Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

D.A.11.4.2.2.1 Beregning af den samlede omsætning

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for beregning af den samlede omsætning.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Undtagelse: Særlige ordninger for momsgrundlaget
  • Etableret i mere end et land
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

  • D.A.4 om momspligtige transaktioner
  • D.A.7 om momspligtens indtræden (periodisering)
  • D.A.8 om momsgrundlaget
  • D.A.11.4.2.2.2 om beløb, som udgør momspligtig omsætning
  • D.A.11.4.2.2.3 om beløb, som udgør momsfri omsætning
  • D.A.21.3.4.6.6 om opgørelse af delvis fradragsret i byggevirksomheder, som har både momspligtig og momsfri omsætning.

Regel

Den samlede omsætning opgøres, som den samlede årlige omsætning - uden moms - for de transaktioner, for hvilke der er fradragsret, samt for de transaktioner, for hvilke der ikke er fradragsret. Se Momssystemdirektivets artikel 174.

Omsætningsbeløb, der ikke indgår i momsgrundlaget, fordi momspligten ikke er indtrådt endnu, indgår heller ikke i omsætningen. Se EF-domstolens dom i sag C-536/03, António Jorge Lda.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at "omsætningen" for den enkelte transaktion som udgangspunkt er momsgrundlaget.

Den samlede omsætning i regnskabsåret er derfor det samlede momsgrundlag for de transaktioner, som kan periodiseres til regnskabsåret. Se omtalen i D.A.11.4.2.1 Generelt om indkøb der vedrører både momspligtige og momsfritagne aktiviteter af ML (momsloven) § 38, stk. 4, og momsbekendtgørelsens § 17 om foreløbig opgørelse af fradragsprocenten.

Undtagelse: Særlige ordninger for momsgrundlaget

I forbindelse med særlige ordninger for momsgrundlaget, dvs. marginmoms (rejsebureauer og brugtmoms), normalværdi og særligt reduceret grundlag (ML (momsloven) § 28, stk. 4 (udtagning af visse aktiver), og ML § 30 (salg eller udtagning til ejerens private brug af motorkøretøjer, der har været anvendt til udlejning eller køreundervisning, samt kunstnere eller disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande)) er omsætningen det samlede vederlag for de transaktioner, som kan periodiseres til regnskabsåret, dvs. momsgrundlaget opgjort efter de normale regler og ikke efter de pågældende særlige regler. Se SKM2010.838.SR.

Undtagelse fra undtagelsen - Interesseforbundne parter

Bemærk, at hvis Skatteforvaltningen har givet et påbud efter ML (momsloven) § 29, stk. 2, beregnes omsætningen som momsgrundlaget opgjort efter de særlige regler i ML (momsloven) § 29, stk. 2. Se D.A.8.1.4.2 Opgørelse af momsgrundlaget ved interessefællesskab. Dvs. i tilfælde af leverancer fra leverandører, der ikke har fuld fradragsret, og som leverer momsfrie leverancer under indkøbs- eller fremstillingsprisen eller leverer momspligtige leverancer til en pris over normalværdien.

Etableret i mere end et land

Hvis virksomheden er etableret (dvs. har hjemsted henholdsvis fast forretningssted, se D.A.6.2.3 Kundens og leverandørens etableringssted) i mere end et land, skal beregningen af omsætningen og beregningen af fradragsprocent (pro rata-sats) sker særskilt for hver etablering. Se EU-domstolens dom i sag C-388/11, Le Crédit Lyonnais.

Momsudvalget

Ved beregningen af pro rata-satsen for fradragsret nævnt i momssystemdirektivets artikel 174 for en afgiftspligtig persons etablering (hovedkontor eller filial) placeret i en medlemsstat (herefter etablering A1) bekræfter momsudvalget i en retningslinje næsten enstemmigt, at vederlaget modtaget af etablering A1 for ydelser, som den har leveret i en anden medlemsstat eller et tredjeland alene skal medtages i etablering A1's omsætning, og at dette vederlag ikke kan allokeres til en anden af den afgiftspligtige persons etableringer (herefter etablering A2) i et andet land, selv hvis etablering A2 er placeret i det land, hvor ydelserne leveres.

