Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2007.501.HR

Skatteyder drev it-virksomhed i Danmark og meldte i 1991 flytning til Belgien i forbindelse med en tidsbegrænset kontrakt (ca. 2 år) med Kommissionen. Konen og sønnen boede i Danmark, men opholdt sig ca. 1 år i Belgien, umiddelbart efter, at skatteyderen havde fået blodprop i hjertet. It-virksomheden blev fortsat drevet fra Danmark og indtægterne fra it-virksomheden oversteg gennem hele perioden indtægterne fra kommissionen. Højesteret fastslog, at skatteyderen havde den stærkeste personlige og økonomiske forbindelse til Danmark. Centrum for livsinteresser.

SKM2005.79.HR

Skatteyder flyttede fra Danmark til Tyskland i 1992. I 1994 flyttede han tilbage til Danmark, hvor han også blev gift. Ægtefællen havde i 1993 erhvervet en ejendom hvor skatteyderens kommanditselskab havde virksomhedsaddresse. Han havde i 1994 bolig til rådighed i både Tyskland og England. Landsretten anså skatteyderen for at have erhvervet skattemæssig bopæl her i landet i 1993 og at han havde taget ophold her i landet fra det tidspunkt. Højesteret fandt herefter at tilknytningen til Danmark, var større end tilknytningen til Tyskland og England, hvorfor de anså ham for hjemmehørende her. Centrum for livsinteresser.

SKM2004.257.HR

Skatteyderen meldte i 1986 flytning til Tyskland. Skatteyderen kunne ikke godtgøre at han havde opgivet bolig i Danmark. Skatteyderen beholdt sit arbejde i Danmark. Overfor politiet har skatteyderen erklæret, at han havde bevaret sin bopæl i Danmark og afgav nærmere forklaring om sin tilknytning til Danmark. På den baggrund ansås skatteyderen for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

SKM2001.388.HR

Skatteyder fraflyttede sin ejerlejlighed i København og var fra samme dato bosat i Spanien. Hun solgte sin ejerlejlighed og en anden lejlighed til at anpartsselskab hvor hun var direktør. Samme år købte hun et sommerhus i Græsted. Landsretten anså det ikke for godtgjort at hun havde opgivet sin bopæl i Danmark, og hun var derfor skattepligtig til Danmark. Højesteret anså hende også for hjemmehørende i Danmark.

SKM2001.483.HR

Skatteyderen meldte i 1980 flytning til Spanien, men opgav ikke sin bopæl i Danmark. Han havde også bopæl i Spanien. Skatteyderen havde erhvervsaktiviteter i både Spanien og Danmark, men med større omfang i Danmark. Han opholdt sig ca. halvdelen af året i Spanien og den anden halvdel i Danmark. Han havde ikke familie i Spanien. På denne baggrund anså højesteret ham for at være hjemmehørende i Danmark. Centrum for livsinteresser.

TfS 1996, 51 HRD

En skatteyder, der emigrerede fra Danmark til Storbritannien blev anset for at have bevaret bopælsmulighed i Danmark, hvorfor skattepligten ansås for opretholdt. Skatteyderen havde efter udrejsen udelukkende erhvervsmæssige interesser i Danmark. Efter en samlet bedømmelse af skatteyders tilknytning i begge lande blev denne efter den dansk/engelske DBO artikel 4, stk. 2, litra a) anset for hjemmehørende her i landet, således at beskatningsretten tilkom Danmark. Centrum for livsinteresser.

Landsretsdomme

SKM2023.547.ØLR

Sagen angik, om sagsøgeren, som i de omhandlede indkomstår var dobbeltdomicileret med bopæl i Danmark og i Y1-land, var berettiget til befordringskrav efter LL (ligningsloven) § 9 C for rejser mellem sin bopæl i Y1-land og sin arbejdsplads i Danmark i indkomstårene 2017-2019.

Landsretten fandt ud fra en samlet vurdering af forholdene, at sagsøgerens sædvanlige bopæl i de omhandlede indkomstår var hans bopæl i Danmark. 

Landsretten bemærkede, at sagsøgerens økonomiske og erhvervsmæssige interesser i de relevante år var i Danmark, hvor han havde haft arbejde siden 2014 ved samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom han var tilmeldt A-kasse i Danmark. Landsretten henviste videre til, at sagsøgeren siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom han efter det oplyste opholdt sig mest i Danmark. Endvidere anførte landsretten, at sagsøgerens tilknytning til Y1-land og boligen i Y1-land i de omhandlede indkomstår efter bevisførelsen i vidt omfang fremstod udokumenteret. 

Tidligere instans: 

SKM2021.51.LSR. Spørgsmålet om skattemæssigt hjemsted blev ikke indbragt for Østre Landsret. 

SKM2022.35.ØLR

Artikel 4. En skatteyder havde ikke godtgjort, at han i 2009 opgav sin danske bopæl, således at skattepligten i Danmark for dele af indkomståret 2009 og indkomståret 2010 var ophørt, jf. KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1.

Skatteyderen havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark. Beskatningsretten tilkom derfor Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

►SKM2018.66.VLR◄

►Sagen handlede om, hvorvidt et ægtepar havde opgivet bopælen i Danmark, jf. KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1. Sagen handlede endvidere om, hvorvidt manden havde skattemæssigt domicil i Danmark eller Spanien i 2008 efter den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ægteparret, som registrerede sig som bosiddende i Spanien fra 2008, havde solgt deres helårshus i Danmark, men ejede efter den registrerede fraflytning fortsat et sommerhus i Danmark. I årene 2008-2010 opholdt ægteparret sig i betydeligt omfang i Danmark og havde tillige bil til rådighed i Danmark. Manden havde selvangivet indkomst i Spanien.

Under henvisning til en samlet bedømmelse af omfanget af ægteparrets ophold i Danmark, hvorunder manden også måtte antages at have varetaget betydelige erhvervsmæssige og økonomiske interesser, ægteparrets boligforhold og familiemæssige tilknytning til Danmark, fandt landsretten det ikke godtgjort, at ægteparret havde opgivet deres skattemæssige bopæl i Danmark.

For så vidt angår boligforholdene lagde landsretten bl.a. vægt på, at ægteparrets sommerhus i årene 2008-2010 fik en tilbygning, således at sommerhusets samlede areal kom til at udgøre 129 m2, ligesom den oprindelige del af sommerhuset blev gennemgribende renoveret. Ifølge mandens forklaring var hensigten med ombygningen bl.a. at skabe bedre plads til at få besøg af børnebørn. Det samlede ombygningsarbejde udgjorde ifølge ægteparret 1,2 mio. kr.

I relation til mandens erhvervsmæssige og økonomiske interesser bemærkede landsretten, at manden efter fraflytningen til Spanien fortsatte med at eje store dele af den koncern, som han selv var medstifter af, og som havde mere end 150 ansatte. Ifølge beholdningsoversigt udgjorde værdien af aktierne i koncernens selskaber pr. 30 maj 2008 mere end 20 mio. kr. Manden var derudover i årene 2008-2010 registreret med direktørposter henholdsvis bestyrelsesposter inden for koncernens selskaber, ligesom han deltog i bestyrelsesmøder under sine ophold i Danmark og desuden i mindre omfang ydede rådgivning. Det arbejde, som manden udførte fra Spanien for koncernens grønlandske selskaber, svarede til det arbejde, han tidligere havde udført fra Danmark.

Landsretten tiltrådte afslutningsvist byrettens begrundelse for, at manden i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået med Spanien ikke havde skattemæssigt domicil i Spanien i 2008.

Landsretten stadfæstede på denne baggrund byrettens dom.◄

SKM2017.357.ØLR

Et ægtepar havde i januar 2003 meldt flytning til Schweiz. På tidspunktet for fraflytningen havde ægteparret et sommerhus i Danmark. Endvidere havde de i januar 2002 erhvervet en projektlejlighed i Danmark, som var indflytningsklar i marts 2003.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at ægteparret ikke i indkomstårene 2003 - 2007 havde opgivet deres skattemæssige bopæl i Danmark. Der blev lagt vægt på, at ægteparret, få måneder efter de havde meldt adresse til Schweiz, faktisk rådede over lejligheden i Danmark. Samtidig var sommerhuset egnet til helårsbenyttelse, og var ligeledes blevet anvendt på denne måde.

Det blev tillagt betydning, at ægteparret allerede i december 2004 erhvervede en større villa i Danmark, som ved den senere flytning til Danmark i 2007 blev deres hjem, og at den ene af ægtefællerne havde erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, ligesom ægteparret også havde børn og børnebørn i Danmark.

