Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

Skatterådet

►I sagen ønskede Spørger under spørgsmål 1 og 2 oplyst, hvorvidt han - under nærmere beskrevne omstændigheder - var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. I spørgsmål 3 ønskede Spørger bekræftet, at han kunne anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i tilfælde af, at Spørgers ophold i Danmark var større end i den forudsætning, som lå til grund for de tidligere spørgsmål, dog således, at Spørger forsat opholdt sig mest i Tyskland. Det var Skatterådets opfattelse, at spørgsmål 3 var et udtryk for en alternativ måde at gennemføre den disposition, der blev spurgt til i spørgsmål 1 og 2. Spørgsmål 3 skulle derfor afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.◄

Der blev i spørgsmål 2 spurgt til, hvorvidt Spørger kunne anses for at være forbruger af det anvendte energiprodukt, hvis udkastet til totalentreprisekontrakt ændres, således at entreprenøren kunne videreføre en meromkostning til energiforbrug til Spørger, når forsyningsselskabets gennemsnitlige enhedspris for en måned å 2 % over den i udbuddet fastsatte forecast-enhedspris i stedet for de 5 %, der fremgik af udkastet.

Svaret ønskedes som en alternativ påtænkt disposition, såfremt der svares "Ja" på spørgsmål 1.

Der var således ikke tale om en konkret fremtidig disposition, men derimod et spørgsmål om, hvorvidt en ændring af et specifikt vilkår i et udkast til totalentreprisekontrakt vedrørende videreførelse af en meromkostning til energiforbrug til Spørger ville medføre, at Spørger skulle anses for at være forbruger af det anvendte energiprodukt i forhold til godtgørelse af afgift efter el-, gas eller mineralolieafgiftsloven.

Der ønskedes dermed svar på en ændring af formulering af et specifikt kontraktvilkår og således på en alternativ måde at gennemføre en given disposition på.

Det var på den baggrund Skatterådets opfattelse, at spørgsmål 2 var en alternativ disposition til spørgsmål 1, og at en besvarelse af spørgsmål 2 således ville have karakter af rådgivning med den konsekvens, at spørgsmålet skulle afvises, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 24, stk. 2.

Skatterådet afviste at give bindende svar på de to sidste spørgsmål af 3, da spørger ønskede svar på alternative måder at gennemføre en påtænkt disposition.

Skatterådet fandt, at spørgsmål 2 opstillede et alternativt faktum for den påtænkte disposition, og at en besvarelse af begge spørgsmål dermed ville have karakter af rådgivning til brug for valg mellem to alternative dispositioner. Skatterådet afviste derfor at svare på spørgsmål 2 med henvisning til SFL (skatteforvaltningsloven) § 24, stk. 2.

I denne sag afviste Skatterådet 8 ud af 13 spørgsmål. Skatterådet afviste spørgsmålene med den primære begrundelse, at spørger ønskede en række alternative muligheder besvaret.

Spørger spurgte under spørgsmål 4, om Skattestyrelsen var enig i, at man kunne etablere en selvstændig gruppe under XX ApS og dets CVR-nr. i stedet for at etablere et I/S (som under spørgsmål 1). Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet spørger således ønskede bindende svar på flere forskellige/alternative måder at gennemføre en given disposition på. Spørger havde dermed ikke på forhånd gjort sig klart, præcist hvilken fremgangsmåde spørger havde tænkt sig at anvende for at opnå sit mål.

Såfremt spørgsmål 1 ikke kunne besvares bekræftende, ønskedes det (under spørgsmål 2) bekræftet, at spørgsmål 1 skulle besvares bekræftende, hvis der i stedet for aktier i Holding 2 A/S blev overdraget kapitalandele i de enkelte underliggende selskaber til fonden. Dette spørgsmål blev afvist, da der var tale om et alternativ til situationen i spørgsmål 1.

Spørger havde stillet to spørgsmål. Det første spørgsmål vedrørte konsekvenserne af en overdragelse af en ideel andel af en ejendom, mens det andet spørgsmål vedrørte konsekvenserne af overdragelsen, hvis spørger var eneejer af den pågældende ejendom. Skatterådet fandt, at spørgsmål 2 måtte anses som et alternativ påtænkt disposition, hvis der blev svaret nej til spørgsmål 1. Spørgsmål 2 blev derfor afvist.

Skatterådet kunne ved besvarelse af spørgsmål 1 ikke bekræfte, at spørger handlede i eget navn, men for andens regning, hvis de formidlede ophold i et sommerhus i Danmark via en hjemmeside på vegne af danske udlejningsbureauer. Under spørgsmål 2 anførte spørger, at såfremt der blev svaret nej på spørgsmål 1, ønskedes svar på, om spørger handlede i eget navn, men for andens regning, hvis det var spørger, som havde den gensidigt bindende aftale med lejeren af sommerhuset. Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 2, idet spørgsmålet var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stilling tagen til en påtænkt disposition. Spørger ønskede en alternativ måde at gennemføre en given disposition på. Spørgsmål 3 bortfaldt.

Spørgerne ønskede bindende svar på 4 spørgsmål. Skatterådet svarede på det første spørgsmål, men afviste at besvare spørgsmål 2-4 vedrørende alternative fremgangsmåder i forhold til spørgsmål 1, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 24, stk. 2, idet en besvarelse af disse spørgsmål ville have karakter af rådgivning.

Skatterådet afviste spørgsmål 2-5, da spørger ønskede oplyst, om de fx kunne nøjes med én ansættelseskontrakt eller én lønseddel for at opnå samme skattemæssige virkning som under spørgsmål 1.

Der var således ikke tale om, at spørger ønskede at få svar på den skattemæssige virkning af en bestemt disposition, men i stedet at spørger ønskede at få oplyst, hvilken skattemæssig disposition han skulle foretage for at opnå en bestemt skattemæssig virkning. Dermed ville en besvarelse af anmodningen have karakter af rådgivning, og spørgsmål 2-5 blev derfor afvist, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, jf. § 24, stk. 2.