Ved beregningen af pro rata-satsen for fradragsret nævnt i momssystemdirektivets artikel 174 bekræfter momsudvalget næsten enstemmigt, at omsætning i forbindelse med leveringer af ydelser foretaget af en afgiftspligtig persons etablering (hovedkontor eller filial) placeret i en medlemsstat eller et tredjeland (herefter etablering A1) ikke kan delvis allokeres til en anden af den afgiftspligtige persons etableringer (herefter etablering A2) i et andet land, selv hvis etablering A2 måtte have udført ydelser uden vederlag (interne ydelser) for etablering A1, der gjorde det muligt for etablering A1 at udføre sine ydelser for dens kunder.

Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse.

Se retningslinje WP 874, DOK I fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 102. møde.

 Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4 Momsens indførelse. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-165/17, Morgan Stanley & Co international plc

Sjette direktivs artikel 17, stk. 2, 3 og 5, og artikel 19, stk. 1, samt artikel 168, 169 og 173-175 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at der for så vidt angår de udgifter, der er afholdt af en filial registreret i en medlemsstat, som udelukkende anvendes til såvel momspligtige transaktioner som til transaktioner fritaget for denne afgift, der udføres af denne filials hovedsæde beliggende i en anden medlemsstat, skal anvendes en pro rata-sats for fradraget, der fremkommer ved, at der opstilles en brøk, hvis nævner udgøres af omsætningen - uden moms - for disse transaktioner alene, og hvis tæller udgøres af afgiftspligtige transaktioner, når disse ville give ret til fradrag, såfremt de blev udført inden for filialens registreringsmedlemsstat, herunder når denne ret til fradrag følger af, at sidstnævnte har foretaget et valg om at lade transaktioner udført i denne stat være momspligtige.

Sjette direktivs artikel 17, stk. 2, 3 og 5, og artikel 19, stk. 1, samt artikel 168, 169 og 173-175 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at med henblik på beregningen af den pro rata-sats for fradraget, der gælder for de generalomkostninger for en filial registreret i en medlemsstat, som anvendes i forbindelse med gennemførelsen af både transaktioner, der udføres af denne filial i denne medlemsstat, og transaktioner, der udføres af filialens hovedsæde etableret i en anden medlemsstat, skal transaktioner udført af såvel filialen som af hovedsædet medregnes i nævneren af den brøk, som udgør pro rata-satsen for fradraget, idet det skal præciseres, at der i brøkens tæller, ud over afgiftspligtige transaktioner, som filialen udfører, skal optræde alene de afgiftspligtige transaktioner, som hovedsædet udfører, når disse ligeledes ville give ret til fradrag, såfremt de blev udført inden for den pågældende filials registreringsmedlemsstat.

Ved redaktionens slutning, har Skattestyrelsen endnu ikke tilendebragt sine overvejelser omkring dommens betydning for dansk praksis.

C-388/11, Le Crédit Lyonnais

Et selskab, hvis hovedsæde er beliggende i en medlemsstat, kan ved beregningen af den pro rata-sats for fradraget, der finder anvendelse i denne medlemsstat, ikke medregne omsætningen i sine filialer, der er beliggende i andre medlemsstater eller i tredjelande.

Skattestyrelsen forstår forholdene i hovedsagen (den konkrete sag) sådan, at alle selskabets filialer i andre lande udgjorde faste forretningssteder i momslovens forstand.

C-536/03, António Jorge Lda

6. momsdirektivs artikel 19, stk. 1, er til hinder for, at værdien af igangværende arbejder, der udføres af en afgiftspligtig person ved udøvelse af byggevirksomhed, medregnes i nævneren i den brøk, hvorved pro rata-satsen for fradraget fastsættes, når denne værdi ikke svarer til overdragelser af varer eller ydelser, som den afgiftspligtige person allerede har udført, eller som har givet anledning til, at der er udfærdiget afregninger og/eller sket forudbetaling.