Ægtefællerne blev anset for fuldt skattepligtige i de pågældende år, ligesom de blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter den dansk-schweiziske DBO artikel 4, stk. 2, litra a.

Tidligere instans SKM2016.212.BR.

Dommen blev anket, jf. SKM2018.520.HR, men kun vedrørende ekstraordinær genoptagelse. Spørgsmålet om skattemæssigt hjemsted var ikke omfattet af anken.

SKM2015.576.ØLR

Efter en samlet vurdering af skatteyderens tilknytning til henholdsvis Danmark og Tyskland fandt landsretten, at A ikke havde godtgjort, at han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Tyskland, jf. artikel 4, stk. 2, a), i DBO'en mellem Danmark og Tyskland. Beskatningsretten tilkom derfor Danmark, jr. artikel 15. Sagen omhandlede desuden spørgsmålet om anvendelsen af LL § 33 A, stk. 1, 2. punktum.

SKM2008.432.ØLR

Skatteyder, der var ansat som lastbilchauffør havde i 1999 og 2000 arbejdet for en dansk arbejdsgiver og havde haft adresse hos sine forældre indtil marts 1999, hvor han meldte flytning til England. Først 3 måneder efter flyttede han reelt til England. Han havde reelt flere mulige opholdsdage i Danmark end i England efter flytningen. Landsretten fandt at han havde den stærkeste personlige og økonomiske tilknytning til Danmark. Centrum for livsinteresser

SKM2007.135.ØLR

Læge bosat i Sverige, blev fuldt skattepligtig til Danmark, da han fik arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var derfor fuldt skattepligtig i både Sverige og Danmark. Centrum for livsinteresser er dermed afgørende for hvor han anses for hjemmehørende. Skatteyderen havde både stærke økonomiske og personlige forbindelser til Sverige og Danmark. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, idet han havde en fuldtidsstilling i de to år, han havde sommerhus i Danmark og i hele 1997 og 1998 delte bolig med sin elskerinde i Danmark. Det antages på den baggrund at skatteyderen i de to år sædvanligvis har opholdt sig i Danmark. Sædvanligt ophold.

Byretsdomme

►SKM2024.295.BR◄

►De tre sager, der blev sambehandlet, angik bl.a., om sagsøgeren i indkomstårene 2014-18 var fuldt skattepligtig til Danmark, herunder om sagsøgeren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller i Y1-land efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. 

Sagsøgeren havde gjort gældende, at hans bopæl i Danmark var ophørt ved fraflytningen fra Danmark den 30. april 2014. Sagsøgeren havde i de omhandlede indkomstår en ægtefælle, der fortsat boede i Danmark. Parterne blev først separeret efter de omhandlede indkomstår. Retten fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde godtgjort at have ophævet samlivet med sin daværende ægtefælle, sådan at sagsøgeren havde opgivet sin bopæl i Danmark ved fraflytningen fra Danmark. Sagsøgeren måtte derfor anses for at have haft bopæl i Danmark fra den 30. april 2014 til 31. december 2018.

I forhold til spørgsmålet om dobbeltdomicil fandt retten ikke, at sagsøgeren for perioden 30. april 2014 til 4. oktober 2016 havde bolig til rådighed i Y1-land. For perioden 4. oktober 2016 til 31. december 2018 fandt retten, at sagsøgeren måtte anses for at være dobbeltdomicileret i Danmark og Y1-land efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Efter en samlet vurdering fandt retten det ikke godtgjort, at sagsøgerens centrum for livsinteresser havde flyttet sig fra Danmark til Y1-land, hvorfor Danmark havde beskatningsretten i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 1, litra a.◄

SKM2022.515.BR

Sagen angik, om en skatteyder var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomstårene 2006-2009, og om der var grundlag for skønsmæssigt at forhøje skatteyderens indkomst i disse indkomstår.

Det var ubestridt, at skatteyderen, der var litauisk statsborger, var fuldt skattepligtig i både Danmark og Litauen, og at skatteyder havde bolig til rådighed i begge lande. Spørgsmålet var derfor, hvilket land beskatningsretten tilkom efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Retten fandt, at skatteyderen efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark, og beskatningsretten tilkom derfor Danmark.

Retten fandt desuden ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt, og skønnet kunne derfor ikke tilsidesættes.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

SKM2021.544.BR

Sagsøgeren havde bopæl og var fuld skattepligtig i både Danmark og Tyskland. Sagen angik, om sagsøgeren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller Tyskland, hvilket afhang af, med hvilken stat han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser).

Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren og hans kone tog bopæl i Danmark, hvor de i fællesskab erhvervede en ejendom, og at hans kone og børn forblev i Danmark, da han fik arbejde i Tyskland i 1999 og igen fra 2009 og fremefter. Sagsøgeren lejede bolig i Tyskland, og han oppebar hele sin lønindkomst fra Tyskland, men overførte større beløb til ægtefællernes fælles konto i Danmark.

Retten lagde endvidere vægt på, at sagsøgeren tilbragte næsten alle weekender og fridage i Danmark, og at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde andre væsentlige personlige interesser i Tyskland ud over nogle sociale relationer i tilknytning til hans arbejdsliv.

Efter en samlet bedømmelse af sagsøgerens tilknytning til henholdsvis Danmark og Tyskland fandt retten, at sagsøgeren var hjemmehørende i Danmark. Skatteministeriets påstand om frifindelse er herefter taget til følge.

►◄

►◄

SKM2008.906.BR

En mand, der i 2000 flyttede fra Danmark og lejede en bolig i Tyskland, blev anset for fuld skattepligtig i årene 2000, 2001 og 2002, på hvilket tidspunkt han igen flyttede til Danmark. Der blev lagt vægt på, at manden ejede et sommerhus i Danmark, at mandens eneste erhvervsindtægt stammede fra et dansk selskab, hvori han var hovedaktionær, at manden i en periode opretholdt forholdet til sin datters mor, der havde bopæl i Danmark, hvor mandens selskab også havde forretningslokaler, og at manden fortsat opholdt sig i betydeligt omfang i Danmark.

Beskatningsretten tilkom Danmark efter den dansk/tyske DBO, artikel 4, stk. 2, litra a.

SKM2007.710.BR

En skatteyder meldte flytning til Tyskland og havde erhvervet en møbleret lejlighed i Tyskland. Samtidig rådede skatteyderen over sommerhus i Danmark, som tidligere havde været benyttet som helårsbolig for skatteyderens søn. Skatteyderens mindreårige datter blev boende i skatteyderens helårsbolig. Byretten fandt at skatteyderen ikke havde opgivet sin bopæl i Danmark, ligesom de fandt at skatteyderen havde midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

Landsskatteretten

►SKM2024.153.LSR◄

►Klageren havde fast bolig til rådighed i både Danmark og Polen. Da klageren havde haft stærke økonomiske interesser i Danmark og stærke personlige interesser i Polen, kunne det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat han efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten skulle anses for at have været hjemmehørende. Ligeledes kunne det ikke afgøres ud fra sædvanligt ophold. Landsskatteretten anså herefter klageren for at have været skattemæssigt hjemmehørende i Polen, hvor han var statsborger. ◄

SKM2023.199.LSR

SKM2022.520.LSR

SKM2021.51.LSR

SKM2019.603.LSR

Landsskatteretten fandt, at en skatteyders sædvanlige bopæl var i Danmark og ikke i Polen, hvorfor han ikke var berettiget til kørselsfradrag efter LL (ligningsloven) § 9 C for kørsel mellem Polen og Danmark.

Klageren havde i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark herunder i de påklagede år. Der var i denne forbindelse henset til, at klageren siden 2010 havde haft arbejde her i landet, ligesom klageren siden 2010 havde været tilmeldt det danske folkeregister.

Klagerens økonomiske interesser talte for, at klageren skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. For så vidt angår klagerens personlige interesser i Polen havde klageren sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som klageren besøgte. Klageren havde således personlige interesser til Polen.

Da klageren havde økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, fandt Landsskatteretten, at klageren skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

SKM2010.486.LSR

Efter fraflytning til Sverige var en person fortsat skattepligtig til Danmark, da denne fortsat havde bopælsmulighed i et stort sommerhus i Jylland, som var godkendt til helårsbeboelse. Efter fraflytningen havde den pågældende derfor dobbeltdomicil i Danmark og Sverige. Da personen havde fast og vedvarende bolig i Sverige, mens denne alene havde en bopælsmulighed i Danmark, og da personen faktisk boede og arbejdede i Sverige blev denne anset for hjemmehørende i Sverige.

