►Regel

Det fremgår af ESL § 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan pålægge dækningsafgift på erhvervsejendomme, der anvendes til kontor, hotel, fabrik, værksted eller lignende øjemed. Opregningen i bestemmelsen er ikke udtømmende.

Bemærk

Kommunalbestyrelsen er den kompetente myndighed til at vurdere, om en ejendom anvendes til dækningsafgiftspligtige formål. Det er således kommunalbestyrelsen, som afgør, hvad der skal forstås ved "lignende øjemed".

Foruden de formål der udtrykkeligt er nævnt i bestemmelsen, omfattes efter praksis formål som fx pengeinstitut, biograf, teater, restaurant, teglværk, kraftværk, varmeværk, vaskeri og tankstation. Desuden vil fx slagterier, skibsværfter, og mejerier efter praksis kunne pålægges dækningsafgift. Det samme gælder fx lagerbygninger, pak- og kølehuse, silo- og tankanlæg, idet sådanne bygninger og anlæg sædvanligvis anvendes som led i en forretnings- eller fabrikationsvirksomhed.

Dækningsafgift på erhvervsejendomme omtales også som "erhvervsdækningsafgift".

Det er ejendommens faktiske lovlige anvendelse, der er afgørende for, om en ejendom vil kunne pålægges dækningsafgift.

For udlejede ejendomme er det lejerens anvendelse af det lejede, der er afgørende. Erhvervsmæssig udlejning er således ikke i sig selv et dækningsafgiftspligtigt formål. Ejendommen skal anvendes til et dækningsafgiftspligtigt formål.

Se også:

•      Ejendomme, som kun delvist anvendes til dækningsafgiftspligtige formål (C.H.4.4.5.2 Erhvervsejendomme, som kun delvist anvendes til dækningsafgiftspligtige formål)
• Ejendomme, som er fritaget for grundskyld (C.H.4.4.5.3 Erhvervsejendomme, som er fritaget for grundskyld, jf. ESL § 5, stk. 1)◄