Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2026-1
<< >>

D.A.11.7.4 Regulering af debitors fradrag ved tvangsakkord ML § 37, stk. 10

►Indhold◄

►Dette afsnit beskriver debitors forpligtelse til at regulere fradraget, hvis debitors forpligtelser nedsættes eller bortfalder ved tvangsakkord.◄

►Afsnittet indeholder:◄

  • ►Lovgrundlag◄
  • ►Regel◄
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄

►Se også◄

►Se også afsnit D.A.8.1.1.6.2 om debitors stilling.◄

►Lovgrundlag◄

►ML § 37, stk. 10, har følgende ordlyd:◄

►"Nedsættes eller bortfalder en virksomheds forpligtelser ved tvangsakkord, jf. KL § 10 a, stk. 1, 1. pkt., reguleres virksomhedens fradrag i overensstemmelse med nedsættelsen eller bortfaldet af disse."◄

►Regel◄

►Hvis en virksomheds forpligtelser nedsættes eller bortfalder ved tvangsakkord, jf. KL § 10 a, stk. 1., 1. pkt., har virksomheden pligt til at regulere det fradrag for købsmoms, som virksomheden har foretaget vedrørende den fordring, der nedsættes eller bortfalder.◄

►Bestemmelsen blev indsat i momsloven ved § 1, nr. 4, i lov nr 1783 af 29. december 2025 og har virkning fra den 1. januar 2026 som følge af EU-Domstolens dom i sag C-396/16, T-2. Det fremgår af denne dom, at en nedsættelse eller bortfald af en skyldners forpligtelser, der følger af en endelig godkendelse af en tvangsakkord, medfører, at der skal ske regulering af skyldnerens momsfradrag. Bestemmelsen indebærer, at en virksomhed, som har forpligtelser i form af udestående regninger, som denne ikke kan betale, og som følge heraf opnår en tvangsakkord, hvorved disse forpligtelser nedsættes eller bortfalder, har pligt til at regulere sit momsfradrag i overensstemmelse hermed. Momsfradrag, som virksomheden har taget, der som følge af tvangsakkorden ikke længere afspejler en erlagt betaling, skal reguleres i overensstemmelse med den procentvise nedsættelse af den pågældende forpligtelse henholdsvis i overensstemmelse med bortfaldet af denne.◄ 

►Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
EU-domme
 ►C-396/16, T-2◄ ►Artikel 185, stk. 1, i momssystemdirektivet skulle fortolkes således, at en nedsættelse af en skyldners forpligtelser, der fulgte af en endelig godkendelse af en tvangsakkord, udgjorde en ændring af de elementer, som var taget i betragtning ved fastsættelsen af fradragsbeløbet som omhandlet i denne bestemmelse.

Artikel 185, stk. 2, første afsnit, skulle fortolkes således, at en nedsættelse af en skyldners forpligtelser, der fulgte af en endelig godkendelse af en tvangsakkord, ikke udgjorde et tilfælde af helt eller delvis ubetalte transaktioner, der ikke gav anledning til regulering af det oprindeligt foretagne fradrag, eftersom denne nedsættelse var endelig, hvilket det dog tilkom den forelæggende ret at efterprøve.◄

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.