidste afgiftsperiode i 2019 og ud fra udløbet af den relevante angivelsesfrist, jf. ML § 57. Fristen udløb således tidligst i begyndelsen af 2023, hvorfor der ikke var nogen del af momsen, som ikke kunne opkræves af bortforpagter.

Spørger driver busoperatørvirksomhed med egne og lejede busser. Spørger fællesregistreres med et serviceselskab (datterselskab) som servicerer både busoperatørens egne busser og leasingselskabets (datterselskab) busser. Serviceselskabet forudfakturerer serviceydelserne til leasingselskabet med moms for en periode på 6-12 år.

Når der er gået 5 år efter, at leasingselskabet har indkøbt de busser, der lejes ud til busoperatøren med moms, indgår leasingselskabet i en fællesregistrering med busoperatøren og serviceselskabet.

Skatterådet bekræftede, at serviceselskabet kan forudfakturere alle serviceomkostninger til leasingselskabet for hele kontraktperiodens længde på 6-12 år, når leasingselskabet samtidig betaler fakturaen.

Spørger driver togoperatørvirksomhed med leasede tog. Spørger leverer serviceydelser på de leasede tog til leasingselskabet (datterselskab). Spørger forudfakturerer serviceydelserne til leasingselskabet med moms for en periode på op til 26 år.

Når der er gået 5 år efter, at leasingselskabet har indkøbt de tog, der lejes ud til togoperatøren med moms, indgår leasingselskabet i en fællesregistrering med togoperatøren.

Skatterådet bekræftede, at serviceselskabet kan forudfakturere alle serviceomkostninger til leasingselskabet for hele kontraktperiodens længde på op til 26 år, når leasingselskabet samtidig betaler fakturaen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at elektricitet produceret i juni 2015 og faktureret 20-25 dage efter udløbet af produktionsmåneden momsmæssigt kunne anses for leveret før 1. juli 2015.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at spørger kunne anvende de nye regler om omvendt betalingspligt for visse leveringer af elektricitet i forbindelse med alle korrektioner af tidligere afregninger, som ville blive foretaget efter 30. juni 2015, når den tidligere afregning og dermed korrektionen vedrørte elektricitet leveret før 1. juli 2015.

Skatterådet kunne derimod bekræfte, at en række negative priselementer (balanceomkostninger, netomkostninger, producentgebyr og administrationsomkostning) ved spørgers køb af elektricitet var omfattet af den omvendte betalingspligt som negative priselementer ved opgørelsen af vederlaget for elektricitet leveret af vindmølleejere til spørger.

Skatterådet bekræftede, at spørger ikke skulle betale moms af forudbetalinger for leverancer til selskaber i et EU-land og et tredjeland. Skatterådet afviste at besvare, om det  kunne anses for dokumenteret, at varerne var transporteret til EU-landet henholdsvis tredjelandet. SKAT udtalte vejledende, at det kunne anses for dokumenteret, at varerne var transporteret til EU-landet, når et dansk selskab, i samme koncern som de to selskaber, varetog transporten til EU-landet og løbende kvitterede for, at varerne var indleveret til det danske selskab henholdsvis ankommet til EU-landet. Endelig udtalte SKAT, at varerne kunne anses for udført til tredjelandet for spørgers regning, uanset at varerne blev forsendt i en container, der blev delt med det danske selskab og evt. andre leverandører.