Dommen er ligeledes omtalt i afsnit D.A.21.3.4.6.6.3 Delvis fradragsret for andre udgifter ML § 38.

Landsretten

SKM2023.264.ØLR

►Sagen angik, om A A/S, der driver momsfritaget forsikringsvirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, og derfor ikke har fradragsret for moms af sine indkøb i medfør af momslovens § 37, stk. 1, for årene 2007-2011 havde krav på (yderligere) godtgørelse af et momsbeløb på ca. 57 mio. i medfør af den dagældende momslovs § 45, stk. 4. Dette beroede på, om omsætningen fra A's faste forretningssted i Norge ved salg af forsikringer til norske kunder kunne medregnes ved opgørelsen af godtgørelsen.◄

►På baggrund af en gennemgang af EU-Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af momssystemdirektivets artikel 169, litra c, som er gennemført ved momslovens § 45, stk. 4, navnlig dommen i sag C-388/11, Crédit Lyonnais, gav Østre Landsret Skatteministeriet medhold i, at A ikke kunne medregne omsætningen fra det faste forretningssted.◄

►Henset til de bærende hensyn som anføres i EU-Domstolens dom i Le Crédit Lyonnais, herunder princippet om territorial tilknytning og princippet om momsens neutralitet, fandt Østre Landsret, at det endvidere ikke kan antages at have selvstændig betydning for hovedsædets adgang til at inddrage det faste forretningssteds omsætning ved beregningen af hovedsædets pro rata-sats, om hovedsædet og det faste forretningssted momsretligt måtte anses for at udgøre én afgiftspligtig person eller to selvstændige afgiftspligtige personer. Landsretten fandt derfor, at den omstændighed, at det faste forretningssted i Norge i momsretlig henseende skulle betragtes som en selvstændig afgiftspligtig person i forhold til A A/S som følge af, at A A/S indgik i en dansk fællesregistrering, ikke kunne føre til et andet resultat.◄

►Landsretten fandt derudover, at det ville være uforeneligt med EU-Domstolens fortolkning af momssystemdirektivets artikel 169, litra c, såfremt den norske filial i den foreliggende situation ansås for formidler af forsikringsydelserne i medfør af momslovens § 4, stk. 4, med den konsekvens, at A A/S kunne medregne den norske filials omsætning i opgørelsen af selskabets momsgodtgørelse i Danmark.◄

►Vedrørende et subsidiært spørgsmål i sagen gav landsretten ministeriet medhold i, at A ikke havde dokumenteret at have allokeret omkostninger til (gen-)forsikring til det faste forretningssted, hvilket kunne have medført, at A havde ret til en vis - mindre - godtgørelse.◄

►Skatteministeriet blev herefter frifundet for A's påstande.◄

Dommen er ligeledes omtalt i afsnit D.A.21.3.4.6.6.3 Delvis fradragsret for andre udgifter ML § 38.

Landsskatteretten

SKM2022.527.LSR

Det daværende SKAT forhøjede en produktionsskoles momstilsvar, da SKAT anså nogle af skolens indtægter i form af tilskud for at være omfattet af momslovens anvendelsesområde og en række af skolens udgifter for ikke at være eller kun at være delvist fradragsberettigede.

Landsskatteretten anførte med henvisning til EU-Domstolens dom i sagen C-381/01, at et tilskud var omfattet af momslovens anvendelsesområde, hvis det blev ydet til en erhvervsdrivende mod, at denne leverede en bestemt ydelse til en aftager, som drog fordel af tilskuddet. Det var ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarede til faldet i prisen på den leverede ydelse, men at der var et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet.

Landsskatteretten fandt, at tilskud fra to kommuner til henholdsvis et psykologprojekt og et kunstprojekt var omfattet af momslovens anvendelsesområde, da der i begge tilfælde forelå levering af ydelser mod vederlag, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1. Tilskuddene skulle dermed indgå ved opgørelsen af den delvise fradragsret efter ML (momsloven) § 38, stk. 1. Et tredje beløb hidrørte ikke fra et retsforhold mellem skolen og giveren om gensidig udveksling af ydelser og var derfor ikke momspligtigt, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1.

