Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.G.1.1.2.1 Hvilke ordninger er omfattet

Indhold

Afkastet af de ordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens (PBL) kapitel 1, er skattepligtigt efter PAL § 1, stk. 1, nr. 1.

Det drejer sig om følgende ordningstyper:

  • Pensioner med løbende udbetalinger (livrenter)
  • Ratepensionsordninger
  • Kapitalpensionsordninger
  • Alderspensionsordninger (fra 2013)

De ordninger, der er skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1, nr. 1, jævnfør PBL kapitel 1, skal være oprettet i penge- og pensionsinstitutter, som har tilladelse til at udbyde pensionsordninger efter pensionsbeskatningsloven (PBL).

Fælles for ordningerne er, at udbetalinger fra ordningerne som hovedregel tidligst kan begynde ved pensionsudbetalingsalderen, jf. PBL § 1 a. Undtagelser hertil kan være ved kritisk sygdom, invaliditet og død. Det er desuden fælles for alle tarifmæssigt opbyggede ordninger, at der er en entydig sammenhæng mellem den enkeltes pensionstilsagn og det løbende pensionsbidrag.

Definition på tarifmæssigt opbygget ordning

En tarifmæssig opbygning betyder, at der er en entydig sammenhæng mellem den enkeltes pensionstilsagn og det løbende pensionsbidrag. Et eksempel på en tarifmæssig opbygget pensionsordning er en livrente i et forsikringsselskab, hvor ydelserne er afhængige af indbetalinger, omkostninger og afkastet af den opsparede kapital.

Pensioner med løbende udbetalinger (livrenter)

Indehaveren af en pensionsordning med løbende udbetalinger (livrenter) er skattepligtig af ordningens afkast efter PAL § 1, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

En pensionsordning med løbende udbetalinger beskrives i PBL § 2 og karakteriseres ved, at ordningen går ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales

  • af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kommunernes tjeneste,
  • i henhold til pensionsordninger, der modtager statsstøtte,
  • fra Arbejdsmarkedets Tillægspension,
  • fra en pensionskasse eller
  • fra et forsikringsselskab.

Det er en betingelse, at

  • ordningen er tarifmæssigt opbygget og
  • ordningen har karakter af en livsvarig alderspension, eller en ophørende alderspension, hvor udbetalingerne sker over mindst ti år, og som hovedregel tidligst kan begynde ved pensionsudbetalingsalderen, jf. PBL § 1 a. Se afsnit C.A.10.2.1.4.1 Udbetaling ved pensionsalderen

Nærmeste pårørende kan også indsættes som begunstiget. Dvs. at ordningen også kan have karakter af ægtefælle- eller samleverpension eller børnepension. Desuden kan ordningen have karakter af invalidepension.

Ratepensioner

Indehaveren af en ratepensionsordning er skattepligtig af ordningens afkast efter PAL § 1, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Ratepensionsordninger er opdelt i rateforsikringer i pensionsøjemed, se PBL § 8, og rateopsparinger i pensionsøjemed, se PBL § 11A.

En rateforsikringsordning er oprettet i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse, og en rateopsparingsordning er oprettet i et pengeinstitut.

En ratepensionsordning er bl.a. karakteriseres ved:

  • Forsikringssummen eller opsparingen skal udbetales i rater over mindst ti år.
  • Ordningen skal være tarifmæssigt opbygget.
  • Ordningen skal senest være oprettet 20 år efter, at den forsikrede har nået pensionsudbetalingsalderen. Se afsnit C.A.10.2.2.1 Krav til ratepensionsordningen.
  • Udbetaling kan som hovedregel tidligst påbegyndes pensionsudbetalingsalderen, jf. PBL § 1 a. Se afsnit C.A.10.2.2.4 Udbetalinger fra ratepensionsordninger. Det kan også aftales, at udbetaling kan ske ved nedsat arbejdsevne med videre.
  • Der kan ikke aftales et senere tidspunkt for udbetaling af sidste rate end 30 år efter, at pensionsopsparer har nået pensionsudbetalingsalderen. Se afsnit C.A.10.2.2.1 Krav til ratepensionsordningen.
  • Nærmeste pårørende kan indsættes som begunstigede.

Kapitalpensioner

Indehaveren af en kapitalpensionsordning er skattepligtig af ordningens afkast efter PAL § 1, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Kapitalpensionsordninger er opdelt i kapitalforsikringer i pensionsøjemed, se PBL § 10, og opsparing i pensionsøjemed, se PBL § 12.

En kapitalpensionsordning er bl.a. karakteriseres ved:

  • Forsikringssummen eller opsparingen skal udbetales som engangsbeløb.
  • Ordningen skal være tarifmæssigt opbygget.
  • Udbetaling kan som hovedregel tidligst ske, når kunden når pensionsudbetalingsalderen, jf. PBL § 1 a, og senest 20 år efter kunden har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. PBL § 1 a. Det kan også ske i tilfælde af varigt nedsat funktionsevne eller i tilfælde af livstruende sygdom. Se afsnit C.A.10.2.5.4.1 Udbetaling ved pensionsalderen.
  • Nærmeste pårørende kan indsættes som begunstigede.

Alderspensioner

Indehaveren af en alderspensionsordning er skattepligtig af ordningens afkast efter PAL § 1, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Alderspensionsordninger er opdelt i aldersforsikringer, se PBL § 10 A, og aldersopsparing, se PBL § 12 A.

En alderspensionsordning er bl.a. karakteriseres ved:

  • Forsikringssummen eller opsparingen skal udbetales som engangsbeløb.
  • Ordningen skal være tarifmæssigt opbygget.
  • Udbetaling kan som hovedregel tidligst ske, når kunden når pensionsudbetalingsalderen, jf. PBL § 1 a, og senest 20 år efter kunden har nået pensionsudbetalingsalderen. Det kan også ske i tilfælde af varigt nedsat funktionsevne eller i tilfælde af livstruende sygdom. Se afsnit C.A.10.2.6.4.1 Generelt om rettidig udbetaling af aldersforsikring og aldersopsparing.
  • Nærmeste pårørende kan indsættes som begunstigede.
  • Indbetalinger er ikke fradragsberettigede, og normal udbetaling er ikke afgiftspligtig.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.