D.A.7.2.4 Modifikation: Faktureringstidspunktet ML § 23, stk. 2
Indhold
Dette afsnit beskriver, at momspligten indtræder for leverancer på faktureringstidspunktet, når faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. Se ML § 23, stk. 2.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Løbende leverancer
- Betalingsstandsning
- Eksempler
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
- Afsnit D.A.7.2.3 Udgangspunkt: Leveringstidspunktet ML § 23, stk. 1 om, at momspligten som udgangspunktet indtræder på leveringstidspunktet
- Afsnit D.A.7.2.5 Modifikation: Forudbetalingstidspunktet ML § 23, stk. 3 om, at momspligten indtræder på forudbetalingstidspunktet, når betaling sker inden levering eller fakturering
- Afsnit D.A.4.2.5 Platforme mv. om momspligtens indtræden i forbindelse med leveringer omfattet af de særlige regler om platforme mv., der har virkning fra 1. juli 2021,
- Afsnit D.A.6.2.1.4 Særligt om periodisering - Ændrede leveringsstedsregler i 2015 om periodisering i forbindelse med de ændrede leveringsstedsregler i 2015.
Regel
I praksis vil det ofte være vanskeligt at fastslå, hvornår leveringen har fundet sted. Hvis der i forbindelse med leverancen er udstedt en faktura, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, forudsat at faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.
Fakturaer skal udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest derefter. Se afsnit A.B.3.3.1.2 Faktureringspligten. Det følger indirekte af ML (momsloven) § 23, stk. 2, at afslutningstidspunktet er lig med leveringstidspunktet efter § 23, stk. 1. Se SKM2022.56.SR.
Momsloven giver ingen nærmere angivelse af, hvad der skal forstås ved "snarest efter". Hvad der skal forstås herved, må derfor bero på en konkret vurdering.
I visse brancher udstedes der ikke altid en faktura i forbindelse med leverancen. Fastlæggelsen af beskatnings- og fradragstidspunktet må her ske på grundlag af afregningsbilag el.lign., der kan træde i stedet for en faktura.
Det er ikke tilladt at benytte PBS-betalingsoversigtens udstedelsesdato (den 1. i måneden) som fakturadato. Det er et krav, at hver fakturering/transaktion på betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en almindelig faktura. Dette betyder, at hver transaktion skal forsynes med en særskilt udstedelsesdato (fakturadato). Se TfS1999, 834TSS.
Løbende leverancer
Virksomheder, som opkræver abonnementsafgift og lign. for leverancer af varer og ydelser, eller som opkræver lejebeløb for udlejning af varer, erhvervslejemål etc., foretager ofte samlet udsendelse af et antal girokort, der kan være vedlagt en særlig opgørelse, der efter form og indhold er udformet som en faktura. Virksomhederne skal som hovedregel betale moms af hele det opkrævede beløb i den momsperiode, hvori den samlede udsendelse af giroindbetalingskortene finder sted.
En fravigelse fra denne hovedregel kan tillades, hvis indbetalingskortene er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdato. Se afsnit A.B.3.3.1.4 Fakturaens indhold - fuld faktura.
Betalingsstandsning
I tilfælde, hvor en momsregistreret virksomhed går i betalingsstandsning, skal der betales moms af leverancer indtil betalingsstandsningsdagen.
For igangværende byggearbejder og lign., som ikke fuldt ud er faktureret til modtageren, skal der, med betalingsstandsningsdagen som skæringstidspunkt, ske særskilt fakturering af værdien af den resterende del af det udførte arbejde. Opgørelsen af denne værdi baseres på en faktisk opgørelse pr. betalingsstandsningsdagen, dvs. stadeværdi med fradrag af allerede fakturerede og/eller modtagne acontobeløb, eventuelt beregnet i forhold til den entreprisesum, der er aftalt for de pågældende leverancer.
Det kan forekomme, at et bo selv forestår færdiggørelsen af et igangværende arbejde, men undlader at foretage den nævnte opgørelse pr. betalingsstandsningstidspunktet. Sådanne arbejder faktureres som svarende til forskellen mellem de beløb, som den afmeldte virksomhed har faktureret før betalingsstandsningen (acontobetalinger), og den aftalte entreprisesum inkl. eventuelle reguleringer. I sådanne tilfælde skal leverancerne som helhed (det beløb, som boet har faktureret) henføres til boets momsregnskab som omsætning på faktureringstidspunktet.
Eksempler
Der er eksempler fra retspraksis om momspligtens indtræden for leverancer på faktureringstidspunktet:
- Fakturering inden slutseddels underskrivelse
- Ren- og vedligeholdelse af gravsteder.