Hvad angik en række af skolens forskellige udgifter i forbindelse med aktiviteter i køkken- og træværksted m.m., fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, at nogle var fuldt fradragsberettigede, andre ikke-fradragsberettigede, og andre igen var anvendt til såvel fradragsberettigede som ikke-fradragsberettigede formål.

Landsskatteretten ændrede dermed afgørelsen på flere punkter og hjemviste sagen til Skattestyrelsen med henblik på at foretage en opgørelse af skolens delvise fradragsret, jf. ML (momsloven) § 38, stk. 1, og de talmæssige konsekvenser.

 

SKM2022.184.LSR

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde forhøjet selskabets afgiftstilsvar, idet de faktisk modtagne vederlag for selskabets kantineleverancer skal indgå i omsætningen ved opgørelsen af selskabets fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, 1. pkt. Ved afgørelsen lagde Landsskatteretten vægt på, at det følger af momslovens § 38, stk. 1, 1. pkt., og de bagvedliggende bestemmelser i momssystemdirektivet, at omsætningen består af de samlede indtægter hidrørende fra de afgiftspligtige transaktioner. Derimod fremgår det ikke af bestemmelsen, at omsætningen i tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget er fastsat i henhold til bestemmelsen i momslovens § 29, stk. 1, jf. § 28, stk. 3, skal opgøres på baggrund af det fikserede afgiftsgrundlag.

 

Skatterådet

 

►SKM2023.184.SR◄

►Spørger er en dansk filial af selskab i et andet EU-land, der leverer finansielle ydelser. Filialen bidrager hertil ved levering af interne ydelser til hovedkontoret. Spørger leverer desuden ydelser i forbindelse med forvaring og forvaltning af værdipapirer direkte til hovedkontorets danske kunder. Spørger fakturerer og opkræver vederlag fra de eksterne kunder for levering af depotydelserne.

Hverken hovedkontoret eller filialen indgår i en momsmæssig fællesregistrering.

 Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger under de omhandlede omstændigheder efter gældende praksis har fuld momsfradragsret for indkøb efter ML (momsloven) § 37, stk. 1.◄

►Bemærk: Spørger kunne støtte ret på hidtidig dansk praksis, indtil Skattestyrelsen offentliggør en praksisændring som følge af EU-Domstolens dom i sag C-165/17, Morgan Stanley & Co International plc◄

SKM2015.333.SR

Skatterådet svarede nej til, at en almen boligafdeling skulle betale moms af den samlede elproduktion produceret på afdelingens solcelleanlæg. Der skulle kun betales moms af den el, der blev leveret til elnettet mod vederlag.

Skatterådet svarede endvidere nej til, at en almen boligafdeling skulle betale moms af egenproduceret el, der blev aftaget af afdelingens beboere og afdelingens fællesarealer. Levering af el som led i udlejning af boliger var fritaget for moms, og forbrug af el på fællesarealerne blev anset som levering af el som led i den momsfri udlejning.

Skatterådet bekræftede, at når en almen boligorganisation er momsregistreret for levering el til elnettet, er der delvis fradragsret for moms af udgifter, der knytter sig til bl.a. drift, vedligeholdelse, administration og anskaffelse af solcelleanlæg. Fradragsretten opgøres på baggrund af boligorganisationens samlede omsætning.

 

SKM2010.838.SR

En rejsearrangør vil være registreringspligtig, når det samlede beløb eksklusiv moms, der skal betales af de rejsende for rejseydelser omfattet af særordningen for rejsebureauer, og øvrige vederlag eksklusiv moms, der modtages for andre momspligtige ydelser, overstiger 50.000 kr.

Det bindende svar er ligeledes omtalt i afsnit D.A.14.2.2 Bundgrænse for registrering ML § 48, stk. 1.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.