SKM2008.407.LSR

Den fulde skattepligt til Danmark var ikke ophørt i forbindelse med fraflytning til England, idet personen fortsat ejede halvdelen af en ejerlejlighed, der efterfølgende var beboet af kæresten. Personen blev anset for hjemmehørende i England. Personen skulle drive virksomhed i England med salg og markedsføring af internetspil gennem et engelsk selskab. Selskabets markeder ville være England og USA og personen ville have en del rejseaktivitet i USA. Samleveren var ansat på en TV-kanal i Danmark, og det var planen, at parret efterfølgende skulle bo sammen i England.

SKM2006.296.LSR

En svensk pilot flytter midlertidigt, men i ca. 22 måneder, til Danmark for at udøve arbejdsopgaver her. Han ansås for at have centrum for sine livsinteresser i Danmark i den omhandlede periode, da hans kone også er flyttet til Danmark og han passer sit job med udgangspunkt i Danmark

TfS 2000, 168 LSR

Skatteyder flyttede i 1995 fra Danmark til Spanien. Hun var både skattepligtig i Danmark og i Spanien i hele 1995. Der var i DBO'en med Spanien ikke givet særlige regler for beskatningssituationer, der opstår i forbindelse med flytning. De interne regler om indtræden og ophør af skattepligt skulle derfor finde anvendelse. Spørgsmålet måtte løses ved gensidig forhandling mellem de kompetente myndigheder.

Skatterådet og Ligningsrådet

►SKM2024.79.SR◄

►Spørger var pr. 1. august 2023 blevet ansat i Tyskland hos et tysk selskab. Spørger ville derfor fremover bo, arbejde og hovedsageligt opholde sig i Tyskland. Spørger ejede en bolig i Danmark, hvor hans ægtefælle og børn var blevet boende efter Spørger var flyttet til Tyskland.

Skatterådet bekræftede, at Spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, ifølge artikel 4, stk. 2, litra b, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det var Skatterådets opfattelse, at det ikke med fornøden sikkerhed kunne fastslås i hvilken af de to stater, Spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser, idet Spørger havde personlige og økonomiske interesser i både Danmark og Tyskland. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørger var skattemæssigt hjemhørende i Tyskland efter artikel 4, stk. 2, litra a (om midtpunkt for livsinteresser), i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. At Spørgers ægtefælle planlagde at fraflytte Danmark ca. 2 år senere kunne efter Skatterådets opfattelse ikke føre til et andet resultat på det tidspunkt, hvor Spørger flyttede til Tyskland. Praksis om ophør af fuld skattepligt efter dansk intern ret kunne efter Skatterådets opfattelse heller ikke føre til et andet resultat.

Spørgers ophold i Tyskland var dog af varig og ikke tidsbegrænset karakter, og Spørger forventede at opholde sig væsentligt mere i Tyskland end i alle andre stater enkeltvist, herunder Danmark. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at Spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland efter artikel 4, stk. 2, litra b (om sædvanligt ophold), i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, da det var i denne stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, ville have ophold.

I spørgsmål 3 ønskedes det lagt til grund, at Spørgers ophold i Danmark var større, end hvad der var beskrevet i de faktiske forhold som grundlag for besvarelse af spørgsmål 1 og 2. Besvarelse af spørgsmål ville derfor indebære vurdering af alternative fakta, hvorfor Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 24, stk. 2, og Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A.A.3.9.1 Afvisning af spørgsmål om alternative dispositioner.◄

►SKM2024.19.SR◄

►Spørger og hans ægtefælle ejede hver 45 % af et selskab, hvor spørger sad i direktionen og hans ægtefælle var administrerende direktør. Spørger rejste til Indonesien med sin familie i 11 måneder for at udvide selskabets marked som forhandler af produkter fra et andet selskab. De ældste børn skulle under opholdet gå på skole i Indonesien.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger bevarede sin fulde skattepligtig til Danmark, imens han var i Indonesien, henset til at spørger ikke afskar sig rådigheden over sin bolig i Danmark ved enten at sælge eller udleje sin bolig uopsigeligt i mindst 3 år.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien. Spørger havde kun fast bolig til rådighed i Danmark. Boligen i Indonesien skulle alene anses for midlertidig, når opholdet i Indonesien var henholdsvis en forretningsrejse og en privat ferierejse i en på forhånd afgrænset periode.◄

►SKM2024.17.SR◄

►Spørger og hendes ægtefælle ejede hver 45 % af et selskab, hvor spørger var administrerende direktør. Spørger rejste til Indonesien med sin familie i 11 måneder for at udvide selskabets marked som forhandler af produkter fra et andet selskab. De ældste børn skulle under opholdet gå i skole i Indonesien.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger bevarede sin fulde skattepligtig til Danmark, imens hun var i Indonesien, henset til at spørger ikke afskar sig rådigheden over sin bolig i Danmark ved enten at sælge eller udleje sin bolig uopsigeligt i mindst 3 år.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien. Spørger havde kun fast bolig til rådighed i Danmark. Boligen i Indonesien skulle alene anses for midlertidig, når opholdet i Indonesien var henholdsvis en forretningsrejse og en privat ferierejse i en på forhånd afgrænset periode.◄

►SKM2024.8.SR◄

►Sagen omhandlede, om Spørgers aktier ved Spørgers fraflytning blev omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 38.

Det fremgik direkte af bestemmelsens ordlyd, at en aktionær er omfattet af fraflytterbeskatningen, såfremt vedkommende i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år, enten har været fuldt skattepligtig efter KSL (kildeskatteloven) § 1 eller begrænset skattepligtig af gevinst og tab på aktier i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 2.

Eftersom Spørger har været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 1 fra den 15. maj 2016, har Spørger været fuldt skattepligtig efter KSL (kildeskatteloven) § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år. Derfor ville Spørger efter bestemmelsens ordlyd være omfattet af fraflytterbeskatning i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 38. Dette uanset, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende.

Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet, at det ikke kunne bekræftes, at Spørger under de beskrevne forhold ikke blev omfattet af fraflytterbeskatning på Spørgers aktier efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 38, når Spørger fraflytter.◄

SKM2023.576.SR

På baggrund af en helhedsvurdering af Spørgers personlige og økonomiske interesser fandt Skatterådet, at det ikke var muligt at finde Spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a). Spørger ville fremadrettet løbende opholde sig hyppigere i Storbritannien end i Danmark (125 dage mere i Storbritannien end i Danmark årligt). Skatterådet fandt på denne baggrund, at Spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, da det var i denne stat, hvor han fremadrettet sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold. Skatterådet kunne således bekræfte, at Spørger efter flytningen ville blive anset som hjemmehørende i Storbritannien efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien artikel 4 i forbindelse med flytningen til Storbritannien 4. september 2023.

SKM2023.424.SR

Spørger ejede 50 % af et selskab, hvor han var ansat som direktør. Spørger rejste til Vietnam med sin familie i 7 måneder for at udbygge og pleje selskabets kunderelationer i Vietnam. Opholdet ville samtidig bestå af turistmæssige aktiviteter i spørgers fritid og under eventuel ferieafvikling.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger bevarede sin fulde skattepligt til Danmark, imens han var i Vietnam, henset til at spørger ikke afskar sig rådigheden over sin bolig i Danmark ved enten at sælge eller udleje sin bolig uopsigeligt i mindst 3 år.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Vietnam. Spørger havde kun fast bolig til rådighed i Danmark. Boligen i Vietnam skulle alene anses for midlertidig, når opholdet i Vietnam var henholdsvis en forretningsrejse og en privat ferierejse i en på forhånd afgrænset periode.

SKM2023.277.SR

Spørger var dansk statsborger og flyttede i 1991 fra Danmark til USA. Spørger var eneste ejer og ansatte i det amerikanske selskab, G1 Inc. Spørger var ansat som selskabets administrerende direktør (President). Spørger påtænkte at etablere bopæl i Danmark (helårsbolig), hvorfra han også ville arbejde i de næste 5-10 år. Spørger forventede at have mellem 120-150 årlige opholdsdage i Danmark fordelt på 4-5 årlige ophold af hver 3-6 ugers varighed, og en forventet arbejdsindsats på mellem 15-20 timer om ugen. Opholdene i Danmark skyldtes familiemæssige årsager.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at Spørger ville blive betragtet som dobbeltdomicileret med skattemæssigt hjemsted i USA. På baggrund af en helhedsvurdering af Spørgers personlige og økonomiske interesser fandt Skatterådet, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, med hvilken af de to stater Spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser. Det var således ikke muligt at finde spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a. Efter det oplyste ville Spørger opholde sig hyppigere i USA end i Danmark. Skatterådet fandt på den baggrund, at Spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra b, måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i USA, da det var i den stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold.