Ad a) Fakturering inden slutseddels underskrivelse
Leveringstidspunktet for ejendomsmæglerydelser er det tidspunkt, hvor både sælger og køber har underskrevet en ubetinget slutseddel. Datoen for slutsedlens underskrivelse er afgørende for, i hvilken momsperiode salæret skal medregnes til den momspligtige omsætning. Ejendomsmæglere kan anse faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, dvs. slutsedlens underskrivelse. Se TfS1997, 707MNA.
Ad b) Ren- og vedligeholdelse af gravsteder
Momspligten for ren- og vedligeholdelse af gravsteder mv. indtræder på faktureringstidspunktet, jf. ML (momsloven) § 23, stk. 2, eller ved gravstedsejers indbetaling af gravstedskapitalen til menighedsrådet eller Stiftsøvrigheden, hvis indbetalingen sker forud for faktureringstidspunktet, jf. ML (momsloven) § 23, stk. 3. Se SKM2009.423.SKAT.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| TfS1997, 707MNA | Et ejendomsmæglersalær anses principielt for leveret (salæret tjent), når både sælger og køber har underskrevet en ubetinget slutseddel. Det er altså datoen for slutsedlens underskrivelse, der er afgørende for, i hvilken momsperiode salæret skal medregnes til den momspligtige omsætning. Ejendomsmæglere, som udsteder faktura, kan anse faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning (slutsedlens underskrivelse). | |
| Skatterådet | ||
| SKM2022.124.SR | Sagen vedrørte en spørger som var taget under konkursbehandling. Som følge af konkursen ophørte spørgers medlemskab af andelsselskabet H1. Spørger havde efterfølgende fået udbetalt indestående på spørgers personlige ansvarlige konto, andelshaverkonto, forrentning af andelshaverkonto og andel af overskud fra H1’s salg af et datterselskab. Skatterådet bekræftede, at momspligten for de nævnte betalinger indtræder på faktureringstidspunktet, hvis efterbetalingsfaktura udstedes umiddelbart efter repræsentantskabets beslutning om udbetaling af beløbene. | |
| SKM2022.56.SR | Sagen drejede sig om tidspunktet for udøvelse af fradragsretten. Spørger havde forpagtet Hotel A fra slutningen af 2016 og til 31. december 2019. Bortforpagter fakturerede først i april 2021 huslejen for hele perioden i form af 31 fakturaer og opkrævede huslejen for perioden som et engangsbeløb med tillæg af moms. En af parterne nedsat voldgiftsret bestemte i kendelse af 13. april 2021, at spørger skulle betale husleje for perioden, og at der hidtil blot havde været tale om henstand. Spørger kunne udøve fradragsretten på tidspunktet for modtagelsen af fakturaerne i april 2021 og uden, at der skulle ske periodisering til og genoptagelse af afgiftsperioderne, hvor den konkrete levering af ydelserne fandt sted, jf. ML (momsloven) § 36 a, stk. 2, nr. 1. Sagen drejede sig også om, hvorvidt der var nogen del af momsen for perioden, som faldt uden for 3-års fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, og som bortforpagter dermed ikke kunne opkræve. Forpagtningsaftalen var omfattet af ML (momsloven) § 23, stk. 5, hvor leveringstidspunktet, jf. § 23, stk. 1, anses for at være ved udløbet af hver af de perioder, som afregninger eller betalinger vedrører. Det blev lagt til grund, at de 31 fakturaer, som formodedes at være dateret samme dag, reelt set var en samlet faktura - én opkrævning - der dækkede hele perioden. Den sidste dag i perioden, som opkrævningen vedrørte, var den 31. december 2019, hvorfor denne dato ansås for at være leveringstidspunktet, jf. ML (momsloven) § 23, stk. 1 og stk. 5. Da leveringstidspunktet og dermed afgiftspligten indtrådte den 31. december 2019, skulle 3-års fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31 beregnes med udgangspunkt i den sidste afgiftsperiode i 2019 og ud fra udløbet af den relevante angivelsesfrist, jf. ML (momsloven) § 57. Fristen udløb således tidligst i begyndelsen af 2023, hvorfor der ikke var nogen del af momsen, som ikke kunne opkræves af bortforpagter. | |
| SKM2015.626.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at elektricitet produceret i juni 2015 og faktureret 20-25 dage efter udløbet af produktionsmåneden momsmæssigt kunne anses for leveret før 1. juli 2015. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at spørger kunne anvende de nye regler om omvendt betalingspligt for visse leveringer af elektricitet i forbindelse med alle korrektioner af tidligere afregninger, som ville blive foretaget efter 30. juni 2015, når den tidligere afregning og dermed korrektionen vedrørte elektricitet leveret før 1. juli 2015. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at en række negative priselementer (balanceomkostninger, netomkostninger, producentgebyr og administrationsomkostning) ved spørgers køb af elektricitet var omfattet af den omvendte betalingspligt som negative priselementer ved opgørelsen af vederlaget for elektricitet leveret af vindmølleejere til spørger. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed