Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.G.4.8 Strafansvar mm.

Indhold

Afsnittet beskriver PALs straffebestemmelser.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Selskabers strafansvar
  • Overtrædelse af bekendtgørelsen
  • Bøde uden retslig forfølgning
  • Ransagning
  • PAL § 32 a.

Regel (PAL § 32, stk. 1 og 2)

Det er muligt med bøde at straffe den, der med forsæt eller grov uagtsomhed har

  • afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for PAL-skattekontrollen
  • undladt at indsende opgørelse efter PAL §§ 21-24 og/eller
  • undladt at betale PAL-skatten rettidigt.

Hvis der er handlet med fortsæt til at skatteunddragelse, kan der straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Selskabers straffeansvar (PAL § 32, stk. 4)

Skattepligtige selskaber efter PAL § 1, stk. 2 kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Se .§§ 25 - 27 i straffeloven (Lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28. september 2022).

Overtrædelser af bekendtgørelsen (PAL § 32, stk. 3)

I forskrifter, som er udstedt efter PAL, kan der fastsættes straf i form af bøde, hvis forskriften overtrædes.

Se § 30 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven.

Den, der overtræder bekendtgørelsens §§ 1-6 og § 11 om indsende/videregivelse af oplysninger til brug for skatteberegningen, kan få en bøde. Strafansvaret kræver forsæt eller grov uagtsomhed.

I bekendtgørelsen § 31 er der hjemmel til at pålægge selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, ved overtrædelse af bekendtgørelsen.

Bøde uden retslig forfølgning (PAL § 33)

Skattestyrelsen kan overfor den pågældende, der har overtrådt loven, tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning.

Det er en betingelse, at overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde og den pågældende

  • erkender sig skyldig i overtrædelsen og
  • erklærer sig parat til at betale den bøde, som Skattestyrelsen har nævnt i tilkendegivelsen inden for en nærmere angivet frist.

Fristen kan forlænges efter begæring. Se PAL § 33, stk. 1.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift, og at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, anvendes på samme måde. Se PAL § 33, stk. 2.

Den videre forfølgning bortfalder, når bøden

  • er betalt i rette tid,
  • inddrevet efter vedtagelsen eller
  • afsonet.

Se PAL § 33, stk. 3.

Ransagning (PAL § 34)

Der er også i PAL § 34 hjemmel til ransagning efter retsplejelovens regler i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov, i det omfang overtrædelserne kan medføre frihedsstraf.

PAL § 32 a

Ved § 5, nr. 2, i lov nr. 789 af 4. maj 2021, er der indsat en ny § 32 a i pensionsafkastbeskatningsloven.  Loven trådte i kraft den 1. juli 2021.

Det følger af PAL § 32 a, stk. 1, at virksomheder, der efter PAL § 29, stk. 3, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. PAL § 32 a, stk. 3.

PAL § 32 a, stk. 1, vil sammen med PAL § 32 a, stk. 3, medføre, at virksomheder, der efter PAL § 29, stk. 3, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest fire uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, vil kunne straffes med bøde.

Det følger endvidere af PAL § 32 a, stk. 2, 1. pkt., at virksomheder, der efter udløbet af fireugersfristen i PAL § 32 a, stk. 1, modtager en skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i PAL § 32a, stk. 1, kan straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med bøde efter PAL § 32 a, stk. 2, 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.

Der henvises til forarbejderne (L 137) til § 5, nr. 2, i lov nr. 789 af 4. maj 2021 for en nærmere beskrivelse af den nye § 32 a, i pensionsafkastbeskatningsloven.  

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.