SKM2023.158.SR

Spørger var flyttet fra Danmark, og spørger ville for en længere og ikke afgrænset periode fremover bo, arbejde og hovedsageligt opholde sig i Tyskland.

Skatterådet fandt, at spørger havde stærke økonomiske interesser i Tyskland, hvor han havde sine erhvervsinteresser. Spørger havde også personlige interesser i Tyskland, herunder deltagelse i kulturelle aktiviteter og sport. Spørger havde samtidig stærke personlige interesser i Danmark, idet hans ægtefælle boede i Danmark.

På baggrund af en helhedsvurdering af spørgers ovennævnte livsinteresser, fandt Skatterådet, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, jf. OECD’s kommentar 10 til artikel 4, med hvilken af de to stater spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser og dermed spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a).

Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for livsinteresser) i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Det var oplyst, at spørger forventedes at opholde sig i Tyskland i mindst 240 dage i 2023. Ligeledes forventede spørger i de efterfølgende år og så længe opholdet i Tyskland varede, at spørger i langt overvejende grad opholdt sig væsentligt mere i Tyskland end alle andre stater, herunder Danmark, tilsammen.

Skatterådet fandt på den baggrund, at spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, da det var i denne stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, ville have ophold.

Spørger arbejdede for et kinesisk selskab med filial i Tyskland. Filialen var en del af det kinesiske selskab. Dette indebar, at der forelå en såkaldt triangulær situation, idet der var tre lande (Tyskland, Danmark og Kina), der potentielt kunne påberåbe sig en beskatningsret til spørgers indkomst.

Selvom arbejdet udførtes for det kinesiske selskab med arbejdssted ved dette selskabs filial i Tyskland, skulle dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland imidlertid anvendes ved vurderingen af beskatningsret til indkomsten, når der var tale om arbejde udført en person, som var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland.

Skatterådet kunne bekræfte, at det vederlag, spørger modtog fra sin kinesiske hvervgiver for arbejde udført i Tyskland, imens spørger havde skattemæssigt hjemsted i Tyskland, kun kunne beskattes i Tyskland, jf. artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

SKM2023.151.SR

Spørgeren er født i USA og har i størstedelen af sit liv boet i USA. Spørger har efter det oplyste fast bopæl i USA, hvor spørger driver forretning inden for smykkesalg. Spørgeren har aldrig boet i Danmark, men har opholdt sig i Danmark på kortvarige familie- eller feriebesøg i Danmark.

Den 4. marts 2020 ankom spørgeren til Danmark på et kort familiebesøg. Spørgerens ophold i Danmark blev forlænget til begyndelsen af januar 2021 på grund af COVID-19, hvorefter spørger forlod Danmark og rejste hjem til USA. Spørgeren rejste retur til Danmark den 4. marts 2021 og ved kontrakt indgået i marts 2021 erhvervede spørgeren et sommerhus i Danmark med overtagelse den 15. juli 2021.

Spørgeren ønskede Skatterådets bekræftelse af, at spørgeren blev fuldt skattepligtig til Danmark fra d. 15. juli 2021, hvor spørgeren erhvervede og tog ophold i et sommerhus i Danmark. Derudover ønskede spørgeren bekræftet, at spørger skulle betragtes som værende skattemæssigt hjemmehørende i USA.      

Skatterådet bekræftede, at spørgeren var indtrådt i fuld dansk skattepligt, men skattepligten indtrådte allerede fra den 4. marts 2020, hvor spørger ankom til Danmark på et familiebesøg. Skatterådet havde herved lagt vægt på, at spørger erhvervede bopæl her i landet ved at bo hos sine forældre og opholde sig uafbrudt her i landet i mere end 3 måneder. Det forhold, at spørgers ophold overskred den varighed, som spørger oprindeligt havde planlagt på grund af COVID-19, kunne efter Skatterådets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Spørgeren ophævede ikke boligmuligheden i Danmark, hvorfor spørger ikke udtrådte af fuld dansk skattepligt. Det fortsatte uafbrudte ophold i Danmark var efter Skatterådets opfattelse et udtryk for, at spørger anvendte sit nyerhvervede sommerhus som helårsbolig som et alternativ til en bolig hos sine forældre. Det var således Skatterådets opfattelse, at spørgeren forblev fuldt skattepligtig til Danmark

Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at USA ansås som spørgerens skattemæssige bopælsland ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 4, stk. 2, litra a, idet spørger havde midtpunktet for sine livsinteresser i USA.

SKM2023.147.SR

Spørger skulle opholde sig 2 år i Tyskland for at forske, hvorefter spørger vendte tilbage til Danmark. Der var således tale om et på forhånd aftalt midlertidigt ophold i Tyskland. Hun var fortsat fuldt skattepligtig her til landet.

Skatterådet fandt, at et på forhånd aftalt midlertidigt ophold på to år i et land kunne være tilstrækkeligt til at etablere de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser) i dette land, forudsat omstændighederne i øvrigt talte herfor.

På baggrund af en samlet vurdering af spørgers personlige og økonomiske interesser i den omhandlede periode fandt Skatterådet, at spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser) i Tyskland, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra a). Skatterådet kunne derfor bekræfte, at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland.

SKM2023.107.SR

Skatterådet fandt, at spørger fortsat var fuldt skattepligtig i Danmark.

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Schweiz, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted.

Skatterådet fandt, at spørger havde stærke økonomiske interesser i Schweiz, hvor han havde sine primære erhvervsinteresser. Spørger havde samtidig stærke personlige interesser i Danmark, idet hans ægtefælle og deres børn boede her i landet. Spørger havde primært sit familieliv i Danmark, hvor han var sammen med familien om fredagen samt i de fleste weekender.

På baggrund af en helhedsvurdering af spørgers ovennævnte livsinteresser i de to stater fandt Skatterådet, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, jf. OECD’s kommentar 10 til artikel 4, med hvilken af de to stater spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser og dermed spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a).

Spørger havde oplyst, at han fra den 10. oktober 2022, hvor der var bolig til rådighed i Schweiz og indtil familiens flytning til Schweiz i sommeren 2023, ville opholde sig 60-70 % af tiden i Schweiz og 40-30 % af tiden i Danmark.

Skatterådet lagde - udover at opholdene var væsentligt hyppigere i Schweiz end i Danmark - også vægt på, at spørgers familie ville flytte over til spørger i Schweiz ca. 9 måneder efter, at han selv flyttede til landet. Det var således spørgers beslutning, at han skulle have både sit arbejdsliv og sit familieliv i Schweiz. Dette underbyggede, at hans ophold i Schweiz var af blivende karakter og dermed ikke "blot er forbigående".

Skatterådet fandt derfor, at spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da det var i denne stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold.

SKM2023.106.SR

Spørger havde bopæl i Danmark, hvor han havde rådighed over en bolig, som han anvendte.

Spørger ønskede at flytte til Kroatien før 15. maj 2023 og bosætte sig i landet i en periode på 8-12 måneder for dernæst at vurdere, om han ønskede at rejse tilbage til Danmark eller forlænge opholdet i Kroatien. Spørger fremlejede i perioden sin andelsbolig i Danmark uopsigeligt i stedet for at sælge lejligheden.

Spørger ville i den foreliggende sag udleje sin lejlighed i Danmark, således at spørger ville være afskåret fra at disponere over boligen i Danmark. Spørger fik samtidig fast bolig i Kroatien. Skatterådet bekræftede, at Kroatien kunne anses som spørgers skattemæssige bopælsland ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, idet spørger alene havde en fast bolig til rådighed i Kroatien.                        

SKM2023.86.SR

Det var oplyst, at spørger og hendes familie ville leje en Airbnb-lejlighed i Danmark fra medio januar 2023 til medio juni 2023. Hun blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Det var oplyst, at opholdet i Danmark var midlertidigt og forventedes at vare mindre end 6 måneder. Efter det tidsbegrænsede ophold i Danmark ville hele familien vende tilbage til USA til deres sædvanlige bolig, som stod klar til dem. Endvidere ville børnene vende tilbage til deres skole i USA, hvor de fortsat var indskrevet.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 6 måneder.

Skatterådet fandt herefter, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, a).

Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 6 måneder.

SKM2023.85.SR

Spørger og hans familie ville leje en Airbnb-lejlighed i Danmark fra medio januar 2023 til medio juni 2023. Der var således tale om en helårsbolig, som af ejeren udlejedes via Airbnb til spørger og hans familie. Spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Det var oplyst, at opholdet i Danmark var midlertidigt og forventedes at vare mindre end 6 måneder. Efter det tidsbegrænsede ophold i Danmark ville hele familien vende tilbage til USA til deres sædvanlige bolig, som stod klar til dem. Endvidere ville børnene vende tilbage til deres skole i USA, hvor de fortsat var indskrevet.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 6 måneder.

