Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.G.2.7.2.2.4 Særligt, hvis der er flere konti for samme opsparingstype i pengeinstitutter

Regel

Når der er oprettet flere ordninger af samme type for den samme opsparingstype bliver nedsættelsen beregnet under ét for samtlige ordninger af samme type i pengeinstituttet, som tilhører den enkelte pensionsopsparer. det gælder så længe ordningerne er i gang. 

Se § 8 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven.

En ordning kan også være opdelt på flere konti, hvis opsparingen helt eller delvist er investeret i værdipapirer med tilknyttet depot.

Der kan også være anvendt flere konti af hensyn til afgiftsberegningen efter pensionsbeskatningsloven (PBL (pensionsbeskatningsloven)), hvor der skal benyttes forskellige satser afhængigt af, hvornår opsparingen har fundet sted.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ordlyden af PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10, stk. 1, 1. pkt., hvor det anføres, at beskatningsgrundlaget nedsættes med en så stor del som "værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret" medfører, at 1982-friholdelsen aldrig kan blive over 100 %. Dette gælder også ved sambeskatning, jf. §§ 8 og 10 i Bek. nr. 1138 af 22. oktober 2014.  

Det er dermed Skattestyrelsens opfattelse, at en ordning ikke kan have en 1982-værdi som er større end ordningens aktuelle værdi - uanset om ordningen indgår i sambeskatning efter bkg. 1138 §§ 8 og 10 eller ej. Såfremt ordningens aktuelle værdi er mindre end 82-værdien, nedskrives 82-værdien til den aktuelle værdi, se afsnit C.G.2.7.6 Delvis udbetaling (PAL § 10, stk. 5).

Eksempel 

Ordninger af samme type
Ex. Ratepensioner, hvoraf en eller flere er under udbetaling

Værdi ult. Året

82-værdi

Beskatningsgrundlag

Ordning 1

100.000

100.000

5.000

Ordning 2

900.000

0

60.000

Ordning 3

200.000

50.000

10.000

I alt

1.200.000

150.000

75.000

 
I henhold til afsnit C.G.2.7.6 Delvis udbetaling (PAL § 10, stk. 5), skal der ikke ske opgørelse efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 23, ved løbende udbetalinger efter aftalen fra en ratepension. Disse ratepensioner indgår derfor i sambeskatningen efter § 8 og § 10 i Bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014.
 
Friholdelse efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10 = 75.000 * 150.000/1.200.000 = 9.375 kr. 
  

Beskatningsgrundlag efter friholdelse er herefter = 75.000 - 9.375 = 65.625
 
PAL-skatten heraf er = 65.625 * 15,3 % = 10.041
 
Den positive skat på 10.041 skal fordeles mellem ordning 1-3 i henhold til de beskrevne principper i afsnit C.G.2.2 Beskatningsgrundlag og opgørelse for ordninger i penge- og kreditinstitutter, pensionskonti omfattet af PBL § 42 og selvpensioneringskonti omfattet af PBL § 51 A (PAL § 3) nederst.


Til ordning 1 fordeles =   5.000/75.000 * 10.041 =     669,40
Til ordning 2 fordeles = 60.000/75.000 * 10.041 =  8.032,80
Til ordning 3 fordeles = 10.000/75.000 * 10.041 = 1.338,80

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.