Skatterådet fandt herefter, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, a).

Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 6 måneder.

SKM2023.79.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted.

For så vidt angik spørgers personlige interesser i Danmark, ville spørger have sin ægtefælle og deres børn bosiddende i Danmark. De ældste børn var flyttet hjemmefra. Det yngste barn skulle bo sammen med moderen og gå i gymnasium. Spørger ville alene komme til Danmark i forbindelse med weekender og ferie. Spørgers ægtefælle ville efter flytningen til Danmark besøge ham i Tyskland forventeligt en til to weekender om måneden, samt i ferier. Ægtefællen ville ligeledes besøge spørger på hverdage. Ægtefællen ville opholde sig mindst 30 % af tiden i Tyskland.

Spørger havde etableret venskaber i Tyskland, og han var medlem af et fitnesscenter der.

Spørger ville således have personlige interesser i både Danmark og Tyskland.

Spørgers erhvervsinteresser var næsten udelukkende i Tyskland, hvor han varetog et job som direktør for et datterselskab i en dansk koncern (han havde dog også en lejeindtægt fra Danmark).

Skatterådet fandt, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, i hvilken af de to stater spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser (midtpunkt for livsinteresser), jf. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a).

Skatterådet fandt, at spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, da det var i denne stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold.

SKM2023.70.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Italien, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted.

For så vidt angik spørgers personlige interesser i Danmark havde spørger sin hustru og deres børn bosiddende i Danmark. Spørger ville bo hos dem i weekends fra fredag til søndag (dog ikke hver weekend) og derudover ca. en uge pr. måned i gennemsnit over året, hvor det var arbejdsmæssigt muligt. For så vidt angik de personlige interesser i Italien havde spørger sin familie. Spørgers venner var ligeledes bosiddende i Italien.

Spørger havde ikke økonomiske interesser i Danmark (investeringer eller erhvervsinteresser), men ville i et vist omfang arbejde her i landet. Spørgers erhvervsinteresser var i Italien, hvor han ville udføre langt det meste af sit arbejde. Spørger ville kun udføre arbejde i Danmark i begrænset omfang. Spørger havde en stor villa i Italien. Langt de fleste af spørgers øvrige aktiver befandt sig også i Italien.

Skatterådet fandt, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, i hvilken af de to stater spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser (midtpunkt for livsinteresser), jf. den dansk-italienske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a).

Skatterådet fandt, at spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Italien, da det var i denne stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold.

SKM2022.419.SR

Spørgers hustru havde fået job i Danmark, og spørger ville derfor flytte med hende fra X-land til Danmark, hvor de ville bo de næste 2-3 år i en lejet lejlighed. Spørgers fortsatte tilværelse, familieforhold, venner og øvrige personlige interesser var i X-land, og han havde alene indtægter fra X-land. Hans eneste forbindelse til Danmark var hans hustru, som havde fået job her i landet.

Henset til, at spørger havde bolig til rådighed i Danmark, og at han udførte arbejde under sine ophold her i landet, kunne Skatterådet bekræfte, at spørger var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

På baggrund af en konkret samlet vurdering, bekræftede Skatterådet, at spørgers skattemæssige hjemsted var X-land, idet spørger havde midtpunkt for livsinteresser i X-land, jf. artikel 4, stk. 3, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land. I den forbindelse blev det tillagt vægt, at spørgers ophold i Danmark var midlertidigt og ikke et udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet.

Henset til, at spørger ikke forventede at opholde sig i Danmark i mere end 183 dage tilsammen inden for en 12-måneders periode, og at spørgers arbejdsgivere fra X-land forudsætningsvis ikke havde fast driftssted i Danmark, ligesom det blev forudsat, at der ikke var involveret danske arbejdsgivere i spørgers arbejde, kunne Skatterådet bekræfte, at X-land havde beskatningsretten til spørgers lønindkomst fra arbejde udført i Danmark, jf. artikel 14, stk. 2, litra a-c, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land. Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 3 år.

SKM2022.292.SR

Spørger flyttede i 2014 til USA sammen med sin familie.

Spørger havde siden sin flytning til USA i 2014 været permanent etableret i USA, og han og resten af familien var blevet green card holders i USA.

I forbindelse med bestyrelsesarbejde i Danmark ønskede spørger at få bekræftet, hvorvidt der ville genindtræde fuld skattepligt til Danmark, og ligeledes om han fortsat ville være skattemæssigt hjemmehørende i USA. Dernæst ønskede spørger at få bekræftet om den fulde skattepligt til Danmark ville ophøre ved salg af den danske bolig.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ville blive fuldt skattepligtig til Danmark, såfremt han havde 15 arbejdsdage her i landet. Spørgers arbejde her i landet omfattede bl.a. deltagelse i 9 bestyrelsesmøder.

Videre kunne Skatterådet bekræfte, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, da spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser (midtpunkt for livsinteresser) i USA.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers fulde skattepligtig til Danmark ville ophøre, såfremt han sælger sin bolig i Danmark.

SKM2021.647.SR

Spørgeren havde tidligere boet en årrække i Storbritannien, hvor hans ægtefælle stadig boede. Nu boede og arbejdede spørgeren sædvanligvis i Schweiz for et selskab på Jersey, der havde filial i Schweiz. Spørgerens løn og bonus kom dels fra Schweiz, dels fra Jersey. Spørgeren påtænkte at arbejde i forbindelse med ferie i Danmark, hvor han ville anvende sit sommerhus her i landet. Spørgeren påtænkte også at være medstifter af et selskab i Spanien, som i givet fald ville blive stiftet med det formål at købe en grund i Spanien, hvorpå selskabet skulle opføre en feriebolig. Det var tanken, at ferieboligen primært skulle udlejes, men den kunne også anvendes af ejerne af selskabet.

Skatterådet bekræftede, at spørgeren ville blive fuldt skattepligtig i Danmark i forbindelse med sit arbejde her. Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ikke blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den forbindelse. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at spørgerens løn og bonus ikke blev beskattet i Danmark. Endelig bekræftede Skatterådet, at spørgerens rådighed over en eventuel feriebolig i Spanien, der skulle ejes af et spansk selskab ikke skulle beskattes i Danmark.

SKM2021.512.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted. Spørger havde opnået ansættelse i Danmark.

Henset til, at spørgers fortsatte tilværelse og familie og sociale forhold var i Tyskland, og at spørger var medejer og direktør i et firma i Tyskland og havde øvrige investeringer i Tyskland, fandt Skatterådet efter en samlet konkret vurdering, at spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, da det var den stat, hvor han havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra a.

SKM2021.511.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande hun havde skattemæssigt hjemsted.

Henset til, at spørgers fortsatte tilværelse og familie og sociale forhold var i Tyskland, og at spørgers indtægter alene kom fra Tyskland, fandt Skatterådet efter en samlet konkret vurdering, at spørger måtte anses for at være hjemmehørende i Tyskland, da det var den stat, hvor hun havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra a.

SKM2021.461.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted.

Skatterådet fandt, at spørgers personlige interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, da det var Danmark, hvor hans hustru og børn boede, og hvor hans familieliv hovedsageligt var. Spørgers økonomiske interesser derimod talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter alene kom fra Tyskland.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kunne afgøres, i hvilket stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold. Efter det oplyste opholdte spørger sig hyppigere i Tyskland end i Danmark.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger måtte anses for at være hjemmehørende i Tyskland, da det var den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

SKM2021.351.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger blev anset som fuld skattepligtig i Danmark ved erhvervelse af fast ejendom og ophold i Danmark.  Skatterådet bekræftede også, at spørger under sit ophold i Danmark af 1-2 års varighed blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i USA efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2.

Spørgers pensioner i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, litra a, kun beskattes i USA. Spørgers investeringer, opsparing i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, kun beskattes i USA. Spørgers renter på indestående konti i USA kunne efter artikel 11, stk. 1, kun beskattes i USA.

Skatterådet bekræftede tillige, at selskabet H1 Inc. ville skulle sidestilles med et dansk aktie-/anpartsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet ikke var skattepligtigt i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, om selskabets ledelse. Spørgsmålet om selskabet fik fast driftssted her i landet bortfaldt. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Danmark ville give creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten, der efter danske regler ansås som udbytter modtaget i selskabet H1 Inc. Der kunne ikke i danske indkomster af løn og bestyrelsesarbejde fortages creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten. Hvis kun USA kunne beskatte en indkomst, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Danmark skulle lempe efter artikel 23, stk. 3, litra c. Det fremgik af svaret, at Danmark ikke kunne beskatte indkomsten i den situation.

SKM2021.350.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger blev anset som fuld skattepligtig i Danmark ved erhvervelse af fast ejendom og ophold i Danmark.  Skatterådet bekræftede også, at spørger under sit ophold i Danmark af 1-2 års varighed blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i USA efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2.

Spørgers pensioner i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, litra a, kun beskattes i USA. Spørgers investeringer, opsparing i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, kun beskattes i USA. Spørgers renter på indestående konti i USA kunne efter artikel 11, stk. 1, kun beskattes i USA.

Skatterådet bekræftede tillige, at selskabet H1 Inc. ville skulle sidestilles med et dansk aktie-/anpartsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet ikke var skattepligtigt i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, om selskabets ledelse. Spørgsmålet om selskabet fik fast driftssted her i landet bortfaldt. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Danmark ville give creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten, der efter danske regler ansås som udbytter modtaget i selskabet H1 Inc. Der kunne ikke i danske indkomster af løn og bestyrelsesarbejde fortages creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten. Hvis kun USA kunne beskatte en indkomst, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Danmark skulle lempe efter artikel 23, stk. 3, litra c. Det fremgik af svaret, at Danmark ikke kunne beskatte indkomsten i den situation.

SKM2021.296.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i X-land, da han havde sædvanligt ophold der. Skatterådet kunne bekræfte, at hvis spørger på sigt måtte beslutte at opgive bopælen i X-land, hvorved han ikke længere ville være dobbeltdomicileret, skulle der foretages en indgangsværdi af hans kapitalandele i investeringsfonde og at denne indgangsværdi også omfattede optjent carried interests. Se dog indstilling og begrundelse. Skatterådet kunne bekræfte, at det kun var carried interests, der oversteg værdien ved tilflytningen, der skulle beskattes efter LL (ligningsloven) § 16 I.

SKM2021.294.SR

Spørger boede i USA med sin hustru og deres børn, men påtænkte at anskaffe sig en bolig i Danmark. Spørger arbejdede som Senior Vice President i et amerikansk selskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke ville indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger ved anskaffelse af bolig i Danmark henset til, at Spørgers arbejde i Danmark ikke kunne karakteriseres som sporadisk. Skatterådet tiltrådte Spørgers opfattelse af, at Spørgers skattemæssige hjemsted ville være USA i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra a. Skatterådet havde ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger havde de væsentligste økonomiske og personlige interesser i USA.

SKM2021.158.SR

Da spørger er fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skal der tages stilling til, i hvilket af de to lande, han har skattemæssigt hjemsted.

Spørgers hustru og voksne børn bor i Danmark. Når spørger er i Danmark, bor han sammen med hustruen i hendes hus, hvor han tilbringer det meste af sin fritid. Han bruger det meste af sin fritid på pasning af huset og familie. Familielivet er hovedsageligt i Danmark.

I Tyskland har spørger en lejlighed på 42 m2. Spørger arbejder mange timer for selskabet H1 GmbH.

Skatterådet finder, at spørgers personlige interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark, hvor hans hustru og voksne børn bor, hvor han selv opholder sig i det meste af sin fritid, og hvor hans familieliv hovedsageligt er.

Spørger har ingen nævneværdige indkomster fra kilder i Danmark. Spørgers indkomst og formue er helt og holdent knyttet til selskabet H1GmbH, som han ejer (50 %) og er direktør for. Skatterådet finder, at spørgers økonomiske interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter kommer fra Tyskland, hvor driften af virksomheden H1GmbH foregår. Spørger har pt. ikke indtægter fra Danmark.

Spørgeren har således sine væsentligste personlige forbindelser til Danmark, og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Tyskland. Skatterådet finder efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat spørgeren har midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet finder, at spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet spørger sædvanligvis opholder sig i Danmark.

SKM2021.96.SR

Spørger er fuldt skattepligtig i USA, hvor han har sin primære bolig og sine erhvervsaktiviteter. Spørger har lejet en bolig i Danmark, hvor han og hans familie skal bo i maksimalt et år, pga. Covid 19-situationen. Spørger har oplyst, at hans familie vil have bedre forhold i Danmark end i USA under Covid 19 situationen. Spørger vil jævnligt rejse til USA for at arbejde. I Danmark vil han kun arbejde i mindre omfang.

Skatterådet finder, at kombinationen af opholdets længde (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt) og opholdets karakter, fører til, at spørgers ophold konkret ikke kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Skatterådet finder derfor, at spørger bliver fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han får bopæl i Danmark, jf. KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7.

Efter det oplyste vil spørger have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skal han anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra a).

Spørger har fortsat har sin primære bolig i USA, hvor han ligeledes har sin virksomhed, H1-Koncernen. Han udfører også langt det meste af sit arbejde fysisk i USA. Alle hans indtægter kommer fra USA. Endvidere opholder han sig mere i USA end i Danmark. Under normale omstændigheder bor hustruen og de to børn med ham i boligen i USA. Skatterådet finder på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke er udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsætter, at det midlertidige ophold her i landet ikke varer mere end 1 år.

Derfor finder Skatterådet, at spørger har de stærkeste økonomiske og personlige interesser til USA, og at han derfor har midtpunktet for sine livsinteresser der, og fortsat er skattemæssigt hjemmehørende der.

Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 1 år.

SKM2021.67.SR

Spørgeren flyttede den 1. december 2017 til Schweiz i forbindelse med tiltrædelse i en ikke-tidsbegrænset fuldtidsansættelse hos H1, som ligger i byen Y1 i Schweiz. Inden da boede spørgeren i ejerbolig i Danmark sammen med sin mand. Da spørgerens mand har job og flere voksne børn i Danmark, er han ikke flyttet med til Schweiz og er derfor fortsat bosat i parrets fællesejede bolig i Danmark. Spørgeren ønsker i den forbindelse svar på, om hun kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz ifølge artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgeren skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz på grundlag af midtpunktet for livsinteresser. Skatterådet bekræfter, at spørgeren kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da spørgeren sædvanligvis opholder sig i Schweiz.

SKM2021.6.SR

Spørger og spørgers ægtefælle påtænker at flytte til USA ultimo 2020.Spørger skal som led i sin stilling som administrerende direktør i det danske selskab H1 ApS og direktør i et datterselskab i USA arbejde på at udvide koncernens erhvervsmæssige aktiviteter i USA.

Skatterådet bekræfter, at spørgers fulde danske skattepligt ikke ophører. Derudover bekræfter Skatterådet, at spørger efter sin fraflytning har skattemæssigt hjemsted i USA. Skatterådet bekræfter derudover, at spørger ikke skal fraflytterbeskattes af optioner, som ikke er retserhvervet på tidspunktet for fraflytningen. Endelig svarer Skatterådet, at der baseret på dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA skal ske fordeling af optionerne mellem Danmark og USA i forhold til, hvor arbejdet er udført, når optionerne er tildelt spørger på grundlag af ansættelsen i H1 ApS. Der skal dog ikke ske fordeling, når optionerne er tildelt spørger, som medlem af bestyrelsen i det danske selskab G1 ApS.

SKM2020.480.SR

Spørger var tysk statsborger og havde bolig i Tyskland, men havde desuden erhvervet en helårsbolig i Danmark, som ægtefællen og børnene var flyttet ind i. Spørger havde det meste af sin arbejdstid i Tyskland, mens han i weekender opholdt sig i Danmark med familien. Skatterådet bekræftede, at Spørger efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra c, var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland henset til, at Spørger havde tysk statsborgerskab.

SKM2020.268.SR

Spørger var fuldt skattepligtig i Sverige, hvor han havde bolig. Spørger havde også været fuldt skattepligtig til Danmark siden 1. januar 2020, idet han lejede en lejlighed her for at kunne varetage sit arbejde som konsulent ved G1.

Efter det oplyste ville spørger således have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skulle han anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor han havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten ("DBO") mellem Danmark og Sverige (Norden), artikel 4, stk. 2, litra a).

Spørgeren havde sine væsentligste personlige forbindelser til Sverige, hvor han havde familie, vennekreds og fritidsinteresser. Hans eneste forbindelse til Danmark var jobbet, som var et vikariat, der var tidsbegrænset til 1 år.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgeren havde midtpunktet for sine livinteresser i Sverige. Derfor måtte han anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige.

SKM2020.247.SR

Spørger var fuldt skattepligtig i Storbritannien, hvor han havde bolig og sin familie. Spørger tiltrådte en stilling i Danmark den 4. november 2019.

Skatterådet fandt, at spørger ville blive fuldt skattepligtig her til landet, hvis han eller hans arbejdsgiver lejede en lejlighed til ham.

Efter det oplyste ville spørger have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skulle han anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten ("DBO") mellem Danmark og Storbritannien artikel 4, stk. 2, litra a).

Da spørgeren havde sine væsentligste personlige forbindelser til Storbritannien og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark, fandt Skatterådet, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Der skulle herefter tages stilling til, om det skattemæssige hjemsted kunne afgøres efter kriteriet, hvor spørgeren sædvanligvis opholdt sig, jf. DBO’en mellem Danmark og Storbritannien artikel 4, stk. 2, litra b).

Der var ikke nogen signifikant forskel på antallet af opholdsdage i henholdsvis Storbritannien og Danmark. Baseret på det oplyste om spørgerens opholdsmønster ville anvendelsen af reglen i DBO’en mellem Danmark og Storbritannien, artikel 4, stk. 2, litra b, derfor ikke føre til, at det med sikkerhed kunne fastslås, at spørgeren sædvanligvis dvs. i overvejende grad opholdt sig i det ene land frem for det andet.

Spørgers skattemæssige hjemsted måtte derfor vurderes ud fra reglen i DBO’en mellem Danmark og Storbritannien artikel 4, stk. 2, litra c om statsborgerskab. Det var oplyst, at spørger er britisk statsborger. Skatterådet fandt derfor, at spørgeren måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien.

SKM2020.246.SR

Spørger var fuldt skattepligtig i Norge, hvor hun havde bolig og sin familie. Det var oplyst, at spørger også havde været fuldt skattepligtig til Danmark siden 6. januar 2019, hvor hun fik bopæl her i landet og tog ophold her i forbindelse med arbejde for G1.

Efter det oplyste ville spørger have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skulle hun anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor hun havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten ("DBO") mellem Danmark og Norge (Norden) artikel 4, stk. 2, litra a).

Da spørger havde sine væsentligste personlige forbindelser til Norge og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark, fandt Skatterådet, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Der skulle herefter tages stilling til, om det skattemæssige hjemsted kunne afgøres efter kriteriet, hvor spørgeren sædvanligvis opholder sig, jf. DBO’en mellem Danmark og Norge (Norden) artikel 4, stk. 2, litra b). Der var ikke nogen signifikant forskel på antallet af opholdsdage i henholdsvis Norge og Danmark. Baseret på det oplyste om spørgerens opholdsmønster ville anvendelsen af reglen i DBO’en mellem Danmark og Norge (Norden), artikel 4, stk. 2, litra b, derfor ikke føre til, at det med sikkerhed kunne fastslås, at spørgeren sædvanligvis dvs. i overvejende grad opholdt sig i det ene land frem for det andet.

Spørgers skattemæssige hjemsted måtte derfor vurderes ud fra reglen i DBO’en mellem Danmark og Norge (Norden), artikel 4, stk. 2, litra c om statsborgerskab. Det var oplyst, at spørger er norsk statsborger. Skatterådet fandt derfor, at spørgeren måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Norge.

SKM2020.176.SR

Spørger flyttede den 27. marts 2019 til Australien for at arbejde for et australsk selskab. Han tog familien med, men beholdt sin bolig i Danmark. Boligen blev udlejet fra den 18. juni 2019.

Artikel 4, stk. 3, i DBO med Australien angiver hjemmehørende kriterierne for fysiske personer i prioriteret rækkefølge. Rækkefølgen afviger fra modeloverenskomsten, idet opholdssted går forud for midtpunkt for livsinteresser.

For så vidt angår perioden fra den 27. marts 2019 til den 18. juni 2019 havde spørger bolig til rådighed i både Danmark og Australien, jf. artikel 4, stk. 3, litra a), i DBO med Australien. I denne situation følger det af artikel 4, stk. 3, litra b), at spørger skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold, hvilket var Australien. Skatterådet fandt derfor, at spørger var hjemmehørende i Australien i denne periode.

For så vidt angår perioden fra den 18. juni 2019 og fremefter havde spørger kun haft en fast bolig til rådighed i Australien. Det følger af artikel 4, stk. 3, litra a), i DBO med Australien, at spørger skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at det fulgte af artikel 4, stk. 3, litra a), at spørger skulle anses for at være hjemmehørende i Australien også i denne periode.

Skatterådet fandt således, at spørger havde været skattemæssigt hjemmehørende i Australien under hele opholdet i Australien fra den 27. marts 2019 og fremefter.

SKM2020.32.SR

Spørger bor i Tyskland sammen med sin kæreste. Spørger læser samtidigt på et dansk universitet og driver virksomhed i Danmark, der kræver at spørger arbejder i Danmark nogle dage i løbet af året. Kæresten ønske at købe en lejlighed i Danmark, og spørger ønsker i den forbindelse at vide om spørgers fulde skattepligt vil indtræde, jf. KSL (kildeskatteloven) § 7, stk. 1. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers skattepligt ikke indtræder hvis spørger får en bolig til rådighed i Danmark. Skattepligten indtræder på grund af spørgers løbende erhvervsmæssige beskæftigelse i Danmark.

Hvis spørger bliver fuldt skattepligtig til Danmark, ønsker spørger desuden at vide, om spørger bliver hjemmehørende i Tyskland, efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland på grund af spørgers centrum for livsinteresser. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers centrum for livsinteresser er i Tyskland, men fandt på grund af spørgers opholdsdage, at spørger ville have hjemsted i Tyskland.

SKM2020.19.SR

Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i land X. Skattestyrelsen fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold. Efter det oplyste opholdte spørger sig hyppigere i land X end i Danmark.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger måtte anses for at være hjemmehørende i land X, da det var den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

SKM2019.619.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgeren blev fuldt skattepligtig, da spørger tog ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 1. Det var oplyst, at spørgeren var dansk gift og fra 2019 havde fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Spørgeren havde fået bopæl på sin danske ægtefælles adresse i København, og det var oplyst, at spørgeren ville opholde sig i Danmark mere end 180 dage indenfor en 12-månedersperiode.

Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ville blive anset for hjemmehørende i Indien i henhold til artikel 4 i den dansk-indiske dobbeltbeskatningsaftale, idet spørgeren har centrum for sine livsinteresser i Indien. Det fremgik, at spørgeren er født og opvokset i Indien, hvor spørgeren var bosat. Spørgeren havde ligeledes sin familie i Indien, og det var oplyst, at spørgeren og dennes ægtefælle agtede at være bosat både i Indien og Danmark. Spørger havde alene økonomiske interesser i Indien, hvor denne havde indkomst fra sin virksomhed og anden indkomst.

SKM2019.454.SR

Spørgeren er hollandsk statsborger og har tiltrådt en stilling i Danmark i begyndelsen af 2019. Spørgeren har lejet en lejlighed i Danmark i den forbindelse. Spørgerens ægtefælle og børn bor indtil videre fortsat i Holland. Spørgeren forventes at arbejde både i Danmark, Holland og tredjelande. I Danmark ønsker spørgeren at anvende forskerskatteordningen. Skatterådet bekræfter, at spørgeren bliver fuldt skattepligtig i Danmark. Skatterådet bekræfter også, at spørgeren er skattemæssigt hjemmehørende i Holland. Dertil kommer at Skatterådet bekræfter, at spørgeren opfylder betingelserne for at anvende forskerskatteordningen, uanset om spørgeren har mere end 30 arbejdsdage i Holland indenfor samme kalenderår. Statsborgerskab.

SKM2019.420.SR

Spørger er polak og har hus og familie i Polen, hvor han har boet det meste af sit liv. Spørger har fået job hos G i Danmark i en kortere årrække, og har i forbindelse med ansættelsen fået en lejlighed stillet til rådighed her i landet.

Skatterådet bekræftede, at spørger i forbindelse med påbegyndelse af opholdet i Danmark og ansættelsen hos G indtrådte i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skatterådet bekræftede, at spørger skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for sine livsinteresser) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark.

SKM2019.290.SR

Spørger havde stiftet et dansk selskab og ønskede at bo og arbejde i Danmark. Spørgers familie blev boende i Tyskland. Skatterådet svarede på spørgsmål om indtræden af fuld dansk skattepligt og spørgsmål om skattemæssigt hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Skatterådet svarede, at der indtrådte fuld dansk skattepligt, og at spørger blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark på grundlag af sit ophold her i landet.

SKM2019.253.SR

Spørger ønskede at genplacere ejendomsavancen fra et påtænkt salg af spørgers danske landbrugsejendomme i tre vingårde i Portugal. Spørger ønskede at udleje ejendommene til et portugisisk produktionsselskab, som var 100 pct. ejet af spørger. Spørger ønskede endvidere at genplacere ejendomsavancen i vingårdenes lagertanke. Spørger ønskede bekræftet, at den påtænkte disposition opfyldte betingelserne for genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningsloven, og at lagertankene udgjorde en del af den faste ejendom. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger opfyldte betingelserne for genanbringelse af ejendomsavancen, og at spørger kunne udleje ejendommen til et produktionsselskab, som ejes og kontrolleres af spørger. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lagertankene udgjorde en del af den faste ejendom.

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

SKM2019.206.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne køre i sin svensk indregistrerede bil i Danmark.

SKM2019.79.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers fulde skattepligt til Danmark indtrådte pr. tilflytningstidspunktet den 3. januar 2018, jf. kildeskattelovens § 1.

Skatterådet bekræftede, at spørgers skattemæssige hjemsted var beliggende i Danmark fra og med den 3. januar 2018.

Skatterådet bekræftede, at spørger ville være berettiget til lempelse i sin danske skat for så vidt angik det lønvederlag, som spørger oppebar ved sin profession i medfør af bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Rusland og Danmark, se dog indstilling og begrundelse.

Skatterådet bekræftede, at den lempelse, som spørger var berettiget til, ville skulle foretages efter creditmetoden.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ville være berettiget til fradrag for dobbelt husførelse for så vidt angik udgifter til lejligheden beliggende i Moskva til og med sin sidste arbejdsdag den 28. maj 2018.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ville være berettiget til fradrag for de rejseomkostninger, som spørger havde afholdt uden refusion fra arbejdsgiver.

Skatterådet svarer, at Spørger bliver fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med erhvervelse af en ejendom her i landet, men at Spørger er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, hvor Spørger arbejder og sædvanligvis opholder sig. Skatterådet svarer også, at Tyskland har beskatningsretten til Spørgers løn for arbejde udført i Tyskland og Danmark. Et spørgsmål om kørsel i en bil i Danmark på tyske nummerplader afvises. Skatterådet svarer endelig, at Spørger ikke kan opnå fradrag for dobbelt husførelse og befordring.

Spørger bor i Storbritannien, men arbejder i Danmark som direktør. Han vil leje en lejlighed i Danmark og bliver fuldt skattepligtig her til landet. Skatterådet finder, at det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne spørger har midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet kan således ikke bekræfte, at spørger under de beskrevne vilkår fortsat vil blive anset for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af midtpunktet for sine livsinteresser. Spørger skal derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold, hvilket er Storbritannien.

Spørgeren er flyttet til Schweiz sammen med sin ægtefælle i forbindelse med ægtefællens ansættelse ved et universitet i Schweiz. Spørgeren har jobs i Danmark, Sverige og Brasilien, hvor det meste af arbejdet vil blive udført i Schweiz. Spørgeren havde sammen med sin ægtefælle opretholdt deres bopæl i Danmark, og var fortsat fuld skattepligtig i Danmark. Skatterådet bekræfter, at spørgeren kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

Spørgeren er flyttet til Schweiz sammen med sin ægtefælle i forbindelse med sin ansættelse ved et universitet i Schweiz. Spørgeren har samtidig andre jobs i Danmark og Brasilien, hvor det meste af arbejdet vil blive udført i Schweiz. Spørgeren havde sammen med sin ægtefælle opretholdt deres bopæl i Danmark, og var fortsat fuld skattepligtig i Danmark. Skatterådet bekræfter, at spørgeren kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt var ophørt i forbindelse med fraflytning efterfulgt af salg af boligen i Danmark. Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ville genindtræde i forbindelse med erhvervelse af et sommerhus eller et kolonihavehus i Danmark, idet dette skulle anvendes i forbindelse med arbejdsophold i Danmark. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers skattemæssige hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien kunne anses for flyttet til Storbritannien, og at dette også ville være tilfældet, selvom spørgers kæreste eventuelt valgte ikke at flytte fra X-land til Storbritannien.

Det var forudsat i besvarelsen, at personen, der var Italiensk statsborger, ville få bopæl i Danmark, når dennes hustru erhvervede helårsbolig i Danmark. Det var også forudsat, at den pågældende ville tage ophold i Danmark efter KSL (kildeskatteloven) § 7, stk. 1, idet der på grund af arbejde ikke var tale om kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Personen havde fortsat bopæl i Italien, hvor den pågældendes investeringer og erhvervsinteresser også lå. Personen ville helt overvejende arbejde i Italien, hvor denne var administrerende direktør, bestyrelsesmedlem og medejer af den italienske C-koncern. Derudover varetog vedkommende også andre hverv i Italien. På grund af personens fortsat stærke tilknytning til Italien kunne det ikke afgøres, i hvilken stat personen havde midtpunkt for sine livsinteresser. Da personen overvejende opholdt sig i Italien, blev den pågældende anset for skattemæssigt hjemmehørende i Italien efter den dansk/italienske DBO artikel 4.

SKM2011.368.SR

Skatterådet tager i flere situationer stilling til, om medarbejdere fra udlandet bliver skattepligtige i Danmark i Danmark i forbindelse med deres indstationering i et dansk selskab med henblik på uddannelse og oplæring. Skatterådet tager i den forbindelse også stilling til situationer, hvor de udenlandske personer forudsættes at være dobbeltdomicileret, herunder betydningen af at have bolig og familie i hjemlandet under opholdet i Danmark.

SKM2007.353.SR

Skatteyders familie flytter tilbage til Danmark efter at have opholdt sig i USA i en årrække. Samme dato som familien flytter hjem til Danmark, flytter skatteyderen til Belgien, hvor han arbejder mandag til fredag. Skatteyderen bliver ikke fuldt skattepligtig til Danmark, når han opholder sig hos familien i weekender og ferier i en erhvervet bolig, men først, når han påbegynder at arbejde her i landet. Når den fulde skattepligt indtræder, ville han blive anset for værende hjemmehørende her i landet efter DBO'en mellem Belgien og Danmark.

SKM2006.41.SR

En person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, blev anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor den pågældende foretog sin første tjenesterejse til Danmark, idet personen på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark. Skatterådet fandt endvidere, at den pågældende er skattemæssigt hjemmehørende i x-land i henhold til DBO'en med det pågældende land, indtil han flyttede til Danmark. Da det ikke var muligt at fastslå, hvor den pågældende havde centrum for livsinteresser, måtte dette afgøres efter, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Da personen i perioden opholdt sig langt det meste af tiden i x-land, ville denne have sit skattemæssige hjemsted i x-land.

SKM2002.252.LR

En person, der var bosiddende i Schweiz, ville blive skattepligtig til Danmark såfremt denne erhvervede en helårsbolig i Danmark og samtidig en måned om sommeren tog arbejde i Danmark. Personen ville dog fortsat være at betragte som hjemmehørende i Schweiz efter den dansk-schweiziske DBO.

TfS 1999, 929 LR

Skatteyder påtænkte midlertidig flytning til Storbritannien i 1999 sammen med sin ægtefælle og søn på 13 år. Han rådede over et beboelseshus i sameje med sine forældre i Storbritannien. Familien beholdt deres beboelsesejendom i Danmark som fritidsbolig. Skatteyder ejede en tredjedel af anpartskapitalen i B ApS, hvor han ville forblive bestyrelsesmedlem under opholdet (ca. 6 år) i Storbritannien. Skatteyder ville ikke få indtægter i Storbritannien i denne periode. Efter DBO'en med Storbritannien ville skatteyderen være hjemmehørende i Danmark under opholdet i Storbritannien.

TfS 1995, 731 LR

Den tidligere DBO med USA indeholdt ingen bestemmelser om fastsættelse af skattemæssigt hjemsted. Efter praksis fortolkes DBO'en i overensstemmelse med modeloverenskomstens artikel 4. Det blev i en konkret sag lagt til grund at en person i en periode ville have fast bopæl til rådighed i både USA og Danmark. Da der var tale om et arbejdsophold i USA, og da A's nærmeste familie flytter med til USA, blev det lagt til grund at A' livsinteresser i den omhandlende periode ville være i USA. Der blev henset til, at personens ægtefælle og børn i langt den overvejende del af perioden ville opholde sig i USA.

TfS 1993, 165 LR

Skatteyder og hans ægtefælle ville flytte til Japan pga. udstationering. De agtede at sælge eller langtidsudleje deres ejendom i Danmark. Hvis de afhændende boligen og medtog bohavet til Japan, måtte de efter fraflytningen anses for at være hjemmehørende i Japan.